Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
Min fader han gik og plovede pa en mark en lille fjerdingvej norden for Drejergårds skov. Som han nu der gar og plover tidlig på foråret, og nogle køer går lose ved siden af ham pa marken, da kommer der en hjort spaserende hen imellem koerne, og de stod og holdt af hinanden og var venlige mod den. Men legen blev til alvor, hjorten og en ko kom til at...
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
Min fader var kusk for den gamle pastor Pedersen her. Så kommer præsten ned til ham en dag tæt op til aften og siger, om han måtte få hans brune øg for, for han skulde øjeblikkelig til Skanderborg, der var en sjæl i vove. Det var en kjøbmand Thomsen, der havde med Fanden at gjøre. Da han kommer så derned, holder der en karet i gården med fire sorte heste...
En karl havde lokket en pige her i præstegården i Svejstrup, og hun døde og blev begravet uforløst. Så var der aldrig rolighed i præstegården, for hun kom og vilde have linned til hendes barn. Pastor Petersen måtte også til at have den sag i rigtighed. lærer meldgårds fader, bjedstrup.
Her i Bjedstrup var alle folkene en søndag gået til kirke. Da kommer der 12 rovere, som havde deres kule nede i Langdal lige vesten for byen. Konen var så gesnedig, at hun får dem til bordet og opvarter dem rigtig godt, og i det mellemrum får hun en knægt op til kirken. Så kom folkene, og da roverne nu sad ved et langt bord, render de bordet ind på dem...
Paster Møller i Sejling flyttede til Marvede. Da han kom der, skulde laden bygges om. Da de nu kastede i grunden, kom de til en hovedskal og så en henrad, som var sat ned på lodret mål. Efter sagn var her en gammel præst, som var slem til at gå ud om aftenen, og konen fik da karlen til at stille sig an som bussemand.....»Er du et menneske, så svar, er du...
Da Dover kirke skulde bygges, fik de et par dovne stude spændt for et læs teglsten, og hvor de lå om morgenen, skulde den bygges. De gik i dynd med stenene der, hvor den nu ligger. Da fik den navnet Dover, for det de dovne stude lagde dem der. Der er jo ingen by, der hedder Dover. jørcen jakobsen, bjedstrup.
Der er et sted ude i Agersted, der kaldes Ulvegraven. Min faders fader kunde huske ulvene. Peder Vestergård, Jigskov. |
da.etk.JAT_01_0_01342
Der ligger en høj imellem Skade og Holme, der kaldes Bushøj. En gammel kone gik på vejen, som går over højerj, og så kom der en ulv efter kende. Hun vidste aldrig hendes råd, men så havde hun et rødt indreskjørt, og det satte hun på hendes kjæp, og så rendte hun, alt det hun kunde, til Skade. Ulven rev skjørtet i stykker, og det var den sidste ulv, de så...
da.etk.JAT_01_0_01325
Min bedstemoder, der var født 1730. kunde huske ulve, men dor var den gang ikke mange. F. og N. Horsh., T.
da.etk.JAT_01_0_01294
Undertiden beseger og ulven os. V.-Vedsted. Tra-steindb. til Bloch. J. Holme.
da.etk.JAT_01_0_01291
I Engesvang har der en gang været otte gårde og en kirke, og nede i bækdalen er endnu spor af gårdspladserne. Der kom en gang to ulve til et får, som stod nede i en dal, og de greb hver i en ende af det og rev det midt over, så hver fik sit stykke at løbe med. j. j., refsh.
da.etk.DS_03_0_01491
Der har forhen været mange ulve i Understed, og norden for Skibstved sees endnu en ulvegrav, der er mere end mandsdyb. Lærer Bjørn, Vangen.
Min bedstefader, der også hed Simon Nielsen, havde været byhyide i Nebel i Vorbasse, og der rev en ulv et lam ihjel for ham af fåreflokken. Simon Nielsen, Hovborg.
Ulvene havde fornærmet en gammel kone og taget noget fra hende, og så blev hun så vred, at hun drev dem ud af landet. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Den sidste ulv er dræbt i dette hundredår af Mikkel Ulv i Jelling. E. T. K.
