I Høje-Tåstrup var der i den katolske Tid en Præst, der blev ilde omtalt for sin Gjerrighed. På en af Herregårdene i Nærheden boede en adelig Frue, der havde en stor Hund, som var hende meget kjær. Da den døde, besluttede hun, at den skulde begraves på Kirkegården med Klokkeringning og Jordspåkastelse. Hun henvendte sig i den Anledning til sin Sognepræst...
På Drendemp har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødninghoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på deres...
Lige sønden for den sønderste Gård i Åbøl lige ind til Kalgudiget findes en firkantet lille Mose, der ligger så underlig der midt i det tørre Agerland. Her har i gamle Dage ligget et Slot, som kaldtes Trojborg, og der boede en Herremand, som hed Tulle Vognsen. Det er nu i Tislund Sogn, og et lille Stykke sønden for Tislund Kirke ligger et Voldsted, hvor...
En Gang var der en svær Tørke i hele Landet. Den Gang var Balder Konge, og han red med sit Følge østerpå og kom til et Kjær, men også det var udtørret. Da skrabede hans Hest i Jorden, og hvor den skrabede, kom der Vand. Han befalede da, at de skulde grave en Brønd. Den blev også gravet og er der den Dag i Dag og kaldes Storbrønden. Den er sat med...
Gamle Hans Bojsen i Hejls, der i sin Tid var Graver der, har fortalt, at hans Moder som ung Pige hørte en gi. Kone sige, at der på Øster-Hælhøj syd for Hejls Kirke lå et lille Hus, der var ubeboet og alene brugtes af Damerne på Stavnsbjærg, når de gik til Kirke, for der at gå ind og spejle sig og sætte deres Hår. Gården ligger kun en 1000 Alen fra...
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
I 1831 tjente der en vestjysk Pige hos en Gårdmand i Hejls, der hed Hans Tuesen. Hun kunde se alting, og hun sagde, kort efter at hun var kommen der: »Der må vist være en stor By her nordøst for Kirken, for nu har a på kort Tid set 15 Lig komme med Vejen der nede fra.« Men der er nu ikke mere end nogle få Beboelser der ude i Trappendal, og dog kom det...
Nikolaj Dals Kone i Åstrup fortalte også, at nogle unge Folk havde været til Liegs en Aften, og da de så gik hjem, skulde de over et Vadested, hvor de ikke kunde komme over med tørre Fødder. 8* Da stod der et gammelt gråt Øg, og det satte de dem så op at ride på og blev ved at sætte sig op, til de var oppe at ride allesammen. Så gik den med dem ud i...
Lav a tjente i Åstorp i Taps Sogn, har a mange Gange set en Drage. Den havde et helt stort Guldstykke forved sig, og så var der en lang sort Stribbel bag efter den af Bredde som min Arm. Den fløj hen over en Toft, vi kaldte Nielses Gade, og den drog ned efter en Dal tén. A gik derover tidlig om Morgenen, før Sol kom, for a skulde jo ud i Marken for at...
Skriv disse ord på et rødt æble, som hænger osten i træet, giv en pige deraf at spise, så vil hun have dig til mand: Maksa maksi maksius. Anders Udsen, Norup.
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
I Sønderhald herred ligger landsbyen Vester-Alling, hvor der er en lille kirke, som skal være bygget af Esbern Udsen, hvem Ove Stigsen (i kjæmpevisen hedder han Lave Stisen) dræbte på Alling hede, fordi han havde skjændet hans hustru. Esbern siges at være begravet på denne hede i en stenhøj, som nu kaldes Udsens kirkegård.
da.etk.DS_03_0_00804
Der var en kone her vester på, hun var med hendes mand nede i engen .... Hun fik værge sig, det bedste hun kunde .... tage fork med sig. Næste morgen .... trævler af hendes skjort imellem hans tænd. Anders Udsen.
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
På Mads Møllers Mark vest for Vinding Kirke er en lille Sænkning i Jordsmonnet, som kaldes æ Bjærgmandshul. Der skal bo en Bjærgmand, og Mads Møllers Fader sagde, at han stod i Pagt med ham og havde fået sine Penge fra ham. Han vilde gjærne give det Udseende af, at han var rig, og da han var født Julenat, sagde han, at han var et Søndagsbarn og kunde se...
Kristen Udsen fra Bredsirup var kjørende over til Peder Povlsen i Torsø med et læs torv. Da de var kommen ind, og bæsterne stod for vognen der ude, blev de rædde og løb. Men Kristen Udsen sagde: »Det har ingen nød.« Så løb der en hare forved bæsterne og mødte dem så længe, indtil de drejede om og kom tilbage. Samme Kristen Udsen gravede en gang et...
Pastor Niels Fangel i Gudum havde omgang med mørkets magter. Hver aften, når han sent kom kjørende hjem, steg han al tid af ved kirkegården og gik der op og lod kusken, der lever endnu og har fortalt det, kjøre hjem ; hvad han bestilte der, véd ingen. Søren Kristensens moder blev, da hun så ham første gang, så forskrækket over hans djævleagtige udseende....
Der har gået en vej her fra Linderumsgård vesten om Mølskov. Manden, der har bygget de 5 vestre gulve af laden her, har opført dem af skibstømmer. Han havde strandretten på Asdal, og derfra skal han have fået tømmeret, som var ene vrag, og ført det her til ad den vej. Han havde også en gang taget noget vin ved stranden, og det skal han have fjælet ved...
Sagnet fortæller, at der en gang kom et dyr gående igjennem landet af en så ualmindelig størrelse og udseende, at ingen før eller senere har set magen, ej heller kjendte nogen dets navn. Det lagde sig til hvile nord for byen på en høj, som da blev kaldt Hvil-høj, hvor efter byen har fået sit navn, der senere er gået over til Hvilshøj. anton andreassen,...
