Græsset kan aldrig visne, hvor én er manet. Vesten for Vang er der sådan en plet, hvor eu dreng er nedmanet, han var egentlig uskyldig, men præsten var bleven vred på ham. Rigtignok fortrød han det, da drengen stod i jorden til halsen, men det var for sildig, han kunde ikke læse ham op igjen. P. Uhrbrand.
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
Om en pige, som har ondt ved at få dejen skraht af hænderne, siger vi: hun bliver ikke god ved sin mand. Jens A. Favrholdt, Munklinde. En ægtefælles død.
Så mange salte-korn, som en pige spilder, så mange ørefigen og uskyldige slag skal hun få af sin mand. J. Birkerod.
I Darum sø er tvende jomfruer druknede, men de var uskyldige, og derfor er de endnu smukke og hvidklædte. Endog karlene er bange for at møde dem på deres vej over Darum mOSe. w. clausen.
Gjæslinger kan vænnes ved, at man stiltiende giver tre skrab med deres fødder enten over kakkelovnens eller bagerovnens munding, så skal de nok blive, hvor de er. p, tj.
da.etk.DS_07_0_01267
Der var en kræmmer, d< r en nat logerede på et sted, hvor der var en smuk pige, som han straks fik lyst til, sådan da for en gangs skyld. Da han derfor havde vasket sig, tog han fat på hendes forklæde og tørrede sig på det, og så havde han straks magt over hende, så hun vilde bestemt det samme som han. Et øjeblik efter at han var rejst af, blev hun...
Der var an gang en horebuk af en kræmmer, der var bleven uens med én af sine kjærester ved det, at han var hende utro, og; så slog hun ham et søm i øjet. Det var grangivelig, som der sad et lille messingsøm midt inde i det. Til sidst krøb øjet ham rent ud på kinden og rådnede bort. p. tj.
En ski ædder syer ved en gammel kjælling, som smøreren rafte og rejser op gjennem skorstenen. Han gjør ligeså, kommer til eu ø, hvor der var en kirke, og den bitte mand havde nys fået sig en rodbroget klædning til den stads. Skrev i en bog med blod. Han beholdt bogen, men kom ikke hjem og gik længe på øen, så endelig nogle både og fik dem til at sætte...
Tyskerne i deu tid der var mange af dem i vor hær ¦ kunde næsten altid gjøre sig hårde, så det slet ikke kunde bide på dem, uår de løb spidsrod. Men det var let at kurere dem for, det var bare at tygge en mundfuld brød og så trække riset mellem tænderne en gang eller to. Når der først var koratnet hul på dem, bed det overalt, og så nyttede deres...
709.....»Men forstår du nu også, hvad du siger?« Nej, det gjorde han ikke. »Med de tre ord binder du dyret, så dets liv er i din magt, mon du kommer derved selv i Djævelens magt, ti dyrets død bliver din skyld, da du laver det sådan med det, at det ikke kan røre sig til flugt.« Ethvert dyr har evne til at kæmpe for sit liv, men den anvendelse, du gjør af...
Kristen Andersen fulgtes en aften med nogle andre mænd fra S. til A., og da kom der pludselig en stor sort puddelhund til dem, og den holdt sig til K. A., akkurat ligesom der var noget, den havde at tale med ham om. Både han og de andre stræbte at jage den bort, men den var ikke til at drive af stedet. Det var let at se på K. A., at han ikke holdt af det...
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
En skibstømmermand i Kjobenhavn kunde godt sidde hjemme og tale med sin kone, og endda så svendene ham gå på dækket med sin økse i hånden imellem dem og føre tilsyn med arbejdet, ja, endog selv gjøre et hug en gang imellem, flan var altid en dobbeltgjænger. Mange er det derimod blot for en gangs skyld, men så er de gjærne feje, så er døden i dem, om de...
Johann' Lavster fra Ty gjorde en gang en rejse oster ned. Pa tilbagevejen kom hun et sted ind i en bondegård for at bede om nattely. Ja, folkene så betænkelige til hverandre, de havde jo nok plads, men hun skulde så ligge i en stue, hvor manden for ikke lang tid siden havde ligget lig, og der var så megen forstyrrelse der om natten, at hun gjorde vel...
En dreng i Ty hørte en nat én gå og råbe: "Ak, ak ! hvor skal jeg dog hen med den sten, o Gud, hvor skal jeg dog læggeden sten?" - "li, læg den, hvor du har taget den," sagde drengen og i det samme gav det et dump, ligesom noget faldt rigtighårdt. "Nuskai du have tak", svarede gjenfærdet, "i hundrede år har jeg måttet bære på min tunge byrde, og ingen...
Ved herregården Ulstrup i Hundborg sogn ligger en vejrmø \le, hvor for nogle år siden en møllerkarl hængte sig af kjæres. esorg, og han går igjen. Gravers i A . . . . havde været oppe i Hundborg, og da han gik hjem lidt over midnat just ved den tid, da man sagde, at gjengangeren skulde være til færds, fik h,an en person ved siden af sig, og skjøndt det...
I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sandet har forvandlet de fordum dejlige...
Til gården Nordentoft mellem Tisted og Skjoldborg henføres visen om Ebbe Skammelsøn. Gården har i sin tid været en meget stor gård. Det har aldrig været rigtig der på gården siden, og til for ikke så farlig mange år siden var blodpletterne endnu at se, men nu er den gi. bygning reven ned. Selve begivenheden må på Nordentoft aldrig omtales med et eneste...
På Trudsholm i Kastbjærg sogn boede en meget slem mand, der snød og bedrog folk ved enhver lejlighed og gjorde megen fortræd. Nu træffer det sig sådan, at han en gang rejser til Fyen og dør der og bliver begravet der ovre, men han kom alligevel hver nat til Trudsholm. Præsterne samledes den ene gang efter den anden, men kunde intet gjøre. De tændte svære...
