337 datasets found
Danish Keywords: urt Place of Narration: Ryslinge Fyen
Når det regner på Syvsover dag (27. juni) skal det regne i syv uger der efter. A. II. Poulsen. 1.. Frederiksen.
da.etk.JAT_01_0_00755
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
da.etk.JAH_02_0_00362
I Gudbjærg var der en gang et par folk, som fc.stod den kunst at fordrive levende kålorme. De tog da deres altersklæder på og gik byen rundt i alle kålhaver og læste over ormene, så forsvandt de. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_07_0_00687
En frugtsommelig må ikke drikke af fad, for at barnet ikke skal blive bredmundet. Jørg. H. og Lars Fred.
da.etk.DS_04_0_02332
En frugtsommelig kvinde må ikke kige igjennem en dørsprække, så bliver barnet skeløjet. H. Hansen, Ørridslev, og Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02327
Norden for Ørsted ad Tørslev til står der et lys ige i et firskjel fra klokken 11 til 1. Det er landmåleren, Idet står efter. Manden i Skippergården kan sidde op i hans seng og se det ud af vinduet. Jens Gårdsted, Ørsted.
da.etk.DS_02_J_00168
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, — Hør det, som vi bede! — lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
da.etk.JAH_04_0_00029
Nogle regler om middagssøvn, for- og eftermiddagsmeldmad m. m. a. Når vi får Fastelavn på bagen, skal vi til at gå i seng om dagen. j. a. Jensen. b. Næer æ hylldblåer blywer så stower, te di ka skywl æ øwn, så mo vi fo mæjjdassøwn. Mads Skriver, Mors. c. Når man om foråret begynder at kjøre gjødning ud, må man sove middagssøvn. (Tise, Vendsyssel.) A. E....
da.etk.JAH_01_0_00135
Vi havde en Gang en Hoppe der hjemme, som fik Føl. Det var en Formiddag ved Klokken 9, og hun lod til at være glad ved Foliet, men vilde ikke lade det få Patten. Vi kunde godt få Lov at malke Øget, men Føllet kunde ikke. Det gik så til Klokken tre om Eftermiddagen, da kjører min Fader efter en klog Kone, der boede i en Gård sønden for Try, hun hed til...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
da.etk.DSnr_06_0_00595
En Dag kom der en gammel Tigger kj ælling, som de kaldte gamle Gjertrud, ind til mine Forældre for at tigge. Hun gik med en lille Kurv på Armen og bad så, om hun ikke måtte lade Kurven stå et Øjeblik, i lav hun gik om til Naboerne. Aldrig så snart hun var gået, så var a jo til Rede for at se i Kurven, og da a var konfirmeret — sådan en 15 År, så kunde a...
da.etk.DSnr_06_0_00078
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
da.etk.DSnr_04_0_01256
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
da.etk.DSnr_04_0_01159
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
da.etk.DSnr_02_C_00055
Der var to fattige Folk, og Manden skulde være Soldat. Der var nogle Troldfolk i en Høj, og de kom ofte hos Konen, og hun kom endelig også der. Der var alt af Guld og Sølv. Troldene var en Dag ved at koge Urter, da hun var der, og så spildte de en Dråbe på Bordet. Hun tørrede sine Øjne dermed, og blev nu klarsynet og kunde siden se Troldfolk over alt,...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
da.etk.DS_07_0_01403
Min fader var kjørende med Per Jakobsen, da de slog glasset i stykker hjemme. »Det véd I pinede ikke af.«..... Konen kom ud i gården og tog imod dem. »Der er mænd gjort skade, siden I tog af sted«, siger hun. »Hvad da?« — »Det glas .....« - »Å, er der ikke sket større skade, så kommer vi nok over det.« Da han boede i Onsild, var han så gal på svinene, de...
da.etk.DS_06_0_00802
Peder Jakobsen i Slistrup han sagde en dag: »Det er skrækkeligt med de svin, der står der i mengen hver dag.« De var nemlig vante til at komme der ned til orne. Sà siger han igjen: »Nu skal I få løjer at se.« Dermed så fløj svinene sammen og sloges, te blod og skidt stod om dem. Så tager konen ordet og siger: »Berre Gud, er du sådan en mand, så vil a...
da.etk.DS_06_0_00800
Jens Kusk boede på Engelsholm mark. Han plukkede alle de urter, han kurerede med hele året rundt, på st.-Hans aften. Han vidste altid, hvad folk sagde om ham. En gang kom en mand kjørende langt ude vester fra og skulde hjem. Så var han inde i Lille-Lime ved min bedstefader Niels Mikkelsen for at spørge vej, og fik ham med at vise sig til rette. Ved de nu...
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.