En rig mand i Nibe ejede Fur, han hed Færch. Så kommer der en Furbo ned for at betale sit landgilde. Da siger Færch: "Å, du er en erkekanallikjæltringknægt." "Sæt tyv til, husbond, så er vi brødre." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
En gang var der en meget klog præst i Gislev. Så en nat var der kommen en tyv ind i hans kohus og vilde stjæle en ko. Da vågnede præsten og sagde til sin kone: »Nu er der nogen ude i kohuset og vil stjæle en ko, men de skal nok komme til at tøve, til jeg kommer 1« Om morgenen, da præsten kom derud, stod tyven Og holdt koen i halen. Lars Frederiksen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
Bogen den har ingen liv, hvo som stjæler den, er en tyv, kommer han til Køje, mister han sit øje, kommer han til Rom, får ban samme dom. H. C. Brøns, Slangerup.
Der var en tyv nede i Skjern, der hed Kræ Ves Et sted brød han ind og fik en seng bjærget ud i gården, men der fik de fat i ham. Så spurgte de, hvad han vilde have den derud til. Ja, svarer han, a er i vane med at gå til denher gård og ligge ved konen, og nu er vi kommen i tanker om at rede seng her ude, for at have det for os selv. Så fandt de en...
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit liv, når han får løben al verden omkring, så skal han hænge ved Hald herreds ting. Lime. Peder Frandsen. Egen hand. Skidtfued. Skidtfued er et skjældsord. Dette var skrevet med en anden hånd bag efter.
Denne bog tilhører mig Claus Pedersen. Hvo, den stjæler, er en tyv, kommer jeg efter ham med min knyv, da skal han miste sin lange lyv, den tyv han er. E. T. K.
Denne bog den tilhører mig Maren ChristensDer er blade i bogen, men ingen lyv, hvo, som stjæler den, er en tyv, kommer jeg efter ham med en knyv, da må han forvare hans lange lyv. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
Min Tipoldefader var Jens Pedersen i Hovgården i Saltofte. Hen i Efteråret, da Køerne gik løse ude på Marken, blev der en af dem borte for ham, og så gik han ned til den kloge Mand, KlogeAnders i Brydegård, og bad ham om at vise den igjen. Han tog så en Bog ned fra Hylden og så noget i den og sagde ikke et Ord. »Ja, jeg véd nok, hvem Tyven er,« siger han...
En karl, der hed Gert og tjente i Søballe, han kunde sige dem, når noget var blevet henne, og hvor det var, og skaffe det tilbage. Én havde stjålet et stykke lærred, og så tog han en stor torveglød i en jærngryde og gik ud til en håndkværn, lagde den deri og kjørte rundt. Nu skulde tyven være her med lærredet inden en vis tid. Han kom også og smed det...
Et led af en lænke, som en tyv er hængt i, når det findes i et bidsel eller en grime, gjør, at den hest, som skal sælges, bliver modig og går vel i penge. J. B.
Er der andre ting stjålne, tager man ligeledes i tyvens navn et nygjort hønseæg og lægger i glødende aske. Så snart tyven er kommen, slår man ægget itu. Jørg. H.
En mand, der skal have boet i Bregnemose i Verninge, lå en aften i sengen og kunde mærke, at der var nogen i hans skov, der vilde stjæle. Men han bliver liggende og giver tyven ro, indtil han har fået en esk på nakken. Så brugte han sine kunster, så den anden kunde ikke gå af stedet eller smide træet. »Lad ham kuns stå med det en lidt«, siger han så, og...
Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
En mand havde gjort akkord med Fanden om, at han skulde besvare ham ni spørgsmål eller også høre ham til. Så spurgte Fanden: »Hvad er én?« - »Det er du, der står.« »Hvad er to?« To øjuei et hoved.« »Hvad er tre?« »Tre horn ved en greb.« - »Hvad er fire?« »Fire hjul under en vogn.« »Hvad er fem?« »Fem fingre på en hånd.« »Hvad er seks?« ...
I præstegården i Søllinge skal det før have været slemt med spøgeri. En af de forrige præster anså man for at være en klog mand, og man troede om ham, at han var en dobbeltgjænger. En mand vilde engang stjæle æbler i præstens have, men da han kom ind i haven, stod præsten der og så på ham. Tyven fjærnede sig i en fart. Præsten sad ellers samme stund på...
Pastor Petersen i His var berømt som en stor maner. En gang midt i sin præken sagde han: »Stå!« for han mærkede, at der var en tyv i hans æbler, og han tvang da tyven til at blive stående, til han kom hjem fra kirken. Nis Callesen.
Mens a tjente pa Hessel, lå der i fruens kiste i Alsø kirke en stor sten og et horseben og en gammel uatlue. Hun havde boet på Katholm og havde tvunget sin pige til at give hende eu baglænds kuldbøtte ned i bødkerkjælderen, datiden kom, den Slemme skulde have hende. Der var blodpletter af hende på muren. Huu blev manet ned af Slanter-Lavst. Hun sagde til...
Medens Vorherre vandrede på jorden, kom han en gang forbi en viberede, og viben, der troede, at han vilde tage dens æg, begyndte da at råbe: «Tyving, tyving !> Vorherre sagde da, at fordi den kaldte ham en tyv, skulde den aldrig få lov til at hvile sig på noget træ, og derfor ser man aldrig viberne sidde på træer. H. P. Nielsen, Sejling.
For nogle år siden strandede et skib på Norstrand ved Skagen. Nu var der nogle, som havde lyst til at stjæle fra vraget, men skibsnissen var endnu til stede ; han gjorde larm og skræmmede tyvene tilbage. Danske søfolk fortæller, at de forud for en storm kan høre en underlig knagen i skibet. Det er da nissen, som giver varsel. Nik. Christensen.
