Der har været en hulning i jorden her oppe imellem Gjenner og Løgum på nørre side af vejen, og den kaldte de Jinges Grav. Denne hulning skal være opkast for at fange ulve. Der var anbragt en vippe, og et stykke kjod blev lagt på dens yderste ende. Et fruentimmer, der hed Jing, gik en aften ud og vilde tage kjodet, men så faldt hun selv i kulen. Det...
da.etk.JAT_01_0_01352
En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
En gammel bonde her fra Gjenner, de kaldte ham Nis Kromand, han og hans folk var ude at slå græs på (Jjenner made. De Løjt karle var også ude at slå græs ovre på den anden side af mølleåen, altså på Løjt made. Så kommer de til at blive uens, for de Lojtboer pukkede de Gjennerboer. Så sprang Løjtboerne over til dem. Men nu var der en Gjennerbo, der tog...
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så...
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
Der er en Herregård i Kværn Sogn, der hedder Filipsdal. Der boede en Herremand, og han var en Hedning og en grusom Tyran, der mishandlede de Kristne, for det var i den Tid, da Kristendommen var ved at blive indført. En Søndag Formiddag var han på Jagt, og da skød han på en Hare, som løb hen over en stor Sten, der lå uden Hatlund By. Han galopperede bag...
Der er et sted ude i Agersted, der kaldes Ulvegraven. Min faders fader kunde huske ulvene. Peder Vestergård, Jigskov. |
da.etk.JAT_01_0_01342
Der ligger en høj imellem Skade og Holme, der kaldes Bushøj. En gammel kone gik på vejen, som går over højerj, og så kom der en ulv efter kende. Hun vidste aldrig hendes råd, men så havde hun et rødt indreskjørt, og det satte hun på hendes kjæp, og så rendte hun, alt det hun kunde, til Skade. Ulven rev skjørtet i stykker, og det var den sidste ulv, de så...
da.etk.JAT_01_0_01325
Min bedstemoder, der var født 1730. kunde huske ulve, men dor var den gang ikke mange. F. og N. Horsh., T.
da.etk.JAT_01_0_01294
Undertiden beseger og ulven os. V.-Vedsted. Tra-steindb. til Bloch. J. Holme.
da.etk.JAT_01_0_01291
I Engesvang har der en gang været otte gårde og en kirke, og nede i bækdalen er endnu spor af gårdspladserne. Der kom en gang to ulve til et får, som stod nede i en dal, og de greb hver i en ende af det og rev det midt over, så hver fik sit stykke at løbe med. j. j., refsh.
da.etk.DS_03_0_01491
Der har forhen været mange ulve i Understed, og norden for Skibstved sees endnu en ulvegrav, der er mere end mandsdyb. Lærer Bjørn, Vangen.
Min bedstefader, der også hed Simon Nielsen, havde været byhyide i Nebel i Vorbasse, og der rev en ulv et lam ihjel for ham af fåreflokken. Simon Nielsen, Hovborg.
Ulvene havde fornærmet en gammel kone og taget noget fra hende, og så blev hun så vred, at hun drev dem ud af landet. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Den sidste ulv er dræbt i dette hundredår af Mikkel Ulv i Jelling. E. T. K.
Min faders bedstefader kunde huske, at den sidste ulv i egnen blev slået ihjel i en grøft imellem Rævkjær gård og Bedholm. Lærer Eriksen, Jetsmark.
