Uens Jæger kom ind i en stor Gård, hvor der var tre Døre åbne lige for hverandre. Der var tre fuldesen ad, og de slugte et helt Kar fuldt af Ut. Folkene havde brygget til Jul, og der blev ikke en Dråbe tilbage. Så rejste de af igjen. Men siden var Folkene bange for at have Dørene åbne. De tre kaldtes for Uens Jægere. fuldesen ad d: fulgtes ad. Ut o: Urt....
Når ens manddom er han nem fratagen. Ec. En potte fuld af det menneskes urin, som er forgjort, læg deri en god håndfuld af den urt Dauiant. Luk samme potte vel til og sæt den til ilden og lad den syde vel tillukket, så bliver troldkonen så bange, at hun aldrig véd, hvor hun vil være.
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
St. Hans aften gik man stiltiende og uden at hilse på nogen hen at samle st. Hans urter, satte dem så op ved bjælken og fik så at vide, hvem der skulde blive ægtefolk ad åre. Man havde længe forud set efter, hvor de groede, for at man den bestemte aften kunde tage dem. Karl Timmermann.
Mikkel Bødker havde mange urter liggeudende oven på et skab i hans værksted. A skulde stryge stave for ham, og så kom a tit derom og så meget af hans handel. A brugte også hans botteslikker, som han kaldte den. De uiter havde takkede blade som kindtænder i et kreatur, men han vilde ikke sige, hvad det var for nogle. Lars Nielsen.
Dersom en frugtsommelig kone drikker ef en krogskål, så får barnet en stor mund. Eu krogskål er en træske med en meget stor kop og et kort skaft forsynet med en krog, hvorved deu kan hænges op. Deu bruges således til at øse vand op af bryggekjedlen med, og når mau brygger, vil det være fristende at smage på urten ved hjælp af denne ske. P. Jensen.
Jons jæger vilde give hans Himmerigs part hen for at få lov at jage. Han kommer al tid om aftenen lidt efter solnedgang nordfra og drager sydpå, og hen ad morgenen drager han tilbage sydfra og nordpå. De skal passe på at holde deres dore lukkede for ham. Et sted var konen ved at brygge, og da kom hans hunde løbende ind og slappede af urten. Så flojtede...
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
Når man stikker sin linger med synålen, så den kommer til at bløde, idet man syer et klædningsstykke, vil vedkommende gjøre lykke i denne dragt. 285 og 286. H. V. R.
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
Om fåreskab at raske med. Tag og kjøb sant Ellens rod fin, møddingvand, hønsomog, grå svavel fin, aske, figtril, stødt, salt en håndfuld, nyse-urt-rod 1 stykke fin. Alt en opkog, vask lunkent daglig. P. Hansen.
Tistrvj) er meget betagen af gule urter, de onde morgenfruer, hvorover denne urt kaldes den slemme Tistrup urt. Byen avler kun mådelig bo og har ringe opdræt af kvæg. Det er bleven til et ordsprog om denne by, at de hænger gjærne deres plejle op ved kyndelmisse og tåler ej længere den bulder. Ny kgl. Samling 750. E. G. Bugtrap.
Hals præst var doktor og dyrlæge. Det eneste lægemiddel han brugte, var grøn plaster, men det var nok også probat. Han lavede det selv af ene urter. Når man spurgte ham til råds. sagde han altid: Jeg tænker nok, mit grønne plaster skal hjælpe. Han var synsk, og der fortælles en mængde historier om alt det, han kunde se. Han kunde se på pigerne, om de...
Der falder edder og forgift hver st. Hans aften, nat og dagen selv, hvorover de holder det meget farligt at sove i græsset eller på marken den nat; ingen tør plukke eller røre ved urter den ganske st. Hans dag af frygt for forgift, som de stadig tror, orme og slanger st. Hans dag frem for andre skyder af sig, hvorover de tager kamelblomster, st. Hans...
Ni Slags Urter fastgjort under Bunden af Kjærnen med trekantede Stykker Blik hjælper for Forgjøreise af Fløden. Det var Gåsekonens Råd. Hun levede som gammel Kone i Kraghede i min Barndom. Man vidste ikke rigtig, om hun var en Hegs, men så blev der anstillet en Prøve med hende. Der blev lagt en Sags under Hyndet i en flættet Halmsimestol, som hun skulde...
En Lille-Juledag tidlig om Morgenen red Fynshovedmanden gjennem Nordskou. Hans Hunde var bleven tørstige, og da han så Lys et Sted, red han derind. Konen var oppe og i Færd med at brygge, og Fynshovedmanden befalede hende at give hans Hunde at drikke, og hun skyndte sig at hente af sin Urt, som hun gav Hundene. Men så råbte Jægeren: »Væk og var dig, min...
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
Når en hest er brudt, og det ikke vil læges. En urt kaldet Ratzel, klappe den imellem to sten, stryg skaden på hesten med den saft, kast siden både stenene og urterne in loco privato eller på eu anden ode sted, hvor det snarlig kan rådne, ti så snart det er rådnet, er skaden hel, den må være så ilde brudt, som den være kan, dersom der end var vild kjød...
Anders Pedersens kone fortæller: Min fader kom en dag ud til vore øg på toften og fik at se, at det ene måtte have fået noget edder i sig, for det var blevet så tyk i hovedet og et stykke ned på halsen. Han blev bauge for dether, men så ser han i det samme, at Niels Kjeldsen kom forbi. Så kaldte han ad ham og bad ham komme hen og se øget. Da han hk det...
