En karl, der tjente i Sønderby havde en kjæreste, der tjente pà Helnæs, og som han undertiden besøgte en løverdag aften. En aften, efter at han havde aflagt sådant et besøg, fortalte han til en medtjener i en vemodig tone: Tænk dig, jeg måtte gå to mil frem og to mil tilbage og fik ikke andet end fire lumpne kys, men så græd jeg også som en våd hund...
Kommer storken om foråret ren og hvid hertil, får vi en tør sommer, og omvendt bliver ået en våd sommer, hvis den er skiden og grå, når den kommer. P. Jensen.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Om hverdagen bærer kvinderne på Møen stribet hjemmegjort hvergarn i skjorter (hvoraf især de gamle koner om vinteren bærer fire à fem), forklæde af samme slags tøj, kattuns rund hue uden bånd og hvidt korsklæde, om halsen et hvidt lærreds- eller et kulørt bomulds-tørklæde, sorte eller blå uldne strømper og træsko eller lædersko, om sommeren går de meget...
En tør tvorn (marts) og en våd april og en kold maj, det giver æ bønder møjr hø å kvorn.
En tor marts, en våd april og en kold maj gjør et frugtbart år. Lars Frederiksen.
Når det regner Peders fængsel (1. august), skal det blive en våd høst. Den dag kaldes også Per dryppekjil, for da er det ofte regn. Kr. Skovmand.
Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
Når en bog vil fange en hare, vader den ud i vandet for at gjore sine fjer våde, vælter sig derpå i sandet og flyver op. Når den så slår ned på en hare, får denne øjuene fulde af sand, og så kan høgen magte den. En gammel mand har Bet en bog bære sig sådan ad. Marie Johansen.
Tør marts, våd april, kold maj og varm juni giver et frugtbart år. P. K. M.
En tabelet kaldes her hængerum. Den var gjærne på en væg. Over døren var en hylde med messingtøj. For oven på kakkelovnen var stakitværk med kroge. Under skorstenspladen var en skuffe til at tørre malt i. Den plade var jo af jærn. Ved den ene ende af pladen var somme steder et fyrhul. Under bordet var bordtremmer at sætte fødderne på, da lergulvet tit...
Når de i en vanskelig høst gik og vendte kornet på marken og havde håb om at få det ind, gik de og kikkede efter, om buddrengen ikke kom ridende. Korn han, sagde de: "Ja, så skal vi af sted igjen". Så lå det der og I "lev vådt og sort og groede for dem. Kristian Kristensen Norge, Gjotrnp.
Nogle enge, der horer til Haslum ved Randers, skal den dag i dag bjærges af bymændene inden en vis bestemt frist' Så snart dagen er udløben, slåes kreaturer lose, og alt er fælles. I forfjor, da jeg var der, klagede en mand sig over, at han måtte kjøre høet vådt hjem på agrene og ikke kunde lade det stå. Men i dag er det den sidste dag, og da skal det...
Der var en gang nogle fiskere fra Ømborg, som havde hørt, at der var en kiste ude i Mos sø. De besluttede da at drage kisten op. En dag, da de var ude at drage våd, fik de fat i den. Ingen måtte tale, inden de fik den i båden. Men som de står og haler i kisten, får de en stor sort hane at se på enden af den. Den ene af mændene siger da: "Nu har jeg...
Halling er noget vand imellem Vejlby og Vrist, og der mener man, at udsejlingen i havet en gang har været. Det ser det også ud til. Der er et vand lige syd for Noer kro, der kaldes æ Wees. Der skal være strandet et fartøj med sten til Engbjærg kirke, og nogle af dem er siden fiskede op og brugt til en gård, Lund i Engbjærg. Det var ene vilde sten, og det...
Der er en sø herinde i skoven, som kaldes Lille-sø. Den er der ingen bund i, og man kan ikke trække våd i den. Der er rigtig gamle fisk i den sø, og gjedder med mos i panden. Ole Sørensen har virkelig fanget sådan en fisk eller to. Sydost for i en krog i Gudenå ved Ry mølle fangede de en gang 6 læs fisk i ét dræt, og der iblandt var to gjedder med mos i...
En sømands kone fandt en gang om morgenen, at der var blevet en våd plet på gulvet om natten, uden at nogen naturlig årsag kunde opdages. Hun sagde da, at så var hendes mand eller son druknet. Det viste sig virkelig, at manden var druknet på havet, men hvor vidt det var sket den nat, vides ikke. p. v. Jensen, Stige.
I Ræcer skole kom der noget vand til at stå på et af skolebordene. Læreren torrede det af, men det kom igjen. iger han til hans kone, hvad det var for vand, der var bestandig på det bord? Ja, hun vidste ikke af noget vand at sige. Sfi horte det op. En tid efter druknede mange fiskere på én gang ved Hansted strand, og de blev kjorte op i Ræser, og nogle...
Der var en kone, der havde et bitte barn, og det døde. Så græd hun da for det både først og sidst, både tidlig og sildig, hun græd sig i sovn hver aften. Det var en aften, hun lige sådan havde grædt sig i sovn, dadromte hun, at der kom så mange bitte born og gik forbi hende, og de havde hver sin gronne gren i hånden. Hun tænkte da også, hun skulde have...
