Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
Når en bog vil fange en hare, vader den ud i vandet for at gjore sine fjer våde, vælter sig derpå i sandet og flyver op. Når den så slår ned på en hare, får denne øjuene fulde af sand, og så kan høgen magte den. En gammel mand har Bet en bog bære sig sådan ad. Marie Johansen.
Tør marts, våd april, kold maj og varm juni giver et frugtbart år. P. K. M.
En tabelet kaldes her hængerum. Den var gjærne på en væg. Over døren var en hylde med messingtøj. For oven på kakkelovnen var stakitværk med kroge. Under skorstenspladen var en skuffe til at tørre malt i. Den plade var jo af jærn. Ved den ene ende af pladen var somme steder et fyrhul. Under bordet var bordtremmer at sætte fødderne på, da lergulvet tit...
Når de i en vanskelig høst gik og vendte kornet på marken og havde håb om at få det ind, gik de og kikkede efter, om buddrengen ikke kom ridende. Korn han, sagde de: "Ja, så skal vi af sted igjen". Så lå det der og I "lev vådt og sort og groede for dem. Kristian Kristensen Norge, Gjotrnp.
Nogle enge, der horer til Haslum ved Randers, skal den dag i dag bjærges af bymændene inden en vis bestemt frist' Så snart dagen er udløben, slåes kreaturer lose, og alt er fælles. I forfjor, da jeg var der, klagede en mand sig over, at han måtte kjøre høet vådt hjem på agrene og ikke kunde lade det stå. Men i dag er det den sidste dag, og da skal det...
Der var en gang nogle fiskere fra Ømborg, som havde hørt, at der var en kiste ude i Mos sø. De besluttede da at drage kisten op. En dag, da de var ude at drage våd, fik de fat i den. Ingen måtte tale, inden de fik den i båden. Men som de står og haler i kisten, får de en stor sort hane at se på enden af den. Den ene af mændene siger da: "Nu har jeg...
Halling er noget vand imellem Vejlby og Vrist, og der mener man, at udsejlingen i havet en gang har været. Det ser det også ud til. Der er et vand lige syd for Noer kro, der kaldes æ Wees. Der skal være strandet et fartøj med sten til Engbjærg kirke, og nogle af dem er siden fiskede op og brugt til en gård, Lund i Engbjærg. Det var ene vilde sten, og det...
Der er en sø herinde i skoven, som kaldes Lille-sø. Den er der ingen bund i, og man kan ikke trække våd i den. Der er rigtig gamle fisk i den sø, og gjedder med mos i panden. Ole Sørensen har virkelig fanget sådan en fisk eller to. Sydost for i en krog i Gudenå ved Ry mølle fangede de en gang 6 læs fisk i ét dræt, og der iblandt var to gjedder med mos i...
En sømands kone fandt en gang om morgenen, at der var blevet en våd plet på gulvet om natten, uden at nogen naturlig årsag kunde opdages. Hun sagde da, at så var hendes mand eller son druknet. Det viste sig virkelig, at manden var druknet på havet, men hvor vidt det var sket den nat, vides ikke. p. v. Jensen, Stige.
I Ræcer skole kom der noget vand til at stå på et af skolebordene. Læreren torrede det af, men det kom igjen. iger han til hans kone, hvad det var for vand, der var bestandig på det bord? Ja, hun vidste ikke af noget vand at sige. Sfi horte det op. En tid efter druknede mange fiskere på én gang ved Hansted strand, og de blev kjorte op i Ræser, og nogle...
Der var en kone, der havde et bitte barn, og det døde. Så græd hun da for det både først og sidst, både tidlig og sildig, hun græd sig i sovn hver aften. Det var en aften, hun lige sådan havde grædt sig i sovn, dadromte hun, at der kom så mange bitte born og gik forbi hende, og de havde hver sin gronne gren i hånden. Hun tænkte da også, hun skulde have...
Glerup på Baggesvogn bavde en son, ja, det var egentlig fruens son med sin første mand, der af våde kom til at skyde en stork. Det var tåget, og han antog den for en orn. Fra den tid mistede han sin forstand. Nik. Chr.
I Gåselunerne fiudes en sø, hvor der i gammel tid blev nedmanet en stor del mennesker af præsterne. De skal siden være skudte op af vandet i fiskelignelse, men med mos på ryggen. En gang forsogte nogle at drage våd i søen, men da blev garnet sønderrevet af dem. Derpå gjorde de et våd af jærn, men det blev revet ned til søens bund af dem, og der ligger...
En gang vilde de på Birkelse drage våd i Gåselunerne i Vildmosen, men der boer en stor karl, som vil være enerådende her, og de almindelige garn var snart ødte. Så fandt de på at lave et garn af jærn og kaste det ud. Det hjalp dog lige meget, ti aldrig så snart det var kastet ud, så blev det draget ned i dybet. Siden prøvede de aldrig på at fiske der....
En pige gik ved nogle bakker på Øland. Da kom der en lille mand til ham, som sagde: "Hold, bi og læg min moder på strå, hold, bi og læg min moder på strå, da vil jeg give dig en god belønning.s Pigen vidste først ikke ret, om hun turde, men endelig fulgte hun med dværgen ind i højen. Hun lagde den dode dværgkone på strå, og han viste sig heller ikke...
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Jens Peter Pedersen er født den 1. maj 1836 på Borup mark i Tårs. Hans fader var født i Tranum, Han herred, og han har fortalt ham en hel del af det, han kan. Men både fader, moder og moders moder fortalte meget. Den sidste var fra Tårs og var for resten en søster til boghandler Chr. Steen i Kjøbenhavn, der rømte fra hjemmet, sagtens for at blive fri for...
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
