Min fader var langt ude fra Horsens-kanten. Han tjente på Bygholm, og der var en lindorm. Så gik den op og vilde tage deres lam og kalve på marken, og så gjorde de et skafut til folk at se i, hvordan det gik, for så lod de en tyr gå imod den, og den gjorde kål på den lindorm. Da de skulde til at se efter i bjærget, havde den syv unger. Ane Marie...
En mand vilde sælge en ko. Er den løben? siger kjøberen. Ja, og så gik handelen i orden. En tid efter kom kjøberen til sælgeren: Du sagde, den ko var løben, men dejer ingen tegn til kalv. Ja, det er den og, svarer han, det var sådan varme, dagen før a solgte den, og så heste den så stærk. Ja, men a mente, om den havde været ved tyr. Det...
Når en ke malkes sen en torsdag morgen eller søndag morgen, vil den komme til tit kjælve ved dagen. Trækkes koen til tyr, efter at den er malket, får den en kviekalv, men trækkes den hen før, får den en tyrkalv. Sml. 1046. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Niels Kjelst var bekjendt vidt omkring for sin styrke, og har endogså en gang været nede i Sønderjylland for at fange en gal tyr, hvilket han også gjorde ene mand, da han var så stærk, at han kunde tage tyren ved hornene og kaste den om, imens han fik lagt reb på den, så han kunde trække den hjem. Karlene, der var med ham, stod ved leddet Og så til. P....
I Vrold tik de kvægsygen fra Skanderborg. Tyren gik ved unghøvderne, og folkene fra Skanderborg trak over til den tyr med deres kreaturer. Den var da den første, der fik fæsygenen. Da de så slagtede tyren, sagde en gammel kone, at de skulde se efter, om der var slu i hornene, og dem skulde de brække af, for var der ikke det, så var det fæsygen. Det...
En af Kartoffeltyskerne, der hed Klavs, kom kjørende omkring med en tyr og havde to skjæpper kartofler i vognen. Han loserede et sted i en gård om natten, og der gav han hver af folkene en kartoffel og så en i kjøbet. Det blev tolv ialt, og så rejste han igjen, da han havde sagt dem, hvordan de skulde bære dem ad. De kaldte kartoflerne Klavs's æbler og...
Hav min Broder Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gården og være Hjorde. Så havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han måtte så have Ulejlighed med at hente den igjen. Men så en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte, hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og...
I Bjarup Mose er et lille Vældhul, kaldet Tyrens Hul. Den Kilde er aldrig tør og fryser aldrig. Dens Navn har følgende Oprindelse. En Pige fra Mollerup blev en Gang forfulgt af en gal Tyr. Hun lob. hvad hun kunde, og kom til Kilden. Pigen sprang uden om, men Tyren midt i Hullet, hvor den forsvandt. Gamle godtroende Folk kan endnu til Højtid hore Tyren...
Der ligger en stor Sten i Palsgård Skov, den er en 7 Alen i Gjennemsnit på alle Måder. En Kjæmpe fra Fyen skal have slynget den efter Palsgård Storehus i et Hosebånd, men uden at ramme. Malkepigerne fra Palsgård reddede en Gang deres Liv ved at krybe op på den, idet en gal Tyr kom efter dem. As S., Bjærge H. Niels Jørgen Hass, Rårup.
På Klitgård i Nørholm havde de en stor rød Tyr, som Staldkarlen altid passede, da ingen andre kunde gå til den. Nu tjente der også en Hjordedreng på Gården, hvis Forældre boede lige neden for. Han vilde en Gang gå en lille Tur hjem, og så vilde han gå gjennem Kostalden, hvor Tyren stod længst nede. Da syntes han, Staldkarlen stod oppe foran Tyren. Han...
En Lindorm lå om en Kirke, og den var så lang, at den kunde nå rundt om den og tage sin Hale i Munden. De opfødte en Tyr i tre År med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok. Så fik den Mælk i tre År til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften. Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de...
I Abrahamsø, Elmelunde, boede en Lindorm, som havde sine Unger oppe i Tårnet på Elmelunde Kirke. Den kom op til dem igjennem Glamhullerne; men Folk turde ikke gå i Kirke for den. Så opfødte de en Tyr med Mælk og Nøddekjæraer til at kæmpe med den, og den sejrede også over Lindormen, så Folk kunde begynde at gå i Kirke igjen. Theodor Jensen.
En tilmuret Kirkedør på den nordre Side af Uggerløse Kirke har man et Sagn om, som findes flere Steder, nemlig at en Lindorm havde lagt sig for Kirkedøren, og man derover måtte skaffe ny Indgang. Den blev stanget ihjel af en Tyr, som i syv År var opfødt med sød Mælk. Et lignende Sagn fra Tostrup Kirke. Her er den søndre Dør tilmuret.
I Stege By berettes om en Mand, der havde en Ko, hvoraf han i ét År og i ét Kuld fik tre Kalve, der, da de vogsede op, overgik alle andre Køer i Værdi og Størrelse, og det ansåes af nogle for at være overnaturligt. De troede da, at denne Ko havde løbet med en Havtyr, der var kommen op af Havet.
Østen for Tostrup ligger en enlig Gård, der hedder Godrim. Vesten for Gården er en Bakke, hvor der var Ellefolk i. Folkene kunde se dem hver Dag, de drev deres Kreaturer ud til Åen til Vand, og der var en rød Tyr imellem. Den næste Mand i Godrim byggede sig en Svinesti, som han gravede ind i Bakken, men så blev der sådant et Spektakel i Gården om Natten,...
De kan også dølge en tyr, at den kan ikke stikke. En mand fra Øse, der hed Hans Hvas, han kunde gjore det. Sådan kunde han også stille heste. Eu mand kom kjørende, og hans heste løb, og vognen væltede, og han slæbte bag efter. Hans Hvas stillede dem, så de stod øjeblikkelig, men de stod og rystede som et løv. En kan også stille dem lidt efter lidt, men...
I Tvilumgård har det før spøgt slemt. Når karlene om natten kom fra dands, blev de næsten al tid forulæmpede af en hovedløs tyr. Så blev der hentet en klog mand, som skulde mane tyren ned. Han forlangte, at ingen måtte se på ham, da det så vilde gå galt. Han blev så ene med tyren. En af karlene kunde alligevel ikke bare sig for at kige ind ad en...
For sten. Tag en blære af en tyr, blæs den op og lad den tørres, kom vejret af den og læg den så i en ildskovl eller fyrbækken på ilden, at den kan blive så tør, at den kan stødes til pulver. Tag tre eller fire knivsodde af pulveret og giv patienten det ind, når han ikke kan lade sit vand. Vil det ikke hjælpe første gaDg, så giv ham tiere og bland...
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Bispens eg har stået her på marken, men er nu ikke længere til. Et skud af den er dog endnu fredet. Den havde sit navn af en bisp fra Silkeborg, der en gang var spaseret hertil, og da kom en tyr efter ham. Han reddede sig fra den ved at springe Op i træet. Skjellerup.
