233 datasets found
Danish Keywords: ulv Place of Narration: Gjenner Åbenrå
En heks, der skulde have været brændt, kunde fritages, når hun vilde tage sig på at skaffe ulvene fra landet. Hun gjorde det også. Én af dem var halt og kunde ikke følge de andre. Så kom én forbi hende, flan sagde: »Nå, der kommer du med dine bitte plage.« Hun svarede: »Ja, havde du sagt noget andet, så havde det været forbi med dig.« — »Har du dem...
da.etk.DS_07_0_00691
En mand, der boede i Bække, han havde en broder, der boede i Kragelund og hed Anders Ulv. Mens han var hjemme ved broderen, kunde denne se ham både hjemme og ude på marken på samme tid. Broderen så ham hjemme, idet han gik ud fra gården, og da han kom ned på marken, traf han ham også dér. Det var altså Anders, der var dobbeltgjænger. Niels Jonsen, Bække.
da.etk.DS_06_0_00007
Om den sidste ulv, der fandtes her på egnen, fortælles følgende. En mand i Finderup havde et folog, der stod ude på marken. En nat kom ulven til det og rev det ihjel. Om morgenen, da karlen kom ud for at flytte det, så han jo, hvad der var sket, og blev helt rasende derover, greb tøjrkollen og sprang op på øget for at sætte efter ulven. Øget var lige så...
da.etk.JAT_01_0_01743
En kone blev reven ihjel af ulve tæt her vesten for byen, og de fandt siden blot stumper af hendes rode skjort. Det var. forend byen blev udflyttet (fur 17-70). ø. A. Wulff, Hjortl.
da.etk.JAT_01_0_01304
Af vilde dyr haves ulve og ræve. Egtved,_1760. Præsteindb. til Bloch. Knud Storm.
da.etk.JAT_01_0_01290
Vilde dyr er her fornemmelig: barer, ræve og en del ulve, der render undertiden hist og lier i sognet. Avlum. Pnesteindl). t. Bloch. C. Morsing.
da.etk.JAT_01_0_01286
Der boede en mand i Fladbro, som hed StoreSøren, han forviste ulvene på den måde, at han sad oppe i et træ og tudede i et horn, og så kom de, han kunde lokke dem til sig. Så sad han der oppe og skød dem. Han rejste også omkring og gjorde lige sådan andre steder. Det var de sidste ulve der pa egnen. Movst Jensen, Vinkel. Her vil jeg til oplysende...
da.etk.JAH_01_0_00386
Ulvehøjen, som findes i Serritslev sogn, kaldes sådan, fordi man her fangede ulvene i gruber. I den tid, ulvene var her, lod man et langt reb hænge ud af vognen, de bed så fast heri og gjorde ellers ingen skade. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_01_0_00373
Det faldt en gammel kjælling til at lægge noget på ulvegraven, og så havde hun kun en gås. Den lagde E. T. Kristensen: Det jyske aluiueliv. I. 7 hun, men kunde jo ikke godt ofre den, hvorfor hun siden vilde hente den tilbage. Men da faldt hun i graven ned til ulven, som allerede var kommen. Folk fandt hende siden siddende der nede ved siden af ulven....
da.etk.JAH_01_0_00368
Per Vase fortæller, at hans fader snakkede meget om ulvene, der for hundrede år siden ikke var sjældne. Der blev sat præmie på dem og på at fange ungerne, og så blev de udryddede. H. F. Feilberg.
da.etk.JAH_01_0_00348
En kone gik en gang gjennem et kjær, hvor hun fandt segs ulveunger. Hun tog dem i sit forklæde, men ulven mærkede det, og den blev ved at folge hende lige i hælene. Da den nu mærkede, at konen var nær ved byen, satte den sig ned og tudede, og så kom der flere ulve til. Men det var for sent, ti da var konen allerede hjemme. Villads Andersen, Trabjærg.
da.etk.JAH_01_0_00324
Min svigermoder fortalte, at de skulde gå med en pjalt på en stage og gå og hvovte og stå og huje og bvælle, for at ulven ikke skulde komme og tage de spæde lam. Mikkel Jensen, Grynderup.
En gammel Kone fra en Gård her østen for, der hed KaSunds, fortalte efter hendes Gammelmoder, at der var Skov her sønden og østen til, og de kaldte den Bitte-Skov. I den Skov var der Ulve, og de blev redne ud i Havet af en gammel Kjælling. Mov S., Fieskum H. Søren Pedersen, Mov. 18«
I Agersted, Voer Sogn, ved den gamle Kongevej, der kommer fra Sæby og går til Sundby, der ligger en Gård, som kaldes Ulvegraven, og den har fået sit Navn af en Fordybning i en Bakke nordvest for Gården, og som efter gamle Folks Snak har været brugt til at fange Ulve i i ældre Tid.
da.etk.DSnr_03_0_00994
Syd for Gården Katborg ligger Lystlund, sydøstligst i Ulvborg, og der viser man endnu et Sted, hvor der skal have ligget et Kapel eller et Kloster. Længere nede i Heden er der et Sted, hvor der har været en hellig Kilde, og ikke langt derfra skal en stor Krigskarl være begravet. Opt. af Stine Kjærgård, Ulvborg, c. 1890. Ulvborg S., Ulvborg H.
da.etk.DSnr_03_0_00405
En kjælling kommer ridende med ulvene. Så møder hun en mand, og da han nu ser koblet, siger han: "Det er endda ikke så få plage, du har." Havde han nu sagt ulve, havde de revet hende ihjel. Hans Fladbirk, Søheden.
da.etk.DS_07_0_00696
Den sidste ulv her i egnen blev skudt i Kragskov skov af en mand, der hed Niels Andersen af Jerup, ved 1730—40. Den sidste rest af den skov blev ryddet 1870. Skoven var meget stor, og har strækket sig helt fra Vindbæk-gårdene og gjennem Kalmar remmerne til Søndergård i Jerup. niels madsen, bratten.
da.etk.DS_03_0_01928
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : • Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
da.etk.DS_01_0_01269
Sjelden kommer her strejfende et vildsvin, som opholder sig en kort tid i Aggersbol skov og Kragelund krat, hvor de ej får kvarter for skytten. Somme åringer besoger også ulvene os fra vesterkanten, men de kommer sjælden tilbage, at de jo fældes af skytterne her i skovegnen.
Her vesten for på Søkbcek ejendom er en bakke, hvor der var en ulvegrav. Der skulde hver mand ugen igjennem skiftes til at lægge et lam på en vippe. Men en kone, der havde givet hendes lam en aften, hun vilde gå hen og stjæle det om natten, falder i graven og sidder der om morgenen, og der kom ingen ulv. Den gamle sognefoged, Vesterbølle.