På skjellet mellem Legeved og Fjelkinge hopper en trold, Studsebocken, omkring. Man kan træffe ham om natten, for så springer han fra sten til sten på gjærdet. Han har sit hoved under armen og er vist dømt til at gå der i skjellet, fordi dette er galt sat. Her omkring Legeved ses ofte "Lyktgubbar", som almindelig troes at være afdøde landmålere...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Da a kom til Grætrup, da stod der så mange lys henne på Skove hede, a har set dem brænde, og da hovgårdene så blev solgt og udskiftede i småsteder, så gik det i opfyldelse. Min fader sagde: «Nu kan a forstå, hvad de lys havde at betyde.» Maren Skade Åsted.
da.etk.DS_02_J_00201
I Dybdalsbakke hørte a tit som dreng, det gav dump, og vi sagde, at det var bjærgmanden, der slog hans pengekiste i låse. I den eng der neden for kunde aldrig nogen bæster stå fæstet om natten. Det var jo i den tid, for marken blev udskiftet. Odsgård, Vinkel.
General Lange var tidlig på færde ved udskiftningen, da han var en fremskridtsmand. Da han var færdig med at skifte ud, var der nogle af mændene, der ikke vilde have deres lodder, og han måtte have infanterister fra Ålborg ud at arrestere dem, hvis de nu ikke vilde tage imod deres lodder. Så tog de dem, og det kunde ti infanterister udføre. Lærer...
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
Da Tingerup by, Soderup sogn, blev udskiftet, varder ingen bruger til matr.-nr. 2, hvorfor man fortæller, at mændene, som havde matr.-nr. 3 og 4, der begge støder til nr. 2, om natten skal have flyttet skjelstenene, så at de fik nogen jord, som rettest tilhørte nr. 2. Efter døden fik de ikke ro i graven, og mange vil have set dem om natten gå i den...
Der fortælles, at folk, som havde gjort uret i udskiftningens tid ved at flytte pæle, som var satte til skjel, måtte efter døden gå på markerne om natten med et bundt pæle og råbe, så det hørtes over hele egnen: "Her er rind (plovfure) og rette Skjel !" seminarist jens jensen, nordrup.
På Gjcestelev mark er der en række stejle banker ned efter en torvemose (Dæmmet), de kaldes Lonebanken, fordi de i gamle dage stod over med skovloninger (slåentorn). I disse banker skal have boet bjærgfolk. En kone har fortalt, at en aften, da hendes forældre var ude på Lonebanken at se til deres lod - det var forend udskiftningen - da så de pludselig en...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Der var en gang en fæstebonde i Vester-Lem, der slog en anden mand ihjel i Øster-Kjeld hede, og den gang øvrigheden så kom og vilde have fat på ham, så forvarede han sig inde i torvehuset mellem en stabel torv og så væggen. Så kunde de ikke finde ham, og da de ikke ledte efter ham uden den dag, så slap han for straf. Den gang ejendommen så blev udskift,...
Mændene i Hem var mere ansete end dem i Dønip, og de ringeagtede formelig Dørupperne, for det de ikke gjorde noget ved deres mark. Dørup levede ikke af andet end at fiske, danne øgpuder og binde limer, og af og til tog de en træknot med i vognen til Horsens at tage penge ind for. Når de skulde ud tidlig om morgenen og fiske, gik de omkring til stederne...
Endnu før Øvad Eng blev udskiftet, var Jens Sørensen i Jandcrup en Mikkelsmarkeds-Morgen ret tidlig nede i Engen for at hente Hestene. Som han bedst går langs med Ridset (æ Rids o: Skjellet imellem Jandrup Præstegårds og Hesselund Bønders Eng), ser han pludselig tre Karle gå foran sig. De gik Side om Side, og de to lagde deres Hænder på den midterstes...
Der ligger en lille By, som hedder Torup, og sønden for den er der en Mark, som endnu kaldes Loksmarken. Den var før Udskiftningen, og for Resten også efter, bevogset med Krat, og tillige fandtes der i den et stort Stykke Mose, som på den Tid stod under Vand. Der gik en grå Hest i det Krat næsten alle Tider, og det skete undertiden, når Folk var mødige...
En gammel degn i Testrup, der hed Jørgensen, kunde stille ild. Forend Skuclderløse blev udskiftet, lå alle 20 gårde samlede, og så blev der ildløs, og det meste af byen brændte. De kunde ikke få ilden slukket, men så gik Jørgensen ind i en kjætte (smal åbning mellem to gårde) ad kjætteløven (lågen) og mumlede. Da kom ilden ikke længere. p. Nielsen,...
I den sydostlige gård i Egitslevmagle har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han, mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunde få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine. Så måtte...
I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
Der har været skov fra skjelrenden lidt her øst for imellem Søby og Borupgården og hen til en rende, der kaldes Stenrenden lige tæt ind til to bøndergårde, som kaldtes Borup, men nu er lavet i én gård, der kaldes Borupgård. Det var en tæt bøgeskov, og nu er der ingen skov. En mand i Søby har endnu en bordplade, der er skovet ude i Skjelrenden. Sønden og...
