A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
En Dag kom der en gammel Tigger kj ælling, som de kaldte gamle Gjertrud, ind til mine Forældre for at tigge. Hun gik med en lille Kurv på Armen og bad så, om hun ikke måtte lade Kurven stå et Øjeblik, i lav hun gik om til Naboerne. Aldrig så snart hun var gået, så var a jo til Rede for at se i Kurven, og da a var konfirmeret sådan en 15 År, så kunde a...
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
Der var to fattige Folk, og Manden skulde være Soldat. Der var nogle Troldfolk i en Høj, og de kom ofte hos Konen, og hun kom endelig også der. Der var alt af Guld og Sølv. Troldene var en Dag ved at koge Urter, da hun var der, og så spildte de en Dråbe på Bordet. Hun tørrede sine Øjne dermed, og blev nu klarsynet og kunde siden se Troldfolk over alt,...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
Min fader var kjørende med Per Jakobsen, da de slog glasset i stykker hjemme. »Det véd I pinede ikke af.«..... Konen kom ud i gården og tog imod dem. »Der er mænd gjort skade, siden I tog af sted«, siger hun. »Hvad da?« »Det glas .....« - »Å, er der ikke sket større skade, så kommer vi nok over det.« Da han boede i Onsild, var han så gal på svinene, de...
Peder Jakobsen i Slistrup han sagde en dag: »Det er skrækkeligt med de svin, der står der i mengen hver dag.« De var nemlig vante til at komme der ned til orne. Sà siger han igjen: »Nu skal I få løjer at se.« Dermed så fløj svinene sammen og sloges, te blod og skidt stod om dem. Så tager konen ordet og siger: »Berre Gud, er du sådan en mand, så vil a...
Jens Kusk boede på Engelsholm mark. Han plukkede alle de urter, han kurerede med hele året rundt, på st.-Hans aften. Han vidste altid, hvad folk sagde om ham. En gang kom en mand kjørende langt ude vester fra og skulde hjem. Så var han inde i Lille-Lime ved min bedstefader Niels Mikkelsen for at spørge vej, og fik ham med at vise sig til rette. Ved de nu...
En dreng, der tjente ved en bondegård, stod i laden og skulde tærske. Så kom præsten til ham ved ladegabet og sagde: God dag min søn, hvor meget indeholder traven? 60 neg, siger drengen. Det var ikke det, jeg mente, hvor meget giver traven?* Den giver det, den har, og den får hug for mere. Så må præsten til at snakke om noget andet. Har du...
En Aften kom a ind til Peder Skomager, der boede i et lille Hus vesten herfor. A siger jo God-Aften et Par Gange, men Manden svarer ikke, og Konen gjør ikke heller, og a kunde se, de havde så travlt med noget. Han stod med en Flaske Brændevin, og Malene firmede omkring for at finde noget til ham, som han puttede i Flasken. Han pegte på en Stol, og så...
Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstået Gården og sad så der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 År i...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
