Da Vig var i kraft, var Tofting ikke større, end at de gjorde arbejdet med en hest og en tyr. På Tøfting gårds mark var 30 fruentimmer samlede, der stod og slog lyng, de var vel tilsagt til det. Det var kun en fri bondegård, men de ejede dog både bønder og tiender. niels vig, o.-vandet.
Da kirken i Avnslev (ved Nyborg) skulde bygges, var troldene i Skalkebjærgene vrede derover og rev hver nat ned, hvad der blev bygget op om dagen. For nu at finde en plads, hvor kirken kunde bygges i fred, tog de Avnslev mænd og bandt en klokke på hornene af en tyr . . . Næste morgen fandt de tyren på en af byens yderste marker. Kirken blev da bygget...
Tirslund kirke skal efter sagnet være den ældste kirke i Norden næst efter Slesvig og Ribe, ja, somme sætter den endog før Ribe, men alle efter Slesvig. I hedenskabets tid var her en offerlund for Tyr, og heraf kommer navnet Tyrslund, som bruges af nogle, mens andre i det mindste for en snes år siden, og især gamle folk fra nabobyerne, hyppig brugte...
En jættekvinde i Sindbjærg har kastet Havrum søsten i sit strømpebånd (andre: hårbånd) efter Tamdrup kirke, men den faldt midtvejs. Andre siger, at hun stod ved Tamdrup kirke og vilde kaste den efter Sindbjærg kirke. Et kvindemenneske har reddet sit liv på denne sten, idet hun krøb op på den for at undgå en mandvolm tyr. johan mejer, trebjærc.
De har sagt, at der skulde gå en tyr i Lem dal mellem Gimming og Lem. En mand, der hed Germand, var ude at lede efter kalve, og a lå tillige med nogle andre drenge for at passe på bæsterne, at de skulde ikke gå ind på Kanders mark. De gik løse til sengetiddags, og så kunde vi fæste dem og gå hjem. Da kommer Germand hvællende op af dallet, at der kom...
Ved Kevninge kirke er et kirkelam, som af kirkeværgerne hver nytårsaften efter sigende får nyt hø i sit leje, der er et steds på hvælvingerne. Det skal også være kjendt i lejet, at lammet har været der. Ved somme kirker er der også en tyr, og det skal ikke være så godt som at have et lam. N. P. Olsen.
Der lå en lindorm om Århus Domkirke, og den var tilsidst ved at gå helt om kirken. Så vidste de aldrig, hvordan de skulde få den kvælt. De havde nemlig været efter den flere gange og kunde ikke få magt med den. Endelig opfodte de en tyr i tre år med sod mælk og nøddekjærner. Den kom nu imod lindormen, men kunde ikke stå sig. Så fødte de den i tre år til,...
Om Brande kirke fortælles, at en lindorm ligger rundt om kirken, og når den får vokset sig så stor, at den kan få halen i munden, vil den vælte den, og det skal ske en dag, når kirken er fuld af folk. Der efter skal der komme en tyr fra Brandholm, der skal løbe ned til Sand fuld sande, og der skal den skrabe så meget guld og sølv op, som der kan gå med...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
