Min bedstefader i Hjallerup havde nogle penge liggende, og de blev stjålne fra ham om natten. Så gik han hen til en mand i Hellevad, der skulde vise dem igjen. Han sagde, at det kunde han ikke, men han kunde slå tyvens øje ud. »Nej«, siger min fader, »det vil a ikke have gjort, a vil ikke have det lys slukket, Vorherre har tændt.« Han vidste for resten...
En præst i Pjedsted, Edsberg, kunde binde en tyv, der stjal træ af hans skov, og han fik ikke lov til at gå der fra uden tilladelse. Han tvang også et spøgelse til at bære vognakselen, og det måtte stå og bære derpå til næste morgen. Almind.
da.etk.DS_06_0_01097
Hr. Palle i Aggersborg var i med en gjenganger, der bebrejdede ham, at han havde stjålet en hvedekage. Den kaldte ham Palle Tyv og Palle Sladder. kristen kjeldsen, ullerup.
da.etk.DS_05_0_00702
Der var en tyv, der skulde hænges, han stjal en strikke af en af de bønders lomme, der skulde hænge ham, se, han kunde ikke lade være at stjæle. E. T. K.
En tyv, der sad i fængsel, sagde, at han ikke kunde lade være med at stjæle, inden han blev40 år, svarende til de 40 uger, hans moder havde gået med ham. P. K. M.
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
En rig mand i Nibe ejede Fur, han hed Færch. Så kommer der en Furbo ned for at betale sit landgilde. Da siger Færch: "Å, du er en erkekanallikjæltringknægt." "Sæt tyv til, husbond, så er vi brødre." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
En gang var der en meget klog præst i Gislev. Så en nat var der kommen en tyv ind i hans kohus og vilde stjæle en ko. Da vågnede præsten og sagde til sin kone: »Nu er der nogen ude i kohuset og vil stjæle en ko, men de skal nok komme til at tøve, til jeg kommer 1« Om morgenen, da præsten kom derud, stod tyven Og holdt koen i halen. Lars Frederiksen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
Bogen den har ingen liv, hvo som stjæler den, er en tyv, kommer han til Køje, mister han sit øje, kommer han til Rom, får ban samme dom. H. C. Brøns, Slangerup.
Der var en tyv nede i Skjern, der hed Kræ Ves Et sted brød han ind og fik en seng bjærget ud i gården, men der fik de fat i ham. Så spurgte de, hvad han vilde have den derud til. Ja, svarer han, a er i vane med at gå til denher gård og ligge ved konen, og nu er vi kommen i tanker om at rede seng her ude, for at have det for os selv. Så fandt de en...
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit liv, når han får løben al verden omkring, så skal han hænge ved Hald herreds ting. Lime. Peder Frandsen. Egen hand. Skidtfued. Skidtfued er et skjældsord. Dette var skrevet med en anden hånd bag efter.
Denne bog tilhører mig Claus Pedersen. Hvo, den stjæler, er en tyv, kommer jeg efter ham med min knyv, da skal han miste sin lange lyv, den tyv han er. E. T. K.
Denne bog den tilhører mig Maren ChristensDer er blade i bogen, men ingen lyv, hvo, som stjæler den, er en tyv, kommer jeg efter ham med en knyv, da må han forvare hans lange lyv. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
Min Tipoldefader var Jens Pedersen i Hovgården i Saltofte. Hen i Efteråret, da Køerne gik løse ude på Marken, blev der en af dem borte for ham, og så gik han ned til den kloge Mand, KlogeAnders i Brydegård, og bad ham om at vise den igjen. Han tog så en Bog ned fra Hylden og så noget i den og sagde ikke et Ord. »Ja, jeg véd nok, hvem Tyven er,« siger han...
En karl, der hed Gert og tjente i Søballe, han kunde sige dem, når noget var blevet henne, og hvor det var, og skaffe det tilbage. Én havde stjålet et stykke lærred, og så tog han en stor torveglød i en jærngryde og gik ud til en håndkværn, lagde den deri og kjørte rundt. Nu skulde tyven være her med lærredet inden en vis tid. Han kom også og smed det...
Et led af en lænke, som en tyv er hængt i, når det findes i et bidsel eller en grime, gjør, at den hest, som skal sælges, bliver modig og går vel i penge. J. B.
Er der andre ting stjålne, tager man ligeledes i tyvens navn et nygjort hønseæg og lægger i glødende aske. Så snart tyven er kommen, slår man ægget itu. Jørg. H.
En mand, der skal have boet i Bregnemose i Verninge, lå en aften i sengen og kunde mærke, at der var nogen i hans skov, der vilde stjæle. Men han bliver liggende og giver tyven ro, indtil han har fået en esk på nakken. Så brugte han sine kunster, så den anden kunde ikke gå af stedet eller smide træet. »Lad ham kuns stå med det en lidt«, siger han så, og...
Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
