Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
På st. Hans urter kan man se, når nogen skal do. J. Bircherod.
da.etk.JAT_03_0_01662
Ka æ urt it blæs øver æ mark Kyndelmæs daw, så most do smir em i æ morring (ort o: det, der levnes). Al. H.
da.etk.JAT_01_0_00605
Den onde urt, der kaldes Branderiborgere, skal være kommen her i landet med de braudenborgske troppers furage. Søren Krist. Jensen, Ulstedluud.
da.etk.DS_04_0_00299
På Bartholomæi dag (24. aug.) skal man skjære malurt op, og smør, som kjærnes den dag, er der en vis lægedom ved. Nik. Chr.
St. Hans Aften skal man gå ud og samle Urter til Krydderier. Chr. Weiss, Soderup (Merløse H.).
Der er urter, de kan kurere med, og andre, de kan spolere med. Tarup.
Røddorne af nogle urter kaldes den Slemme hans kløer eller Djævlekloer. De har 3 kløer. Smidstrup.
Gadelams-urter: skjæmtsomt kaldes således tidslerne mellem komet i hosten, ventelig som lucus a non lucenda, ti det var dog langtfra ikke sådanne urter, karlen vilde byde sit gadelam. H. Br.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
St, Hans dag skal man sætte st. Hans urt op under bjælken for at se skjæbnen i årets lob. Anders H. Poulsen.
Når en hest ikke kan stalde eller maje. Tag den rod af en urt, kaldes tårrenkraut, og sæt den i mundstykket under tungeu, så springer han straks op, begynder at stalde og møje sig og bliver straks bedre med hannem og er et vist råd.
Da Vorherre var ved at skabe urter, bad Djævelen om tilladelse til også at skabe, og sådan blev tobakken til. C. L. Rasmussen.
da.etk.DS_02_G_00001
Sankt Hans urter skulde plukkes st. Hans aften og bindes sammen. De blev så hængt op inde i pigekamrene, hvert par for sig for en af pigerne. Jeg har kun set det kjemme i min barndom. Orehavegård. A. Clausen.
Vi har nogle urter, der kaldes lammeknapper (engelsk græs), de gror på vejbrinker og på gammel jord. Dem må vi ikke plukke af, for så dor lammene. Vi var da også meget rædde for det som børn. Chr. Møller, Ringive.
Urter skal opskjæres imellem Marie Magdalene og Maria fndselsdag. da haver roden sin styrke og kraft. H. P. Nestved.
På Store-Hammergård i Hammer Sogn går der Spøgeri, og del skal være en gammel Ejer, der skal have sin Færdsel igjennem Portene og tværs over Gården. Portlågerne kunde aldrig være lukkede- om Natten, og derfor er der nu slet ingen. Fra den ene Port skråner Vejen ned i Øst til en Dam, der kaldes Portdammen, og i den Pert kan aldrig stå en Vogn om Natten,...
Da Kristen Vilhjelm kom til Støvring at bo, var hans stiffader, Iver Andersen, først der henne for at se, hvad urter der groede i haven. Der havde nemlig forud boet en heks i huset, og så vilde han se, hvor mange urter der var til at gjøre skade med. Han var nemlig klog og var svært berømt nede ved Nibekant som heksemester. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.DS_07_0_00887
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
