Den skik vore piger har, når de sætter planter, da sættes nogle, som de kalder leveplanter, for den og den at se, hvor længe han skal leve. Item st. Hans dag urter, de sætter under bjælken at kjende, hvem der skal do først, hvis urt der visner forst. David M.
Hvad som bliver sået udi nyet, det vokser op i vejrel som kål og andre urter, men hvad som såes udi neden, det vokser i roden, som roer, rødder, log etc.
Præsten i Søby havde en karl, der var noget kræsen med kosten eller var, som vi vilde sige her på Mols: ed kræsen mogels. Han kunde således ikke spise flere slags mad. Som han nu en dag sad og vragede, spurgte præsten ham: Véd du, hvad der er den bedste urt på maden? Næjj, ja timian, fåer. Ja, det kan jo godt være, du hover timian, Jens, men jeg...
Søren Søndergård har fortalt: A drev Gartneri. De kloge Mænd fik Urter hos mig, men der var fire Slags, som a ikke kunde dyrke, og det var Paradiskål, Entianrod, Gelangsrod og Kjøkkenkj æraer. Den nærmeste Læge var i Vejle. Han hed Christensen, men man gav ham Øgenavnet Christen Slagter (183040). Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
En fremmed skal en gang have sagt, at Anholt var et velsignet land med lægedomsurter, medens og onde urter groede her, som troldfolk kuude gjøre mange ulykker med. Blaudt andet groede der et grimt træ i fogdens have. C. Sørensen.
St. Hans urter plukker de unge st. Haus aften, bærer dem hjem uden at sige et ord og sætter dem parvis i loftsbjælkerne, den ene for eu karl og den anden for en pige. Bøjer de to planter sig så mod hinanden, bliver parret ægtefolk. Man kan på lignende måde se på urterne, hvor længe man skal leve. De kaldes derfor også kjærestekål, levekål eller st. Hans...
Orium, en urt, presenter et ansigt på sig, vokser på agrene, stiller vrede, når den kastes imellem dem. H. Povelsøn Næstved.
Den kloge kone i Himmerland har en urt, som har været lagt under alterklædet i kirken tre højtider efter hinanden. Sådan en urt kan svare, når man taler til den. Den skal nok plantes igjen, og tager da atter til at gro. Det er den urt med de to hænder. Peder Nielsen, Lund mark.
A blev skovfoged næst efter Klemmen i Sorte-Mose. Da a så kom der, sagde han til mig, der stod nogle urter i haven, og dersom en ko kom til at få dem i sig, så vilde den dø, derfor skulde a grave dem op. Først var a nabo til ham, og vi var fattige at begynde på og måtte låne mange ting der ovre. Sådan kom vi jo tit sammen. Hau var så i lag med mig mange...
Lund er den anden by i sognet og består af fem gårde, hver med fem tønder hartkorn. Der har for nogle år siden alene været fire gårde og i ældgammel tid kun én gård, som kaldtes Ramtesgård. Byen har sit navn af en lille lund eller skov, som ligger lidt norden for byen. Osten for byen er et kjær, kaldet Torskjær, som går osten ind ad byen og vester ud....
da.etk.DS_03_0_01507
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie...
Melgrød var en almindelig ret på landet for 40 siden. Den blev kun sjælden kogt i mælk og lavedes af temset rugmel. Når møllesækken kom hjem til en bagning, tog konen uden videre af sækken, strøede i den kogende gryde med venstre hånd. medens hun rørte med trenen i den højre. En sådan grød kaldes nogle steder i Ribe-egnen for grød i bar skjorte....
Giv flittig agt og mærk den dag om året, den forste sne falder på den ager i din mark. som du vil så, ti hvad du såer pa den dag og med det vejr, som var om julenat, da skal den ager intet ukrud eller urter bære, mens idel rent korn.
Vi havde ingen doktor eller herredsfoged eller apotheker nærmere end i Skanderborg. Det var da ikke enhver syg, der fik doktor. Der var en, de kaldte StoreSidsel, hun gik til Bording by (o: Vesterbording), der var en præst, han var som læge, og der hentede hun råd ved ham. Men det kunde ikke hjælpe at komme til ham, når hun ikke var med. Hun gik mange...
En Kone var ved at brygge, og så var hun ude at se til Øllet om Natten og havde så lukket Havedøren op. Da kom Kasper Jæger trækkende med sin Hest hen til Døren. Han bad så om en Skål Urt til hans Hest, og det fik han. Da han havde drukket Urten, da rækkede han en lang gloende Tunge ud af Halsen, det gjorde Hesten. Den Gang så Kasper Jæger gik igjen,...
Uens Jæger kom ind i en stor Gård, hvor der var tre Døre åbne lige for hverandre. Der var tre fuldesen ad, og de slugte et helt Kar fuldt af Ut. Folkene havde brygget til Jul, og der blev ikke en Dråbe tilbage. Så rejste de af igjen. Men siden var Folkene bange for at have Dørene åbne. De tre kaldtes for Uens Jægere. fuldesen ad d: fulgtes ad. Ut o: Urt....
Når ens manddom er han nem fratagen. Ec. En potte fuld af det menneskes urin, som er forgjort, læg deri en god håndfuld af den urt Dauiant. Luk samme potte vel til og sæt den til ilden og lad den syde vel tillukket, så bliver troldkonen så bange, at hun aldrig véd, hvor hun vil være.
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
St. Hans aften gik man stiltiende og uden at hilse på nogen hen at samle st. Hans urter, satte dem så op ved bjælken og fik så at vide, hvem der skulde blive ægtefolk ad åre. Man havde længe forud set efter, hvor de groede, for at man den bestemte aften kunde tage dem. Karl Timmermann.
Mikkel Bødker havde mange urter liggeudende oven på et skab i hans værksted. A skulde stryge stave for ham, og så kom a tit derom og så meget af hans handel. A brugte også hans botteslikker, som han kaldte den. De uiter havde takkede blade som kindtænder i et kreatur, men han vilde ikke sige, hvad det var for nogle. Lars Nielsen.
