31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: uskyldig Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Om en pige, som har ondt ved at få dejen skraht af hænderne, siger vi: hun bliver ikke god ved sin mand. Jens A. Favrholdt, Munklinde. En ægtefælles død.
da.etk.JAT_03_0_00708
Så mange salte-korn, som en pige spilder, så mange ørefigen og uskyldige slag skal hun få af sin mand. J. Birkerod.
da.etk.JAH_03_0_00419
I Darum sø er tvende jomfruer druknede, men de var uskyldige, og derfor er de endnu smukke og hvidklædte. Endog karlene er bange for at møde dem på deres vej over Darum mOSe. w. clausen.
Græsset kan aldrig visne, hvor én er manet. Vesten for Vang er der sådan en plet, hvor eu dreng er nedmanet, han var egentlig uskyldig, men præsten var bleven vred på ham. Rigtignok fortrød han det, da drengen stod i jorden til halsen, men det var for sildig, han kunde ikke læse ham op igjen. P. Uhrbrand.
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
Om Voldborg aften skulde vi alle have en rønnepind i lommen, og den skulde være der bestandig. Der skulde også sættes en rønnepind i en sprække oven over dørene — der var jo lervægge, og altid et hul at sætte den i. Så skulde den sidde dér til næste Voldborg aften og da fornyes. Heksene red den aften til Troms kirke at tages til alters, og der var mange...
da.etk.DS_07_0_00381
Der står to store sten oppe på Andrup eller Ellidshøj hede lige tæt ved skjellet imellem byerne, de kan sees fra jærubanen af, og de bliver kalket hvert år. De kaldes de hvide jomfruer. De skal være rejst til minde om to jomfruer, der uskyldig skal være dømt til døde. De var sandsynligvis fra Andrup (Råkildegård), men ingen kan ret huske ret redelighed...
Den gang, da Stege vold skulde anlægges, vilde det i begyndelsen slet ikke lykkes. Tilsidst vidste man intet andet råd end at begrave et uskyldigt barn levende under den. Da ingen forældre var villige til at give deres barn, tog man en lille forældreløs pige, satte hende ved et lille bord og gav hende legetøj, og medens hun morede sig dermed, kastede man...
da.etk.DS_03_0_00328
Da Kjøbenhavns vold skulde påbegyndes, sank den stadig hver dag så meget, som den den foregående dag var hævet over jordfladen, men så tyede man til det i gamle tider almindelige middel at indmure et uskyldigt barn. Det blev gjort, og volden sank ikke mere. borge janssen.
da.etk.DS_03_0_00326
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01670
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01664