65 datasets found
Danish Keywords: uskyldig Place of Narration: Ejstrup
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« — »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
da.etk.DSnr_06_0_00627
Min mands fader, Søren Ladegård i Andkjær, havde en kobber-æbleskivepande, som han en gang havde kjøbt og givet en god fed stud for. Karulino Ladegård, Hornsyld.
da.etk.JAT_05_0_00058
Da min Fader var et lille Barn, var hans Fader i Tjenesten som Soldat. De boede ude i Ejstrup Hede. I den Tid var der sådant Spektakel der hjemme. Der var noget, der løb imod Stuehuset om Altenen, lige te det rystede, og sådan blev det ved med det hver Aften i en otte Dages Tid. Min Bedstemoder var jo så bange for dether. Så snakkede hun med en gammel...
Min Bedstefader, Hans Brandstrup, fortalte os som Børn, at han en Aften var gået ned i hans Mark, og da så han et Lys, der stod og brændte inde i Niels Jakobsens Have. Der sad en Kone og svøbte et bitte Barn, som hun havde kvalt. Han fortalte også, at der kom noget kjørende i vor egen Gård, lige te det skralrede og med to sorte, hovedløse Bæster for. Men...
Lemmerne i Hospitalet i Hornslet hørte hver eneste Nat en sær Banken på en Sten ved den søndre Ende af Huset, og hver Gang, de hørte det, sagde de: »Nu kommer vor Bankemand (Bångkmand).« Til sidst blev de så vant til det, at de ikke var ræd længere for det. Men der blev jo snakket meget om den Banken, og de havde både Degnen og Præsten og Apotekerens...
da.etk.DSnr_05_0_00542
En Gang gik min Bedstefader, Hans Brandstrup, en Aftenstund med hans Kone til Terp, hvor hun var fra, og på Vejen stødte hun til ham og sagde: »Huha, a tykte, der var noget, der kom tussende om ved os.« — »Å, det kan du ikke se,« sagde han, men han fortalte hende siden, at han nok havde set, hvad det var. Det var en Vogn med to sorte Heste for, der kom...
da.etk.DSnr_05_0_00177
Der gik en hovedløs Hest nede i Vandstedet mellem Hans Brandstrups og Anders Jensens i Lystrup. Elsted S., V. Lisbjærg H. Kjøbmand Niels Larsen, Ejstrup.
da.etk.DSnr_05_0_00116
I Rørbæk Sø ligger en lille 0, der hedder Vando og nærmest har Form af en Hestesko. Den er ubeboet og nyttes heller ikke til Græsning. I gamle Dage huserede en Boverbande omkring i Egnen, og alt deres Rov slæbte de over og gjemte på Øen. Ingen turde vove at sejle derover, for dem, der tog derover, de kom aldrig tilbage. Ikke langt derfra findes en Halvø,...
da.etk.DSnr_03_0_01216
Manden på Follerupgård, han hed L. F. Holst, havde været i Holsten og kom kj ørende hjem efter. Da han kom over Spangen på Follerup Mark, bad han Kusken holde stille, og så stod han op i Vognen og sagde, han kunde se en Ligskare. Det var Gårdens Folk, han så', men han kj endte ikke den, der kjørte den forreste Vogn, og han så' ikke hans Kusk imellem dem....
da.etk.DSnr_02_H_00487
Det var lige selve Nytårsaften, da kom mig og min Broder trækkende med to Stude ad den gamle Viborg-Landevej. Vi kom fra Kollemorien og skulde til Givskud, og min Farbroder Anders Andersen fra Givskud, der fulgte med os, kom ridende midt ad Vejen, men min Broder gik ved Siden af den, og a gik nede i Groben. Da kunde a se, der kom tre Vogne kjørende imod...
Mine Forældre boede i Helsingør, og jeg var i Kjøbenhavn og lærte at sy. En Søndag Morgen vågnede jeg helt grædefærdig, og jeg græd hele Dagen. Min Søster græd også, og vi vidste ikke selv, hvad vi græd for. Min Fader stod hele Tiden i mine Tanker, og jeg skrev et Brev til ham. Vi kom hjem imellem 9 og 10 om Aftenen, efter at vi havde været en Tur ude at...
Jeg stod en smuk Forårsmorgen ved den vestre Ende af mit Hus og gav Hønsene Foder. Da hørte jeg en Banken og Hamren på Vinduessprosserne oppe i Gavlvinduerne oven over mig. Jeg troede, det var Pigen, og råbte: »Men Sine dog, hold dog op med det Spektakel.« Støjen blev dog stærkere, og jeg så da et hvidt Klæde blive slået mod Vinduerne. I samme Øjeblik...
da.etk.DSnr_02_G_00187
En Gårdmand her i Ejstrup lå for Døden, og jeg blev hentet til ham for at bede ved hans Dødsleje. Han lå i en svær Dødskamp og stønnede, så det lød, da jeg kom i Gården, som et Tærskeværk, der arbejdede, jeg har aldrig hørt noget lignende. Det var en anden Juledag, og Lægen havde været der og sagt, han døde endnu ikke i Nat, ja, han kunde godt ligge i...
da.etk.DSnr_02_G_00186
Om en pige, som har ondt ved at få dejen skraht af hænderne, siger vi: hun bliver ikke god ved sin mand. Jens A. Favrholdt, Munklinde. En ægtefælles død.
da.etk.JAT_03_0_00708
Så mange salte-korn, som en pige spilder, så mange ørefigen og uskyldige slag skal hun få af sin mand. J. Birkerod.
da.etk.JAH_03_0_00419
I Darum sø er tvende jomfruer druknede, men de var uskyldige, og derfor er de endnu smukke og hvidklædte. Endog karlene er bange for at møde dem på deres vej over Darum mOSe. w. clausen.
Græsset kan aldrig visne, hvor én er manet. Vesten for Vang er der sådan en plet, hvor eu dreng er nedmanet, han var egentlig uskyldig, men præsten var bleven vred på ham. Rigtignok fortrød han det, da drengen stod i jorden til halsen, men det var for sildig, han kunde ikke læse ham op igjen. P. Uhrbrand.
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
Om Voldborg aften skulde vi alle have en rønnepind i lommen, og den skulde være der bestandig. Der skulde også sættes en rønnepind i en sprække oven over dørene — der var jo lervægge, og altid et hul at sætte den i. Så skulde den sidde dér til næste Voldborg aften og da fornyes. Heksene red den aften til Troms kirke at tages til alters, og der var mange...
da.etk.DS_07_0_00381