Der har en gang været skov helt fra Svendstrup til Snæver-ris. Brændemose har tidligere været bedækket med skov, som blev afbrændt af Svenskerne. p. uhrbrand, illerup.
Raklev kirke skulde have været bygget ude på Vollerup klint. Men det faldt, efter som de byggede, og så blev to store stude koblede sammen, og hvor de fandtes om morgenen, blev kirken bygget. karen sørensen, illerup.
En gang krigedes folkene i Karby på Mors med folkene i Heltborg i Ty. De sloges med store sten, så store som huse og høstakke. De ligger i den vestlige side af fjorden. Morsingerne var nogle dygtige karle, og derfor kaldtes deres by Karby, men Tyboerne fik deres sten helt over på Morslandsiden, og de var rene helte, hvorfor deres by kaldtes Heltborg. p....
I mange år for Øland i Harring brændte, har man vidst, at det skulde ske, og set den stå i tue. Manden selv har også set det, en gang han kom fra Tisted. Han skulde just til at dreje af fra landevejen, da han ser, at gården er gloende over alt, og så kjorte han jo til, så hestene var færdige at styrte. Sådan blev han ved, til han kom hjem, da var det...
Der er også lys i steden forligskarer. Det kommer al tid fra det hus, som liget skal komme fra, og skrider sagte hen ad kirkegården til, hvor det somme tider bliver stående og brænder på graven hele natten. Det ser ud som andet lys, men er meget klarere. Dersom man siger det mindste, mens man ser på det, går det væk. p. Uhrbrand.
Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælterne og indtage en...
Der er mange, som har set «den flyvende Hollændere Under tiden sejler den på havet, ligesom andre skibe, men for det meste farer den dog gjennem luften, og mangen sømand har stået på sit dæk og set både skibet og dets mandskab fare hen over sig, som det var en fugl, der fløj. Men så véd han nok, hvad der skal gjøres. Så skal sejlene rebes, og det skal...
Djer næs er en stor gård med en mølle ved vest for Tisted, og straks overfor Jannerup ved den nordre ende af Sjarring so. Der skal være fort nogle sten dertil fra Trorup kirke, som er brækket ned for sandets skyld, og den har spøgeriet især hængt sig ved. Det har været slemt inde i stalden. Somme tider farer det midt om natten langs gjennem den hen ad...
Ved Ilandborg degns skal der også være spøgeri. En gang havde de fået en ny pige, der var uvant med det og kom om aftenen løbende ind og spurgte, om hun også skulde malke den sorte ko med det store yver, der stod ude ved stalddøren, for hun vidste jo ikke rigtig, om det var deres. Nej, for Guds skyld, nej, hun måtte ikke røre den, den passede nok sig...
1860 skal man få sådanne gode tider her i Danmark, at hvem der er tredsindstyve år, skal ønske, at han var kun ti. Ty. P. U.
Der skal komme en tid, da Danmark skal blive så fattigt på træ, at to mænd skal slås om en pileplov. Mariager egnen. P. U.
Kolbæk, Le sogn (ost for Viborg) skal komme til at løbe med blod, lige så stærkt, som den nu løber med vand. P. TJ.
da.etk.DS_02_G_00394
Gykjær bakker skal blive til havbakker. I Gykjær skal orlogsskibe en gang komme til at sejle ind. Tv. P. TJhrbrand.
da.etk.DS_02_G_00393
Havet skal en gang bryde ind i Tabel sø, Agger skal forsvinde og mere til, og så kan der fiskes torsk på den nedre kirkegård til Vester rig kirke. P. Uhrbrand.
Der skal komme store oversvommelser, og Arup (i Nbrhå) møllers vugge skal strande ved Tegård ved gården Læg ind i Norhå. Møllen går under. Tegård kaldes en hulning eller indsænkning, der fra gården Læg-inds mark fører ned til den over en mil lange indsø, der støder til. Ejeren af gården har meddelt mig, at han antog, gården havde sit navn af, at skibene...
Der fortælles om en skrædderpige fra Ty, at hendes legem kunde slumre bleg som et lig, medens hendes sjæl foer gjennem verden. Der var krig, og hendes kjæreste var med, og ham dvælede hun hos. Meu når hun kom igjen, vidste hun besked om meget og om ham med. p. Uhrbrand.
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke,...
Man må ikke skyde storken, ti så gjælder det liv for liv ligesom ved mennesker. Det var en gang, soldater herfra kom til at ligge i kv?vtér dér, hvor storken opholder sig om vinteren. En af dem logerede hos en bonde og udtalte til sin væri, hvor godt han følte sig tilfreds. Han svarede, at han jo sagtens kunde huse ham en tid nu, da han havde boet på...
En skipper fra Mariager traf til at lægge ind i en bavn i Norge, og der lå han da også en juleaften, og så var han jo gået i land og var gået ind i et værtshus. Der beklagede han sig over, at han sådan skulde blive liggende, og han sagde til konen: "Det er så kjedsomt at være ude sådan en aften, jeg vilde rigtig nok give meget til, at jeg kunde spise...
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
da.etk.DSnr_05_0_01079
