283 datasets found
Danish Keywords: våd Place of Narration: Sir
En karl, der tjente i Sønderby havde en kjæreste, der tjente pà Helnæs, og som han undertiden besøgte en løverdag aften. En aften, efter at han havde aflagt sådant et besøg, fortalte han til en medtjener i en vemodig tone: “Tænk dig, jeg måtte gå to mil frem og to mil tilbage og fik ikke andet end fire lumpne kys, men så græd jeg også som en våd hund...
Kommer storken om foråret ren og hvid hertil, får vi en tør sommer, og omvendt bliver ået en våd sommer, hvis den er skiden og grå, når den kommer. P. Jensen.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Om hverdagen bærer kvinderne på Møen stribet hjemmegjort hvergarn i skjorter (hvoraf især de gamle koner om vinteren bærer fire à fem), forklæde af samme slags tøj, kattuns rund hue uden bånd og hvidt korsklæde, om halsen et hvidt lærreds- eller et kulørt bomulds-tørklæde, sorte eller blå uldne strømper og træsko eller lædersko, om sommeren går de meget...
da.etk.JAT_03_0_00267
En tør tvorn (marts) og en våd april og en kold maj, det giver æ bønder møjr hø å kvorn.
da.etk.JAT_01_0_01699
En tor marts, en våd april og en kold maj gjør et frugtbart år. Lars Frederiksen.
Når det regner Peders fængsel (1. august), skal det blive en våd høst. Den dag kaldes også Per dryppekjil, for da er det ofte regn. Kr. Skovmand.
Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
da.etk.JAT_04_0_00060
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01534
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01524
Når man lyver nogen død, døer de ikke denne gang. M, Møller.
da.etk.JAT_03_0_01481
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01454