31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: uskyldig Place of Narration: Linde
Om en pige, som har ondt ved at få dejen skraht af hænderne, siger vi: hun bliver ikke god ved sin mand. Jens A. Favrholdt, Munklinde. En ægtefælles død.
da.etk.JAT_03_0_00708
Så mange salte-korn, som en pige spilder, så mange ørefigen og uskyldige slag skal hun få af sin mand. J. Birkerod.
da.etk.JAH_03_0_00419
I Darum sø er tvende jomfruer druknede, men de var uskyldige, og derfor er de endnu smukke og hvidklædte. Endog karlene er bange for at møde dem på deres vej over Darum mOSe. w. clausen.
Græsset kan aldrig visne, hvor én er manet. Vesten for Vang er der sådan en plet, hvor eu dreng er nedmanet, han var egentlig uskyldig, men præsten var bleven vred på ham. Rigtignok fortrød han det, da drengen stod i jorden til halsen, men det var for sildig, han kunde ikke læse ham op igjen. P. Uhrbrand.
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
Om Voldborg aften skulde vi alle have en rønnepind i lommen, og den skulde være der bestandig. Der skulde også sættes en rønnepind i en sprække oven over dørene — der var jo lervægge, og altid et hul at sætte den i. Så skulde den sidde dér til næste Voldborg aften og da fornyes. Heksene red den aften til Troms kirke at tages til alters, og der var mange...
da.etk.DS_07_0_00381
Der står to store sten oppe på Andrup eller Ellidshøj hede lige tæt ved skjellet imellem byerne, de kan sees fra jærubanen af, og de bliver kalket hvert år. De kaldes de hvide jomfruer. De skal være rejst til minde om to jomfruer, der uskyldig skal være dømt til døde. De var sandsynligvis fra Andrup (Råkildegård), men ingen kan ret huske ret redelighed...
Den gang, da Stege vold skulde anlægges, vilde det i begyndelsen slet ikke lykkes. Tilsidst vidste man intet andet råd end at begrave et uskyldigt barn levende under den. Da ingen forældre var villige til at give deres barn, tog man en lille forældreløs pige, satte hende ved et lille bord og gav hende legetøj, og medens hun morede sig dermed, kastede man...
da.etk.DS_03_0_00328
Da Kjøbenhavns vold skulde påbegyndes, sank den stadig hver dag så meget, som den den foregående dag var hævet over jordfladen, men så tyede man til det i gamle tider almindelige middel at indmure et uskyldigt barn. Det blev gjort, og volden sank ikke mere. borge janssen.
da.etk.DS_03_0_00326
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392