Her vesten for på Søkbcek ejendom er en bakke, hvor der var en ulvegrav. Der skulde hver mand ugen igjennem skiftes til at lægge et lam på en vippe. Men en kone, der havde givet hendes lam en aften, hun vilde gå hen og stjæle det om natten, falder i graven og sidder der om morgenen, og der kom ingen ulv. Den gamle sognefoged, Vesterbølle.
Her har både været vildsvin og ulve i gammel tid. En spillemand, der en nat gik fra Rimsø og her til Gjerild, faldt i en ulvegrav her sonden for Benzon på et sted, de endnu kalder Ullegrawsmoled, og lidt efter kom også en ulv ud på Tippeladet og faldt ned til ham. For at frelse sit liv gav han sig til at spille for den, og da folk kom om morgenen, sad...
Der er endnu en gård i Toer sogn hedder Ulvegraven og én i Dronninglund hedder også Ulvegraven, den er op i skjellet til Ulsted sogn. En spillemand her i sognet gik fra et gilde, og sa kom ulvene efter ham, og han kunde ikke komme fra dem eller komme i et træ. Så gav han sig til at spille og gik baglænds og spillede, og ulvene blev tilsidst kjede af det...
Både i kjæret her sønden for byen og oppe i heden norden for er spor af ulvegrave. Hullerne kaldes endnu Ulvegravene. Folk indrettede dem som en musefælde og lagde lam derud for at lokke dem. S.K.Andersen og Bertel Krog, V.Hassing.
En stor hingst stod tøjret i en toft ved Lystrup, og da de kom ud til den om morgenen, lå der fire eller seks dode ulve i en kreds om den. Dem havde den sparket ihjel. Lærer Nielsen, Karieby.
Min oldemoders fader han kom kjørende henne fra Galsted mose (Gammelskov mose), og den gang var det et helt ufore bele marken mellem Gjestruplund og Hyrup skov. Da han nu kom kjørende osten for Gjestrup by, kom der en ulv og løb tværs over vejen forved hestene. Den ene af dem giver et mærkelig-t rønne fra sig, det var, så vidt manden kunde forstå, til...
I den tid vi havde ulve, fulgtes folk gjærne ad to og to, når de skulde ud ved nattetid, og havde altid én ting remedie med dem. Når de kjorte, havde de en femte vognkjæp bag i vognen. Et par mænd kjorte en aften, og der kom en ulv til dem. Den ene mand tog vognkjæppen og slog den ene pote fra den, så den hylende og haltende løb sin vej. Der var en...
I Gamst boede en mand, som en dag var til molle i lbds mølle. Lav han kom op på River landevej, kom der forst et par ulve efter ham og sa en hel flok. Han kom ikke fra dem og måtte sa skyndsomst spænde hestene fra. Den ene, som var en vrinsker, slog dem nu ihjel. Så blev han fri og kom hjem, men det var så mer. at ulvene var ved at kravle op i vognen til...
Jens Nielsens moder i Bjaruplund, Ane hedder hun. fortieller, at mens kun som barn var hjemme i Hårup og gik og vogtede kreaturer nede i heden ved Gudenå, så hun to store grå hunde komme svømmende over åen og løbe hen og tage en kalv, som de så splittede ad. Hun lob så stærkt hun kunde hjem og fortalte det, og da der kurt efter blev skudt to ulve i...
Den gamle mand fra Ballegården i Kolind kunde huske ulvene. Et sygt får skulde de aldrig tage, derimod bed de det i balsen og lod det gå straks. Sæ havde folk den tro, at fåret kom sig. per Rytter, Testrup.
Der er gamle sagn nm, at der har været ulve her. Tilsidst var der to ulve, og de kunde en nat bide lam ved Kajnæs Dræj og Holm Læj. Det var det mærkelige, da de to steder er så langt fra hinanden. Niels Møller, Sjéllérup.
En gård ligger midt i NØrre-Hjarup og er hver mand bekjendt. Da ulvene var her i landet, skete det en gang lige til juleaften, og det var en hård klingende frost, at der sprang en ulv ind over den nedre halvdør i den gård og tog et barn på to år og lob med til id bjærg, som den dag i dag kaldes Ulvehøj. C. G Haugárd.
Hor findes ingen vilde dyr uden harer og ræve. Sjælden kommer ulvene af Drovet skov ubedet til os. Møgeltønder, 1700. Præsteindb. til Bloch. W. C. Zoega.
En må hellere komme imod en sulten ulv som at se en mand arbejde i skjorteærmer i februar måned.
Ulvenes forsvinden fra Vendsyssel skal være gået således til. En klog kone samlede dem sammen på et sted i Storskoven, bandt dem sammen med en rod tråd og rejste på denne måde bort med dem. Folk, som hun kom forbi, sagde: Lykke på rejsen med dine plage! de måtte nemlig ikke sige: Lykke på rejsen med dine ulve, for så åd de hende. Jens N. Bloch, Kjbh.
En kjælling tog sig på at sanke ulvene og drive dem bort fra Øland. Så drev hun dem sønder på, og der kommer hun til en mand, der siger: Hvor skal du hen med dine plage? Hun svarede: Det var godt, du nævnede dem ikke ved deres rette navn, for så havde vi begge været fortabt. Så kom hun ned til Fjorden imellem Øland og Gjøl, og der drev hun dem ud....
Den sidste ulv blev skudt 1807 nede ved Viborg. Min svigerfader var soldat i Viborg, og han sagde, at han havde set den hænge i en galge udenfor byen. Det varen herregardsskytte, der havde skudt den. Søren Jørgensen, Alken.
Ulvebakken pà Barkholt mark har faet navn efter en kamp, der stod mellem en ulv og en følhoppe, der kæmpede for sit føl. Ulven matte lade livet for hoppens hov. Jørgen Hansen, Bindslev, Vends.
En ulv vilde have et fol og gik og snusede om det, men kunde ikke komme til for oget. Så gik den hen og væltede sig i nogle tørre muldvarpeskud, og derefter gik den hen foran hoppen og rystede sig. så den hk sandet i øjnene. Så kunde den ikke se at forsvare sig, og nu hk ulven hold i foliet. Det gik for sig i Alstrup. A. P. Lauritsen. Strandby.
En kone, der gik i et rødt skjørt, kom til en ulv, og den satte sig på sin røv at tude. Hun trykte nu hendes kjæp i jorden og hængte det røde skjørt derpå, og så krøb hun væk i en hul vej og kom fra den. Om morgenen efter var skjørtet splittet ad i små stumper. Jesper Skrædder, Nygård.
