Høj, kalløj, der beser den broget, der render den kroget, der star den styv, git di ander vild blywv mæ djæ nøkker, djæ løkker, a e£ rænd djæ tyre i stokker. Pastor Christensen, Søby.
Kjeld havde en mandvolm tyr, og den vilde tage selv for ham. Han var nu kjæmpestærk og tog så et tag med den. Nej, hold, bitte ven, siger han, a vil nok råde, og a vil råde to gange, og så vilde han vride halsen til side. Men den var ham for stærk og Sk ham over ende, så den kom til at stå over ham, og der stod den og brølte. Da tog Kjeld en anden...
Jens Knudsens Søster i Tovstrup fik af Pastor Bagger den Text til sin Brudevielse: Det er bedre at bo hos Løver og Tyre end hos en ond Kvinde. Hun forstod vel ikke, hvad han mente. Linå S., Gjern H. L. Lassen, Tovstrup.
Tyrres Kløww ligger lige her norden for. Det er et Væld med dejligt og nydeligt Vand at drikke. Men Vældet er jo rigtig nok groet noget efter nu. Der fortælles, at Dronning Tyre boede på Tyrsbæk og så lod hente hendes Drikkevand her omme. Men det var rigtig nok en lang Vej at hente Vand. Mads Nielsen, Skjærup. Skjærup S., Holmans H.
Peder Møller i Flintinge Mølle han sagde til Pigerne, når vi var ved at kjøre det sidste Læs Korn sammen i Marken, at de skulde rive lidt sammen til Tyren men vi havde nu ingen Tyr det var blot hans Udtryk for Goen. Jeg tjente hos ham, og den Mand havde flere gamle Skikke. Bødker Rasmus Jørgensen, Flintinge.
Rytter-Søren i Yedclum kan binde hingste og tyre og lå dem til at komme bag efter sig, ja, han kan kommandere dem til at ligge og stå, som han vil. Han var en gang henne ved Just Bak i Binderup at binde et øg, der vilde slå sit føl. Mads Lorentsen, Udby - ovre.
Der var et hestestade i stalden på Linderumgård, hvor ingen heste kunde være. Der var sådan et bitte blyvindue, og den ene rude deri var altid i stykker, og blyet var bojet tilbage, så en kunde se, der kom noget ud af det. Manden sagde, at de skulde nok få råd til det. Så drev de en pog så langt ned i jorden der i stadet og satte så en stor tyr derind og...
Der var spøgeri på Bramminggård, og det kjørte op for æ storedør. En præst satte det ned lidt uden for æ øddel, og der var sat en pæl ned. Røgteren var ræd for, når de kjørte mog ud, at de skulde røre ved den pæl. Men æ gamle smed han trøstede drengen med, at de skulde ikke være rædde, så længe tyren i stalden var rolig, men når han begyndte at blive...
Der er en sande henne i Madum, og den skal være kommen af, at to tyre stod og skrabte i jorden og brumlede ad hinanden. Den ene tyr var .fra Brunbjærg i Staby, og den anden fra Vibholm i Madum. Så fik de så meget hul gjort, at det gav sig til at knyge, og på den måde kom sanden frem. Madum kirke lå længere til nordost, men de måtte til at flytte den for...
I Bjarup mose er et sted, de kalder Tyrens hul. Der er ikke et sted til i hele Danmark, 0der ligger så højt som det hul, for vandet derfra løber både til Århus og til Randers. Det var en mandvolm tyr, der kom efter et kvindfolk, og så reddede hun sig ved at rende runden om det hul. Da tyren blev kjed af at rende der rundenom, satte han tværs over, og så...
Gud fri os fra røde myre å mandholm tyre, fra vrinsk hæijst å katholsk præjjst, fra dæmm, dæ rywwe i mørke, å stikke i storke, ja, fri os for hrand hær ennd i æ stoww, så vel vi læg os te å soww. Jeg har hørt det vers fremsagt halvt i bogmål og halvt jydsk bondemål, som det står her. C. Sorensen (Thomaskjær .
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
At vide. om en ko er med en studekalv eller kviekalv. Så giv agt på, uår tyren stiger fra koen, falder han af på den højre side, så får koen en tyrkalv, men falder han af på den venstre side, da bekommer hun en kviekalv.
Dersom man vil have tyrkalve, da binder man på tyren den venstre koden, når han skal springe, men vil man have en kviekalv, så tilbind den højre koden. Andre bruger en naturlig kunst dertil. Når man vil have tyrkalve, så lader man tyren springe, når det er nordenvejr, og når det er sondenvejr. bekommer man kviekalve. 102224 Borge Pedersen.
Dersom tyren duer intet og ikke kan springe frisk, så tag en hjorterumpe og brænd den og stod den til pulver, lad det biodes i vin, stryg hans rumpe dermed og på koden. Juvat.
Niels Kjelst var bekjendt vidt omkring for sin styrke, og har endogså en gang været nede i Sønderjylland for at fange en gal tyr, hvilket han også gjorde ene mand, da han var så stærk, at han kunde tage tyren ved hornene og kaste den om, imens han fik lagt reb på den, så han kunde trække den hjem. Karlene, der var med ham, stod ved leddet Og så til. P....
I Vrold tik de kvægsygen fra Skanderborg. Tyren gik ved unghøvderne, og folkene fra Skanderborg trak over til den tyr med deres kreaturer. Den var da den første, der fik fæsygenen. Da de så slagtede tyren, sagde en gammel kone, at de skulde se efter, om der var slu i hornene, og dem skulde de brække af, for var der ikke det, så var det fæsygen. Det...
Hav min Broder Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gården og være Hjorde. Så havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han måtte så have Ulejlighed med at hente den igjen. Men så en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte, hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og...
Der er to Slags Rødder ved en Skræppe. Når den ene Rod er tørret og så bag efter kogt, er den god at give Køer, som ikke vil blive ovsne. Den anden Slags Rod er god at give dem, når de ikke vil nemme Tyren. Skræppefrø kogt i Vand er godt for Maveskjærelse både hos Mennesker og Kreaturer. Burrerodvand er godt at smøre med på Steder, hvor Håret vil falde...
I Bjarup Mose er et lille Vældhul, kaldet Tyrens Hul. Den Kilde er aldrig tør og fryser aldrig. Dens Navn har følgende Oprindelse. En Pige fra Mollerup blev en Gang forfulgt af en gal Tyr. Hun lob. hvad hun kunde, og kom til Kilden. Pigen sprang uden om, men Tyren midt i Hullet, hvor den forsvandt. Gamle godtroende Folk kan endnu til Højtid hore Tyren...
