Der boede en mand på Knudsholmen i Ugilt sogn, de kaldte ham Iver Holmen eller den lange Iver. Han havde et stort stykke lærred, der blev væk et efterår. Så rejste han ned til Bragholt-kjælling, og hun skulde da vise lærredet igjen. Da han nu kommer til hende, er hun fuld. Hun siger, at han skal komme igjen i morgen, så skulde hun nok sige, hvor lærredet...
En pige, der tjente på herregården Pedersminde i Arhusegnen, sad en aften ved vinduerne og skrev. Som hun sad, kom der noget og strøg over vinduerne, det var lige som én, der havde klappet det med begge sine hænder. Hun blev svært ræd og skyndte sig at komrne i sengen. Det var stærkt regnvejr, og karlene var komne våde hjem af marken, så de gik tidlig i...
Min fader så tit Parykmanden, når han gik med hans bøsse om aftenen. Han havde et forfærdelig langt hår, der nåede ned over hans øjne. En gang kom han til at følges med ham, og da de så kom til en korsvej, standsede Parykmanden. Så vilde min fader se tilbage efter ham, og da var han bleven så lang, at han snart ikke kunde se til ovret af ham, og så med...
Pastor Trap boede på Hvidstedgård og ejede både den og Spangerhede og Mølgård med gods til og Ugiltgård og præstegården. Han var konsistorialråd og frimurer. De kunde se ham komme kjørende fra gården og ned til Spangerhede, og når de kom til gården, var han alligevel hjemme. Hans grav er under alteret i Tårs i en muret begravelse. En tømrer og en murer...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Pastor Heinsen var meget godgjorende. Kom et menneske til ham og klagede sig, kunde han få snart alt, hvad præsten for øjeblikket ejede af penge, så familien undertiden lod nød. Deraf benyttede forskjellige mennesker sig, der i grunden ingen medlidenhed fortjente. Sådan f. eks. manden pæ anneksgården. Når han hørte, at præsten havde fået penge ind, så...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
Kontrolløren kom her til Barslund, og så skulde Niels løbe over til naboens for at lade dem det vide. Han løb med det bare hoved. Niels siger så til manden, at nu skulde han lade hans søn komme på en hest og ride ud til Hoven mølle for at sige dem det. Det kan ikke blive til noget, siger manden, du skal på hesten. Så kommer Niels også på den og skal...
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
Den gamle Sander var smed på Lønborggárd, og alt hvad der var foi hekset, kunde han kurere. En gang kom han ind til en kone, der havde forfærdelig ondt i tænderne. Huu spurgte, om han kunde ikke give hende et råd. »Jo, giv mig forst en puns.« Så drak han den. »Giv mig éu til, så kan a ikke vide om det går ikke af dine tænder.« Det kom til at sæde. Eu...
Ry møllerkone hed Gunild og havde to sønner, der var blevne lidt drikfældige begge to. Nok er det, så var hun bleven kjærester med hendes avlskarl, og de mente, hun var frugtsommelig ved ham. Hun måtte ikke få ham, hendes familie var så hårdt imod det, og så greb hun til den ulykke at hænge sig. Den gang hun skulde så begraves, da stod sveden og dampen...
I Bavsø har stået en gård, og der boede en mand, som loserede fremmede. Endelig fik den Onde så meget magt over ham, at han en gang slog en rig kræmmer ihjel, som loserede hos ham om natten, for at han kunde bemægtige sig dennes penge. Morgenen efter gik manden op på bakkerne norden for søen, råbte tre gange og sagde: "Skal dette mord åbenbares? Og når...
I gamle dage boede der en kjæmpe i det nordre Sjælland, der fik lyst til at drage til Jylland, men da der ingen færge var, tænkte han: "Det kan vel gå at fylde havet over til naboerne". Som tænkt så gjort, han tog sin ene vante og fyldte den med jord, men da blev det store hul, som nu kaldes Lammefjorden. Han tog så vanten på nakken og begyndte rejsen ad...
Der var en gang på Birkelse en rigtig stivnakket herremand, som lod sin fisker og to andre rejse ud til Gåselune, ue med et våd for at fiske. Deres fangst tegnede også til at skulle blive god, for da de fik vadet midt i den ene af dammene, havde de alt hvad de kunde trække. Så hivede de til af alle kræfter, men da blev vadet med et så let, som om det var...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
