Der har forhen været mange ulve i Understed, og norden for Skibstved sees endnu en ulvegrav, der er mere end mandsdyb. Lærer Bjørn, Vangen.
Ved Ulsted findes spor af en ulvegrav tæt sydvest for byen. Nik. Christensen.
Min fader han gik og plovede pa en mark en lille fjerdingvej norden for Drejergårds skov. Som han nu der gar og plover tidlig på foråret, og nogle køer går lose ved siden af ham pa marken, da kommer der en hjort spaserende hen imellem koerne, og de stod og holdt af hinanden og var venlige mod den. Men legen blev til alvor, hjorten og en ko kom til at...
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
Min fader var kusk for den gamle pastor Pedersen her. Så kommer præsten ned til ham en dag tæt op til aften og siger, om han måtte få hans brune øg for, for han skulde øjeblikkelig til Skanderborg, der var en sjæl i vove. Det var en kjøbmand Thomsen, der havde med Fanden at gjøre. Da han kommer så derned, holder der en karet i gården med fire sorte heste...
En karl havde lokket en pige her i præstegården i Svejstrup, og hun døde og blev begravet uforløst. Så var der aldrig rolighed i præstegården, for hun kom og vilde have linned til hendes barn. Pastor Petersen måtte også til at have den sag i rigtighed. lærer meldgårds fader, bjedstrup.
Her i Bjedstrup var alle folkene en søndag gået til kirke. Da kommer der 12 rovere, som havde deres kule nede i Langdal lige vesten for byen. Konen var så gesnedig, at hun får dem til bordet og opvarter dem rigtig godt, og i det mellemrum får hun en knægt op til kirken. Så kom folkene, og da roverne nu sad ved et langt bord, render de bordet ind på dem...
Paster Møller i Sejling flyttede til Marvede. Da han kom der, skulde laden bygges om. Da de nu kastede i grunden, kom de til en hovedskal og så en henrad, som var sat ned på lodret mål. Efter sagn var her en gammel præst, som var slem til at gå ud om aftenen, og konen fik da karlen til at stille sig an som bussemand.....»Er du et menneske, så svar, er du...
Da Dover kirke skulde bygges, fik de et par dovne stude spændt for et læs teglsten, og hvor de lå om morgenen, skulde den bygges. De gik i dynd med stenene der, hvor den nu ligger. Da fik den navnet Dover, for det de dovne stude lagde dem der. Der er jo ingen by, der hedder Dover. jørcen jakobsen, bjedstrup.
Røverstuebæk er ovre på Kolonien ved fattiggården. Der er en udgravning, hvor man har antaget, at der forhen har været rovere, men det er nok en ulvegrav. Det har hort til Vinderslevgård, og de drev derud med kreaturerne. Derfor anlagde de en ulvegrav her. J. P. Åbo, Engesvang.
Her vesten for på Søkbcek ejendom er en bakke, hvor der var en ulvegrav. Der skulde hver mand ugen igjennem skiftes til at lægge et lam på en vippe. Men en kone, der havde givet hendes lam en aften, hun vilde gå hen og stjæle det om natten, falder i graven og sidder der om morgenen, og der kom ingen ulv. Den gamle sognefoged, Vesterbølle.
Her har både været vildsvin og ulve i gammel tid. En spillemand, der en nat gik fra Rimsø og her til Gjerild, faldt i en ulvegrav her sonden for Benzon på et sted, de endnu kalder Ullegrawsmoled, og lidt efter kom også en ulv ud på Tippeladet og faldt ned til ham. For at frelse sit liv gav han sig til at spille for den, og da folk kom om morgenen, sad...
I den tid vi havde ulve, fulgtes folk gjærne ad to og to, når de skulde ud ved nattetid, og havde altid én ting remedie med dem. Når de kjorte, havde de en femte vognkjæp bag i vognen. Et par mænd kjorte en aften, og der kom en ulv til dem. Den ene mand tog vognkjæppen og slog den ene pote fra den, så den hylende og haltende løb sin vej. Der var en...
Ved byen Volsballig i Ringenæs sogn havde man gravet en ulvegrav, hvori ulvene skulde fanges. Der anbragtes en vippe over den, og på den korteste ende af den bandt man et lam fast. Når så ulven kom og vilde tage det, plumpede den i graven. En nat kom en gammel kone og vilde stjæle lammet, men hun faldt i graven og satte sig forskrækket i et hjørne. Nogen...
Der var forhen mange ulve her, og der har været en ulvegrav i bakken lige her syd for byen. Den var mindre stejl på den nordre side, og der skulde ulvene gå ned til lokkemaden, som var lagt over selve hullet, der fandtes nede i graven. Denne var ellers meget stor af omfang. Den forste tid, jeg kom her, var hele pladsen ligesom brolagt med knokler, for...
I Flarup var der en hest, som ulven havde bidt, og den har a set, den bar mærke af det på sit ene ben alle dage, og den hest blev aldrig kaldt andet end ulven. Min moder har set selve ulven. Hendes moder holdt hende op på armen og sagde: Der kan du se, den løber henne. En spillemand, der skulde have været henne at spille til legestue, gik vild og...
Der var en ulvegrav på udenden af holmen, og der lagde de et lam over graven. Det skulde gå på omgang. Et levende lam skulde bindes og lægges der på ladet. Så skulde en huskone også lægge et lam, men hun havde ondt af det for lammet og vilde have det hjem igjen. Men idet hun nu vil lose det, falder hun selv ned, og om morgenen sad der både en ulv og...
På Øland var ulvene så slemme. Tre mænd enedes om at lave en ulvegrav med en klap over, og så satte de i fællesskab en gås på klappen. Hen på natten kom en gammel kjælling og vilde tage gåsen, men hun faldt selv i graven. Siden kaldte de hende An' Ulv. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
