I Gåselunerne fiudes en sø, hvor der i gammel tid blev nedmanet en stor del mennesker af præsterne. De skal siden være skudte op af vandet i fiskelignelse, men med mos på ryggen. En gang forsogte nogle at drage våd i søen, men da blev garnet sønderrevet af dem. Derpå gjorde de et våd af jærn, men det blev revet ned til søens bund af dem, og der ligger...
En gang vilde de på Birkelse drage våd i Gåselunerne i Vildmosen, men der boer en stor karl, som vil være enerådende her, og de almindelige garn var snart ødte. Så fandt de på at lave et garn af jærn og kaste det ud. Det hjalp dog lige meget, ti aldrig så snart det var kastet ud, så blev det draget ned i dybet. Siden prøvede de aldrig på at fiske der....
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Jens Peter Pedersen er født den 1. maj 1836 på Borup mark i Tårs. Hans fader var født i Tranum, Han herred, og han har fortalt ham en hel del af det, han kan. Men både fader, moder og moders moder fortalte meget. Den sidste var fra Tårs og var for resten en søster til boghandler Chr. Steen i Kjøbenhavn, der rømte fra hjemmet, sagtens for at blive fri for...
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
Skovfogden kom en gang til Albert Husmand der ude i skoven. Nu er det bedst, a får oksen, Albert, siger han. Ja, du kan og godt få den, hvor du vil have den. Så rækker han armen med øksen ind imod ham og truer: Du kan Dæwien bræk mæ få den lige med det samme og blot sige mig. hvor du helst vil, a skal give' dig den. Så gik skovfogden. En gang kom...
Når en ko kommer over et sted på en eng, hvor kalven af et våd er blevet vendt, så kan den ikke fode kalven. Der var en kone her omme ved siden af, hun kom ud til vor degn, der var nede sonden for vor kålgård at fiske karudser i dammen der med sit garn, og sagde til ham, om han vilde forføje sig derfra for hendes koers skyld, hun vandede jo bendes koer...
I Sonderup var en pastor Host, og så havde de en gammel degn, Hansen, der var en lun fyr. Præsten gik med briller på og skød dem somtid op i panden. I hostens tid, det var vådt vejr, og folk døjede med at få kornet ind, kom de en søndag ud af kirken, og da ser præsten i vejret, om det ikke snart tegnede til tørvejr. De er en gammel mand og vel noget...
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
Når a var på hovarbejde på Lerkenfebit om hosten, blev a sat i korngulvene og skulde tage fra. Der skulde a stå på et lad, som blot bestod af et par 6 alen fjæl, der lå på hammeren. A var der med Per Dal og Per Møller fra Ærtbølle, et par gamle mænd. og et par andre stykker, og vi var allesammen i støthoser. Når a skulde bride (o: vride) mig, vilde...
Når to fiskere lå med deres pulsvåd pà lige side, så kunde den ene tage den anden sin fisk af sin kalve. Der var tre bestemte masker i garnet, der blev forandrede, og så kunde de gjøre det. Sådan skete det en gang ved Hvalpsund, en mand fra Himmerland var med til det. Da de andre mærkede, at deres fisk blev taget, tog de deres melmadsklæde med melmaden i...
På Vænø tror man, at den ene fisker kan tage fiskene fra den andens garn over i sit eget, En fisker havde således en anden mistænkt, og for at blive sikker i sin sag lægger han en meldmad i kalven af sit våd. Da de nu trak garnene, lagde han jo mærke til, hvor meldmaden fandtes, og den var ganske rigtig i den andens garn. Den mand, der kunde tage...
Vor nabos fløde var også forhekset og kunde ikke koge over. De søgte så til Povl Sørensen på Lejrskov mark. Han gav dem det råd, at de skulde kylle fløden i ilden, så blev heksen skoldet Han kunde også stille løbske heste. En mand fra Ojesten kjørte hjem fra Kolding, og da han kom forbi Hvilested kro, løb hestene løbske. Så siger Povl Sørensen, at det...
Nede ved åen i Handest kjær der har noget gået og råbt ligesom en kvinde i barnsnød, mange har hørt det. En karl her i gården har også hørt det. Det råbte tre gange: "À!" én gang højere end en anden, og sidste gang sådan, at det rungede i hele kjæret. De skulde en gang have fundet en opsadlet hest i Nørbeg kjær, og der blev aldrig fundet ejermand til...
Et norsk skib strandede en bælgmørk nat der ude i nær heden af Torsminde. En af mandskabet blev med en bølge slået ind i havstokken. Han greb nu med fingrene ned i sandet for at holde sig fast, men det gav sig, og ban blev ved at bore fingrene ned så længe, til fingerenderne var helt blodige. Den ene bølge kom og vilde drage ham med sig efter den anden,...
Lige øst for Grønbæk by er en lille sø, som er meget dyb. En herremand på Allinggård kunde ikke lide, at denne sø var der, og så fik han i sinde at fvlde den. I denne hensigt befalede han alle godsets bønder om vinteren, når der var is på den, at kjøre kvas ud på den. Men det forslog ikke. Søen er der endnu. Den er fuld af grene og ris, så man ikke kan...
Manden og præsten var uens, og manden forestillede da, han var syg og vilde tages til alters. Svin, dækket til. Det var i den tid, de begyndte med at give folk Herrens nadver. Præsten så det og gik igjen. Det var selve juleaften, og samme nat sank gården. Der var sat brød og brændevin på et bord til præsten, han skulde have haft, men det sejlede oven på...
Der har en gang boet en troldkjælling nede i Stensballe skov, og så har der boet en kjæmpe ude i Horsens fjord på den knude, de kalder Kalven, der er det højeste punkt på Vors-ø. De var nu komne i tanker om, at de vilde sammen, for de var gode venner, men fjorden var jo imellem dem, og når de skulde besøge hinanden, blev de våde af sådan at vade over. Så...
Dorthea Lisby i Fjaltring fortalte folgende: En aften i mørkningen vilde hun gå op i et svalt kammer, der var oven for storstuen, med nogen mælk. Da så hun storstuen fuld af folk, så hun ikke kunde komme om ved dem. Hun satte så mælken på dragkisten. Med ét hørte hun et stort klask mod gulvet, og da hun gik gjennem doren tilbage, strøg én sig lige forbi...
