På Vedersø kirkegård ligger en sten med et hul i midten som al tid er fuldt af vand; ja, i rigtig tørre somre kan det nok ske nu, at den bliver tør, men det kommer af, at den ikke ligger bestemt på det sted, hvor den lå fra først af. Før den blev flyttet, var den aldrig tør, siger folk her i egnen. oSagnet fortæller, at stenen blev lagt på hovedet af en...
Bindebrev til Jeppe Christensen, bunden på tamperd&gen af P. M. Nielsen. Ja, gode glade dage jeg altid ønsker dig. som hjærtet kan behage, lev stedse lykkelig. Plaser i ungdomsalder er livets halve lyst, hvad man uskyldigt kalder opmuntrer sind og bryst. Ej kunstig er den måde, du loser dette på, og dersom jeg må råde, jeg frihed snart dig spår, gjør...
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
En pige tjente i en kjøbstad og var godt anset. Så blev der en nat stjålet meget fra hendes husbond, og da de kunde intet indbrud se, så arresterede de pigen, og hun led hård straf, for det var i den tid, de brugte pinebænke. Når hun var på pinebænk, bekjendte hun, at hun havde taget det, men kunde ikke sige, hvor det var, og de kunde ikke finde det....
En gammel Nordmand kom en aften ind i en gård i Vinten, og så viste han dem et stykke ost, som han var så glad ved. Det vilde han gjemme til hans davre om morgenen efter. Så puttede han det ned i hans pose og samlede snøvsen sammen og lod den stå i en krog om natten. Om morgenen, da han kom op, sad folkene ved deres davre, og Nordmanden gik jo så hen til...
For mange år siden levede der en mand på Brej- ninggård, som var meget from. En aften gik han ind i kirken for at bede, imens bandt han sin hest uden for kirkedoren. Efter at have endt sin bon gik han ned ad kirkegulvet, men traf der på noget låddent. Han troede, det var selve Satan, drog sit sværd og slog uhyret ihjel på stedet. Nu gik han ud til sin...
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
Der var en skytte på Allinggård, som hed Mikkel Skytte, og ham var fruen bleven gal på. For nu at få ham væk fra huset, så fik hun en pige til at lægge et par sølvskeer, der var svøbt ind i en salvet, op under skyttens kones seng, og så blev hun beskyldt for at have taget dem. Der blev ledt indo i deres stue, og fruen var selv til stede. Men der kunde...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
I Bekkes Tid var der på Nygård en gammel Køks, der hed Mariane. Det var en slem Snappenildetyv, ja, a siger lige sprut herut. Hun var bleven vred på en Stuepige, de havde, det var vel af den Grund, te Madammen gjorde for meget af Stuepigen. Så går hun hen og lægger en Knæpkage og et Brød i Stuepigens Kiste, for Nøglen sad i den, og går så hen til...
En jomfru tjente hos et herskab, sikkert nok Abjærg, men nu blev der noget sølvtøj borte, eller, som andre fortæller, nogle guldringe, og så troede herskabet, at hun havde taget det, og hun blev dømt til døden. Hun bad dem om, at de vilde lægge den sten, som hun med det samme viste dem, over hendes hoved på graven. Stenen havde et rundt hul i midten, og...
En dag, da Vorherre og st. Peder fulgtes ad, siger Vorherre: «Hvordan går det til i verden? «Det går underligt til,» siger st. Peder, «for den uskyldige kommer til at lide for den skyldige. I det samme kom de forbi et bjærg, hvor der var et kildevæld neden for. «Nu skal du sætte dig her på bjærget, siger Vorherre. Så kom der en rytter ridende, og han...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Byderemse fra Vejle-egnen: Jeg har en venlig og kjærlig indbydelse til eder fra [Mads Andersen] og hustru på Jerlev mark. Da det har behaget den alvise og gode Gud at stifte et kristeligt og kjærligt ægteskab imellem ungkarl [Johan Thomsen] af Højen og pigen [Elise Nielsen] af Ammitsbol, så har de da besluttet næst Guds hjælp at lade denne deres...
da.etk.JAT_04_0_00156
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
da.etk.JAH_06_0_00147
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
