Nede fra Hersom å lod en stemme en gang om året, for den skulde i det mindste have en hvert år. Men tog den flere på én gang, kunde den godt vente lige så mange år, som den havde taget mennesker. Så råbte den f. eks.: «I år tager jeg to eller tre, til næste år ingen.* Niels Jensen, Glenstrap.
I Mejlbjcerggårds plantage ligger der 3 høje, der kaldes Bjørnshøjc, og der har de set en mand, de kaldte Bjømshøjmanden. Vor karl har også set noget der som dreng. Han skulde en morgen tidlig ride til Kovsted med et øg, der skulde til hest, og da han så rider op til landevejen, ser han en vogn komme kjorende med 4 heste for, som han antager for en...
En mand, som boer i Rusted og er gift, han havde en karl, som havde tjent ham i flere år, for det var en ordenlig karl, og han havde god tillid til ham. Men der gik rygter om, at karlen og konen havde venskab for hinanden, dog vidste ingen det til nogen fuldkommenhed, og manden heller ikke. En dag ser manden, te karlen sliber øgsen i gården og sætter den...
Skriv disse ord på et rødt æble, som hænger osten i træet, giv en pige deraf at spise, så vil hun have dig til mand: Maksa maksi maksius. Anders Udsen, Norup.
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
I Sønderhald herred ligger landsbyen Vester-Alling, hvor der er en lille kirke, som skal være bygget af Esbern Udsen, hvem Ove Stigsen (i kjæmpevisen hedder han Lave Stisen) dræbte på Alling hede, fordi han havde skjændet hans hustru. Esbern siges at være begravet på denne hede i en stenhøj, som nu kaldes Udsens kirkegård.
da.etk.DS_03_0_00804
Der var en kone her vester på, hun var med hendes mand nede i engen .... Hun fik værge sig, det bedste hun kunde .... tage fork med sig. Næste morgen .... trævler af hendes skjort imellem hans tænd. Anders Udsen.
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
På Mads Møllers Mark vest for Vinding Kirke er en lille Sænkning i Jordsmonnet, som kaldes æ Bjærgmandshul. Der skal bo en Bjærgmand, og Mads Møllers Fader sagde, at han stod i Pagt med ham og havde fået sine Penge fra ham. Han vilde gjærne give det Udseende af, at han var rig, og da han var født Julenat, sagde han, at han var et Søndagsbarn og kunde se...
Kristen Udsen fra Bredsirup var kjørende over til Peder Povlsen i Torsø med et læs torv. Da de var kommen ind, og bæsterne stod for vognen der ude, blev de rædde og løb. Men Kristen Udsen sagde: »Det har ingen nød.« Så løb der en hare forved bæsterne og mødte dem så længe, indtil de drejede om og kom tilbage. Samme Kristen Udsen gravede en gang et...
Pastor Niels Fangel i Gudum havde omgang med mørkets magter. Hver aften, når han sent kom kjørende hjem, steg han al tid af ved kirkegården og gik der op og lod kusken, der lever endnu og har fortalt det, kjøre hjem ; hvad han bestilte der, véd ingen. Søren Kristensens moder blev, da hun så ham første gang, så forskrækket over hans djævleagtige udseende....
Der har gået en vej her fra Linderumsgård vesten om Mølskov. Manden, der har bygget de 5 vestre gulve af laden her, har opført dem af skibstømmer. Han havde strandretten på Asdal, og derfra skal han have fået tømmeret, som var ene vrag, og ført det her til ad den vej. Han havde også en gang taget noget vin ved stranden, og det skal han have fjælet ved...
Sagnet fortæller, at der en gang kom et dyr gående igjennem landet af en så ualmindelig størrelse og udseende, at ingen før eller senere har set magen, ej heller kjendte nogen dets navn. Det lagde sig til hvile nord for byen på en høj, som da blev kaldt Hvil-høj, hvor efter byen har fået sit navn, der senere er gået over til Hvilshøj. anton andreassen,...
En mand enten fra Gudbjcerg eller Lakkcndrup kom ved aftenstid gående hen ad en vej. Nu horer han noget komme lobende ham i møde, det trampede i vejen som en firskoet hest. Nærmere ved så han, at det var en uhyre stor hund af det grimmeste udseende og en meget lang lådden hale. Den foer lige ind på ham, drejede så lidt til siden og forsvandt, P. jensen.
Der var en mand nede fra Gndbjærg sogn, som en aften kom gående hen ad vejen. Han hørte da noget komme ham i møde, og det trampede i jorden som en firskoet hest. Da det kom hen til ham, så han, at det var en urimelig stor hund med en voldsom lang, lådden hale, og i det hele taget var hunden af et hæsligt udseende. Den foer lige imod ham, men drejede så...
Der er skov til alle gårdene i Ry uden til præstegården. Det har sin grund i, at de narrede præsten, da skoven blev delt ud. Han fulgte med dem der ud, og sa var der en lille holt, som de havde tiltænkt ham, og de gik runden om den med ham og blev ved at ga rundt flere gange, for at det skulde have udseende af at være et stort stykke, siden det tog så...
Der lå en temmelig stor Gård oppe i Spandet, og den tilhørte Jens Lebæk. Så kom der Ild i Gården, og den kom også rigtig i Brand. Gamle Mette Katrine Jesdatter, der levede og døde her i Stedet, hun fortalte efter hendes Fader, at der så kom en Mand, som det brændte allerværst, ridende på en kulsort Hest sønder og vester fra, og han havde Udseende af at...
Der lå en sten på Ammidsbøl mark tæt ved krattet, og der blev 51 læs sten af den, da den blev kløvet. De blev lagt under en gård i Rugsted. På den sten brændte et lys hver eneste nat. En gammel kone, de kaldte æ Vendelbokonc, hun gik en gang med en sti, der forte gjennem krattet, og hun sagde, at hun så en sort hund ligge på stenen. Ingen turde længe...
En karl i V. fortalte, at da han kom forbi en stor gård ved navn St, så han, at der ud for gården kom en skikkelse slæbende hen imod ham. Han blev meget angst, og alt blev sort rundt omkring ham. Han vidste ikke i sin angst, hvordan han skulde komme den forbi, men da mindedes han, at hans broder havde sagt, man skulde i et sådant tilfælde bede sit...
