Der har også været en lindorm ved Tjornelunde kirke. På det sted, hvor tyren og lindormen sloges, ligger en stor sten, som der er et dybt slag i, og det er kommet af, at lindormen i kampen kom til at slå til ham med rumpen. Tyren fik magten, men døde nok med det samme. c. Grove.
Når en ko ikke vil til tyren, skal man give den surdej udrørt i vand. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_01007
Om en møller fra Dråby, Horns herred, fortælles det for ganske sikkert, at han havde Cyprianus og kunde mane Fanden; men når han skulde det, måtte altid to stærke mænd være tilstede. En dag kom en mand ind til ham og fortalte, at der på markedet var stjålet 10 daler fra ham, og vilde vide, hvem der havde taget dem. Hos mølleren var på den tid en...
Når koen har kjælvef, s-kal man have rånuelkskaco. ellers vil den ikke blive ved. Når den kommer til tyren, den vil lobe om. Chr. Wtiå.
Der var strid om, hvor Gunderupgård skulde ligge, det faldt ned ... to tyre. kristen bystrup, morum.
Tvilum kirke er bygget i et cllemorads. De byggede på den i mange år. Endelig fandt de på at binde to tyre sammen . . . Der er en løngang fra kirken og ned under åen over til Alling kloster. jens bærtelsen, vole.
Drømmer man at blive bidt af hunde eller stanget af tyre, bliver man et bytte for sladderagtighed. £,. Pr.
Man må ikke sige tak, når man trækker bort med koen, efter at den bar været ved tyren, selv om det er sket uden betaling, så holder den ikke løbet. 1016 og 1017. P. Jensen.
Når koer ej vil fenge af tyren. Tag to karlebukser og slå dennem dermed tre gange udi pantlen, s-å arter det straks. Borge Pedersen.
Der var en gammel Kone, som hed Ka Surens. Folk mente, at hun kunde meget mere end andre Folk. Hun kunde trække de Tyre, som ingen andre kunde trække. Når de skulde have en Tyr på Spøl til Maribo, og den så der var bleven rigtig fed, så skulde de have hende til at trække den hjem igjen, når ingen andre kunde. Hun var endda kun et lille bitte Menneske....
Når en ko har født, skal hun første gang malkes over en brudkniv, ellers skal hun for tit til tyren. Første gang til vands skal hun gå over en økse ved døren. p. j.
Vi havde en lille tyr, der havde fået vane at rende fra vort eget kræ og op til Limskov. Så var det en aften, vi drev hjem til Tyrskind med vort eget kræ, at tyren atter løb sin vej, og da vi så hentede den, kom der et lille hvidt dyr på størrelse som en ilder og rendte efter den, og den blev så forskrækket for det dyr, at den aldrig siden løb hen. tøsby.
Mads i Højet, den gamle Mads-Jenses fader, havde en ko, og det var sådan en skrap ko, men hun løb også al tid med en havtyr. Når hun var tyrgal, og de jog hende til vands i gadestovlen, så stak hun af oster ud af byen ad Ostersoen til, og de så hende ikke igjen forend om aftenen, men så vidste de, at hun var med kalv. Det havde de det rede med ; men da...
Vil en have en kalv af en vis farve, gjælder det om, at man lader koen få et kreatur af den samme farve at se, ige når den kommer fra tyren, for den lod får kalven. Chr. Møller, Ringive.
Kår en ko bliver bedækket hos tyren, må man passe på, at den ikke kommer til at springe på tyren, gjør den det, vil den lobe om. Gjøder den derimod kort efter, siges der: Nu gjoder koen. nu er kalven gjort. A. E. Jakobsen.
I min moders tid kom to mandbvolme tyre til at gjøre skrab i Fredbjerg hede, og sandet blæste op, og der blev en sande så stor, at de måtte have strandhavre at stille det med. De sagde, at sandet blæste ind på Farsø glarvinduer. Jens Begs enke, Smidstrup.
Imellem Mollerup og Flensted er der er hul, som kaldes Tyiens hul, for her var det en gang lige til juleaften, at en tyr kom efter en pige. Hun blev ved at løbe rundt om hullet, og tyren bag efter hende, men da han ikke kunde nå hende, vilde han springe midt over hullet, men så sprang han lige midt deri og druknede. Til hver juleaften kan man endnu høre...
I Ildrup kan man se gamle diger omkring de fordums kålgårde. Myrehøjs sande er opkommen ved to tyre, der var komne Op at Slås. a. p. lauritsen, strandby.
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
