Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
Når påfuglen skriger meget, er det tegn på uvejr. A. H. Povlsen. Tør eller våd sommer, vinter.
Vi havde 4 heste for 3 fonder korn, når vi kjørte fra Højbygård til Bandholm med k.nn for herskabet. Der blev det udskibet, og vi skulde kjøre ud i vandet med det, så det stod helt op i vognkassen. Vi plejede så at lægge en kalkkasse op på tværs over vognen, og slængte sækkene der op i, for a de ikke skulde blive våde. Iver Larsen, Errindlev mark.
En kjølig maj giver meget ho, men ej for kold og ej for våd giver et godt og frugtbart år. Anders II. Poulsen.
8OO. Bliver det tort Mikkels dag. da kan man så rug i en bæk vådt det modsatte. Nik. Chr.
Regner det Peder fængsels dag, skal det blive en våd høst. Postbud Pedersen, M. Møller.
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
Der ligger en skat i Gudenå, sønden for Ry by. Over åen fører en bro, som ligger mellem Emborg og Ry, og imellem den bro og Guden sø er det, skatten ligger. De gamle fiskere var en gang ude at drage våd i åen, og da fik de en stor kiste med jærnhanker i vadet og fik den også op i vandskjellet. Men så kom de til at snakke, og da slap den fra dem. Siden...
I 1828 eller 1829 var det et grumme vådt år, og om vinteren efter dode der mange får. Der ligger en by i Bjurnsholm sogn, som hedder Overlade. I den ene gård der kom syggenen forst, og konen var helt fortvivlet over det. Så en dag kom manden ind og sagde: Nå, Kjæsten, glæj dæ no, wå Kjæsten, no doer di ander djer foer sku asse. C. Brøgger, Ravnkilde.
Præsten Mester-Jens i Ø.-Brønderslev var meget klog. Karlen nedmanes. Fra den tid har der altid været kildevæld på dette sted, og en våd vej går sønden om præstegårdens port og lade. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01131
Når en hose er våd og skal flå es af eller krænges, kaldes, det i Easium: å bræt en á: ban stod å affent: bødlede og sled; howwsomgesnovvwsen: modig, vel meget oppe i vandet.
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
En karl, der tjente i Sønderby havde en kjæreste, der tjente pà Helnæs, og som han undertiden besøgte en løverdag aften. En aften, efter at han havde aflagt sådant et besøg, fortalte han til en medtjener i en vemodig tone: Tænk dig, jeg måtte gå to mil frem og to mil tilbage og fik ikke andet end fire lumpne kys, men så græd jeg også som en våd hund...
Kommer storken om foråret ren og hvid hertil, får vi en tør sommer, og omvendt bliver ået en våd sommer, hvis den er skiden og grå, når den kommer. P. Jensen.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Om hverdagen bærer kvinderne på Møen stribet hjemmegjort hvergarn i skjorter (hvoraf især de gamle koner om vinteren bærer fire à fem), forklæde af samme slags tøj, kattuns rund hue uden bånd og hvidt korsklæde, om halsen et hvidt lærreds- eller et kulørt bomulds-tørklæde, sorte eller blå uldne strømper og træsko eller lædersko, om sommeren går de meget...
En tør tvorn (marts) og en våd april og en kold maj, det giver æ bønder møjr hø å kvorn.
En tor marts, en våd april og en kold maj gjør et frugtbart år. Lars Frederiksen.
