Østen for Tostrup ligger en enlig Gård, der hedder Godrim. Vesten for Gården er en Bakke, hvor der var Ellefolk i. Folkene kunde se dem hver Dag, de drev deres Kreaturer ud til Åen til Vand, og der var en rød Tyr imellem. Den næste Mand i Godrim byggede sig en Svinesti, som han gravede ind i Bakken, men så blev der sådant et Spektakel i Gården om Natten,...
De kan også dølge en tyr, at den kan ikke stikke. En mand fra Øse, der hed Hans Hvas, han kunde gjore det. Sådan kunde han også stille heste. Eu mand kom kjørende, og hans heste løb, og vognen væltede, og han slæbte bag efter. Hans Hvas stillede dem, så de stod øjeblikkelig, men de stod og rystede som et løv. En kan også stille dem lidt efter lidt, men...
I Tvilumgård har det før spøgt slemt. Når karlene om natten kom fra dands, blev de næsten al tid forulæmpede af en hovedløs tyr. Så blev der hentet en klog mand, som skulde mane tyren ned. Han forlangte, at ingen måtte se på ham, da det så vilde gå galt. Han blev så ene med tyren. En af karlene kunde alligevel ikke bare sig for at kige ind ad en...
For sten. Tag en blære af en tyr, blæs den op og lad den tørres, kom vejret af den og læg den så i en ildskovl eller fyrbækken på ilden, at den kan blive så tør, at den kan stødes til pulver. Tag tre eller fire knivsodde af pulveret og giv patienten det ind, når han ikke kan lade sit vand. Vil det ikke hjælpe første gaDg, så giv ham tiere og bland...
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Bispens eg har stået her på marken, men er nu ikke længere til. Et skud af den er dog endnu fredet. Den havde sit navn af en bisp fra Silkeborg, der en gang var spaseret hertil, og da kom en tyr efter ham. Han reddede sig fra den ved at springe Op i træet. Skjellerup.
Da Vig var i kraft, var Tofting ikke større, end at de gjorde arbejdet med en hest og en tyr. På Tøfting gårds mark var 30 fruentimmer samlede, der stod og slog lyng, de var vel tilsagt til det. Det var kun en fri bondegård, men de ejede dog både bønder og tiender. niels vig, o.-vandet.
Da kirken i Avnslev (ved Nyborg) skulde bygges, var troldene i Skalkebjærgene vrede derover og rev hver nat ned, hvad der blev bygget op om dagen. For nu at finde en plads, hvor kirken kunde bygges i fred, tog de Avnslev mænd og bandt en klokke på hornene af en tyr . . . Næste morgen fandt de tyren på en af byens yderste marker. Kirken blev da bygget...
Tirslund kirke skal efter sagnet være den ældste kirke i Norden næst efter Slesvig og Ribe, ja, somme sætter den endog før Ribe, men alle efter Slesvig. I hedenskabets tid var her en offerlund for Tyr, og heraf kommer navnet Tyrslund, som bruges af nogle, mens andre i det mindste for en snes år siden, og især gamle folk fra nabobyerne, hyppig brugte...
En jættekvinde i Sindbjærg har kastet Havrum søsten i sit strømpebånd (andre: hårbånd) efter Tamdrup kirke, men den faldt midtvejs. Andre siger, at hun stod ved Tamdrup kirke og vilde kaste den efter Sindbjærg kirke. Et kvindemenneske har reddet sit liv på denne sten, idet hun krøb op på den for at undgå en mandvolm tyr. johan mejer, trebjærc.
De har sagt, at der skulde gå en tyr i Lem dal mellem Gimming og Lem. En mand, der hed Germand, var ude at lede efter kalve, og a lå tillige med nogle andre drenge for at passe på bæsterne, at de skulde ikke gå ind på Kanders mark. De gik løse til sengetiddags, og så kunde vi fæste dem og gå hjem. Da kommer Germand hvællende op af dallet, at der kom...
Ved Kevninge kirke er et kirkelam, som af kirkeværgerne hver nytårsaften efter sigende får nyt hø i sit leje, der er et steds på hvælvingerne. Det skal også være kjendt i lejet, at lammet har været der. Ved somme kirker er der også en tyr, og det skal ikke være så godt som at have et lam. N. P. Olsen.
Der lå en lindorm om Århus Domkirke, og den var tilsidst ved at gå helt om kirken. Så vidste de aldrig, hvordan de skulde få den kvælt. De havde nemlig været efter den flere gange og kunde ikke få magt med den. Endelig opfodte de en tyr i tre år med sod mælk og nøddekjærner. Den kom nu imod lindormen, men kunde ikke stå sig. Så fødte de den i tre år til,...
Om Brande kirke fortælles, at en lindorm ligger rundt om kirken, og når den får vokset sig så stor, at den kan få halen i munden, vil den vælte den, og det skal ske en dag, når kirken er fuld af folk. Der efter skal der komme en tyr fra Brandholm, der skal løbe ned til Sand fuld sande, og der skal den skrabe så meget guld og sølv op, som der kan gå med...
Tyrens kamp med lindormen ved Smorum kirke i våbenhuset. Opfødt i tre år ved sød mælk, men bukkede under. En anden opfødt i fem år vandt sejr. v. Boye.
En søndag, medens folk var i kirke, var der kommet en Hudorm og havde lagt sig uden for Bis kirkedor. Da folk nu kom til doren og så det fæle uhyre, blev de meget forbavsede. Nogle af de forreste sprang over den, men da den begyndte at rejse sig, måtte de øvrige søge ud af vinduil erue. Så måtte man lave en anden udgang og opføde en tyr og nok én o. s....
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom...
Stine Ladefoged i Hvidbjærg gik altid i hvide træsko, som hun selv malte rode, og i et rødt skjørt og en rød trøje, og rødt klæde havde hun om hendes hoved. Vinduer og døre var rode, og hvor en så i hendes hus, var det rødt. Hun havde også 4 rode køer og en rød tyr, og der var en rod skorsten på huset. Lige sonden hendes hjem er 4 veje, og når hun kom...
En gammel præst i Vilslev havde været rektor i Ribe, og ban var en stor særling. Han sagde en gang til konfirmanterne: Ja, børn, vi skal tage os i agt for de fruentimmer, for de vil gjærne lobe i sengen til os, og så kan vi jo gjøre dem tykke. Han snøvlede meget og var så ligefrem i sin snak. En søndag, da præst og degn gik ud af kirken, så standsede...
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
