8OO. Bliver det tort Mikkels dag. da kan man så rug i en bæk vådt det modsatte. Nik. Chr.
Præsten Mester-Jens i Ø.-Brønderslev var meget klog. Karlen nedmanes. Fra den tid har der altid været kildevæld på dette sted, og en våd vej går sønden om præstegårdens port og lade. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01131
Glerup på Baggesvogn bavde en son, ja, det var egentlig fruens son med sin første mand, der af våde kom til at skyde en stork. Det var tåget, og han antog den for en orn. Fra den tid mistede han sin forstand. Nik. Chr.
I Gåselunerne fiudes en sø, hvor der i gammel tid blev nedmanet en stor del mennesker af præsterne. De skal siden være skudte op af vandet i fiskelignelse, men med mos på ryggen. En gang forsogte nogle at drage våd i søen, men da blev garnet sønderrevet af dem. Derpå gjorde de et våd af jærn, men det blev revet ned til søens bund af dem, og der ligger...
En gang vilde de på Birkelse drage våd i Gåselunerne i Vildmosen, men der boer en stor karl, som vil være enerådende her, og de almindelige garn var snart ødte. Så fandt de på at lave et garn af jærn og kaste det ud. Det hjalp dog lige meget, ti aldrig så snart det var kastet ud, så blev det draget ned i dybet. Siden prøvede de aldrig på at fiske der....
En tør rænd og en våd tvorn de gier hunnen hø og kvorn. j. p
da.etk.JAT_01_0_00871
Regner det på våde Per. skal det regne længe efter. Vallekilde. V. Bennike.
En mand i Kalvhave mellem Sejerslev og fiesselbjærg (Mors) skal ofte om natten have mærket noget låddenagtigt komme og lægge sig ved hans hoved, og når han tog fat på det, havde han ikke andet end en våd karklud tilbage, som også forsvandt i hans hænder. J. C. Overgård.
Niels Okholm der omme fra Brøns fortalte, at der var en gårdmand, som blev så harm en gang, da det regnede på hans ha, at han tog en tot ud og sagde: Du gamle der oppe, den skal du i alt fald ikke få våd. Hans Martensen.
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
Når påfuglen skriger meget, er det tegn på uvejr. A. H. Povlsen. Tør eller våd sommer, vinter.
Vi havde 4 heste for 3 fonder korn, når vi kjørte fra Højbygård til Bandholm med k.nn for herskabet. Der blev det udskibet, og vi skulde kjøre ud i vandet med det, så det stod helt op i vognkassen. Vi plejede så at lægge en kalkkasse op på tværs over vognen, og slængte sækkene der op i, for a de ikke skulde blive våde. Iver Larsen, Errindlev mark.
En kjølig maj giver meget ho, men ej for kold og ej for våd giver et godt og frugtbart år. Anders II. Poulsen.
Regner det Peder fængsels dag, skal det blive en våd høst. Postbud Pedersen, M. Møller.
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
Der ligger en skat i Gudenå, sønden for Ry by. Over åen fører en bro, som ligger mellem Emborg og Ry, og imellem den bro og Guden sø er det, skatten ligger. De gamle fiskere var en gang ude at drage våd i åen, og da fik de en stor kiste med jærnhanker i vadet og fik den også op i vandskjellet. Men så kom de til at snakke, og da slap den fra dem. Siden...
