I Nærheden af en Herregård var der en Høj, og der boede Småfolk i. På den Gård gik så meget til til Føden, og Manden kunde ikke forstå, hvordan det var, de spiste så meget. Så var det en Morgen, de Øgbælsen gik ud at flytte Øgene, og de stod omkring i Nærheden af den Høj, så ringede de til Davre på Gården, da han gik omkring Højen, og da hørte han, de...
En Gang kom der så meget en smuk broget fremmed Kat til en Gårdmand. Den var så meget afholdt og rar. Før havde de været så plagede af Uting, Rotter og Mus, men siden han kom, var de fri for det. Mandens Fader havde været en velstående Mand, men Sønnen var en Ødeland, alting gik for ham, og til sidst gik han til en Ågerkarl og lånte på sølvlåget Krus og...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
I Klemmensgård havde konen hængt et kalvehoved op inde ved fårene. Hans nabo ved siden af tog og hyt det ud på møddingen Else blev gal over det og sagde: »Det kunde du have holdt dine fingre fra.« Niels Madsen, Bratten.
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
Der var en gammel heks, der vilde lære en ung at ride til Troms kirke på st. Hans aften. Den gamle hun tog hendes bryggekar til hest, den unge flyede hun ovnsragen. Så gik de ud i skorstenen, og så sagde den gamle: »Nu siger vi her op og her ud og ingen steder imod.« Siden hun så kom op af skorstenen, kom hun op til Nørrehavet (Nordstrand), og så sagde...
Strandby var for mange år siden så befængt med mus. Så kom der en gammel norsk skipper, som gik og tiggede, og han fik kvarter i Skramgården. Så satte han hans pose med mel og brød, og hvad han havdo tigget, og der kom en mus og skar hul og åd. Om morgenen så han det og blev gal og bad om at få en glød ild. De kom med en ildpanda med en glød på, som var...
En gammel mand fortalte, at mens han var dreng, da kom der en gang en mand til bam og vilde have ham til at følge med sig til kirken en aften. Denher dreng blev stående uden til kirkeporten, men den anden gik ind på kirkegården, og det så ud til for drengen, som den var fuld af folk. Det var de døde, der stod op. Så skod den anden imod kirken, og det var...
Her i sognet taler de om Juens Jæger. Somme steder kaldes han Palle Jæger. Der var en herremand på Ellinggård, som hed Juen, han tog sig for at ville udskifte mosen til beboerne og skikkede hans jæger ud som jordmåler. Han satte så skjel, og det var ikke efter ynde. Hvem herremanden yndte, de fik meget, de andre lidt. Siden han blev færdig, klagede de,...
Der var en gammel byhøwr i byen Aså, og han fik da hans løn så længe som han levede. Der, som han havde haft hans opholdssted, der gik han til, efter at han var død, og stod og krattede i en stolpe i fæhuset. Det sted kom der en skjøddesløs knægt at tjene. Så siger de andre, at han skulde da ikke gå ud om natten ved den og den tid, for da korn høwren....
Der var en mand i Skarnvad i Bratten, han døde fra hans kone og to sønner. Den ene var noget halt og hed Kræn, og den anden fik stedet. Hver aften så enken hendes mand stå ved kaickelovnen, og den var af kakkelgryder. Så var hun bange for ham og forlegen med det og gik til Elling præst og sagde, at hendes mand stod der om natten. Præsten lærte hende så,...
Der var en dødning begravet østen for Klemmensgård i Bratten. Den dødning var vistnok meget hengiven til drik, for hvert år de bryggede juleøl i Klemmensgård, gik der al tid fald på det, enten gik bunden af karret eller tappen af tønden, eller båndene sprang, og øllet spildtes, og det fik dødningen skyld for. Men den er gravet op, og siden den tid har de...
Jakob Mogensen han tjente som øgbæls i Søndergård i Jerup. Det er Jakob Mogensens bedstefader her lige norden for i Drengensgård. Han red ned til havet om aftenen med øgene og skulde sætte dem på måjen (maden). Så lagde han sig, for han vilde flytte dem en gang, inden han gik hjem - på StorePold i en slæjj, og der falder han i søvn. Hvor længe han sov,...
Sønnens kone i Krageskov var så overtroisk, at når der kom fremmede, stod kun altid henne ved kjokkendøren med ryggen ind i stuen og råbte til dem: »Vend ryggen til, a kan se dig der først.« Det har hun sagt til mig, og når vi vendte os, var det først hun vendte sig om. Efter at hun først havde seet de fremmede på ryggen, var hun en meget gjæstfri kone....
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
da.etk.DS_04_0_01673
Konen fra Vindbæk (Vienbæk, efter: vidier) gik til Elling kirke en nytårsmorgen hvad årstal det var, det véd a ikke. Så blev hun vaer på hendes kirkegang, at der sad en sort høne i en kobberkjedel ved Remmen tæt ved, hvor Remmens mølle står. Den sad der og rugte. Så tog hun et uldent tørklæde af hendes hals og lagde ved siden af kjedelen og tog hønen...
Der siges fra Jerup, at i svenskekrigen sankede beboerne deres penge sammen og satte dem ned i åen. De fik dem ikke op, og folk mener, at de sidder der endnu. niels madsen, bratten.
da.etk.DS_03_0_02282
Tobaksrimmen kaldtes således, fordi alle de folk, der var ude for at grave torv, samledes der om aftenen for at gjøre følgeskab hjem, og så sad de og røg tobak, mens de ventede. Den ligger i Jerups hede vesten for gården Klitten i Elling sogn. I Tobaksrimmen er fundet mange gravurner. Mderemmen skal være en mil lang og strækker sig fra Jenner i Råbjærg...
Den sidste ulv her i egnen blev skudt i Kragskov skov af en mand, der hed Niels Andersen af Jerup, ved 173040. Den sidste rest af den skov blev ryddet 1870. Skoven var meget stor, og har strækket sig helt fra Vindbæk-gårdene og gjennem Kalmar remmerne til Søndergård i Jerup. niels madsen, bratten.
Der boede en kone i Sønder-Snedkergård, hun hed Maren Jenster og var født i Fredborg i Jerup. Hun sagde, at hun kunde huske, Holmboerne havde sejlet op ad Rugholm å til Fredborg efter torv. Men hun havde også hørt tale om, at de forhen havde sejlet helt op til Jennet i Råbjærg. Min bedstemoder fortalte det efter konen, og hun døde 1785. niels madsen,...
da.etk.DS_03_0_01837
