Der var et sted, der var bleven stjålet noget. Manden var sikker på, at det var en af husets folk, der havde stjålet det, og han fik bud efter en klog mand, der skulde vise det stjålne igjen. Han kom og satte sig nu med en sort kok på skjodet. Så skulde alle folkene komme én efter én og stryge den ned ad ryggen med hånden, den skulde da gale, når tyven...
Der var et sted, hvor der var blevet noget stjålet, og manden var vis på, at en af husets folk måtte have taget det, men ikke det var til at opdage. Så får han bud efter en klog mand, der skulde vise det igjen. Han kommer og sætter sig med en sort kok på skjødet, og så skulde folkene komme en efter en og stryge den ned ad ryggen med hånden. Når så tyven...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
Det ordsprog om Vandel Fanden hænger vist sammen med en historie om en mand i Vandel, Randbøl sogn, der var meget ondskabsfuld, hvorfor de kaldte ham Vandel Fanden. C. A. Th.
da.etk.JAT_06_0_01237
Biskop Daugård var på visitats i Bording kirke og overhørte børnene. Så var der nogle privat underviste, der brugte Pontoppidans forklaring. Deres lærer skulde katekisere med dem i kirken, men det blev ikke til stort, og så begynder bispen selv at snakke med dem. Han vil lede dem ind på: Hvorved skal en ung holde sin sti ren, men han kan ikke få dem...
En mand havde solgt en stud, men kom i tanker om, at han havde forsolgt sig. Så taler han med sin nabo om det, inden han afleverer den. Men a vil jo ikke lade handelen gå tilbage for det, siger han. Ja, da kunde han lære ham et nemt råd til, hvordan han kunde få det gjort tilbage og endda redde æren. Nu leverer du ham jo studen og lover, at du leverer...
Nytårsnat kl. 12 skal man springe af en stol ind i det nye år. C. A. Thyregod.
Mænds mundheld i Nørre-Snede. A lawer. a lawer te, sa han Bertel Agerskov. De gjør a, de gjør a, så han .... Deri, deri, sæ han Jens Andreas (kromandenl. Tan et om et, tan et om et så .... A trækker fræ, a trækker fræ, sa . . . . C. A. Thyregod.
Manden kommer ind med en gas under armen for at få hans søn konfirmeret, og han træffer præsten i gården. Her har a en gås," siger han, efter at have hilst, om De sa vil tage min søn Mikkel til præstu. Ja, din søn er jo en dygtig dreng, jo han skal nok blive konfirmeret, værsgod og gå ind til min kone". Nej, a har ikke godt tid i dag, a siger...
En kone siger til datteren, at hun skal gå op til præstekonen med nogle blommer som en foræring. Men blommerne var nu skikkelig hårde, og så siger præstekonen, da hun får set til dem: Det er jo meget godt; men de er så hårde, de er vist ikke rigtig modne. Ja, når madammen vil lægge dem i sengehalmen i otte dage, så skal de blive så bløde som skidt,...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
Der var en aften legestue i Tylstrup kro, og nogle af de unge var komne til at spille dygtig kort. Så var der en af dem, som tabte alle hans penge, og nu vilde de andre ikke have ham med i spillet længere. Men han finder da på at sige, at han havde en guldring hjemme, og den kunde han jo sætte i pant. De andre sagde, at han skulde hente den, og så kunde...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
I Grejs boede en gammel mand, der hed Jesper Brun; han var på hans aftægt hos datter og svigersøn, og de kunde ikke forliges, heller ikke kunde han nok få, hvad han kunde tilkomme. Så vil han til at søge hans ret ind, men nu må han helst selv fortælle om det. "Så går a ned til Vejle til prokurator Hermansen for at tale med ham. Den gang a kommer ind, så...
Der var et par fattige folk i Skibild i Arnborg sogn, manden han hed Kristen Sandgård. De havde en ko, der stod bunden i stuen ved dem, for der var ikke uden det samme rum i hele huset. De gik ud at tigge om dagen, og så havde de for skik om morgenen, inden de gik, at trille to kager af bygmel og vand og så lægge dem i den varme aske, der kunde de så...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
Donneruplund Gård og Gods blev 1759 kjøbt af Kristen Pedersen fra Vonge. Han blev omtalt på Grund af sine Kræfter. En Gang han rod igjennem lUåkjær Skov, blev han overfalden af tre Mænd, som han fældede med sin jærnbeslåede Ridepisk, og siden har der ingen Hovere været, lyder den naive Beretning. En Aften, han red over His 1 lede, blev han anfaldcn af 4...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
Gu bewåer mæ få røø Myrer å Bytyrer å Busse å Basse å mandhwolm Gasser å Skenndkjowels Krasser, få Hammer å Håwwtånng få UU å få Ræww å får åldt de, dær ka øwer mæ skræww. I sidste Linie sigtes til Mareriden. C. A. Thyregod.
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
