Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Der var en hestehandler der kom syd fra over fjorden og vilde til marked her nede. Han kom så til en kro, der hedder Langbro kro nord for Sundby den gang gik vejen over Jerslev broe. Han sad nu inde og fik lidt at leve af, og fortalte kromanden, at han havde 4000 rigsdaler ved sig, han vilde ned og kjøbe heste for. "Det er ikke værd at tage herfra i...
Der var tre jomfruer, der boede på Kalbygård, og de sejlede derfra over Bjarup sø til Bjarup kirke, men der tabte den ene sin guldring, og så satte hun søen i band. Fra den tid sank den efterhånden og blev til en mose. Jomfruen skal have skyldt fiskeren for, at han skulde have taget ringen, og så lyste hun søen i band, for at han ikke skulde fiske mere....
Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
I Øsløs sogn er der en jævn stor bondegård, som kaldes Bisgård eller Bispegård, for der er sagn om, at her har været et bispesæde. På den gårds mark var der eu meget stor hoj, som næsten al tid stod gron. En meget varm sommerdag, fortælles der, kom en uhyre stor fugl, som kunde skygge over hele hojen, når den bredte sine vinger ud. Beboerne, som så det...
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
I 1763 blev Stærke-Erik født i en by vesten for Kjøge, der hedder Svambjærg. Som dreng var han ude i en skov, og da blev luften på én gang meget sort, og en rytter kom ridende på en hest. omgiven af en mængde hunde, hvis gloende tunger hængte dem langt ud af halsen. De var spændte sammen i et kobbel, og bag efter rytteren kom en kvinde flagrende, som hed...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
Hr. Peder Tode var født i Ostergårds mølle 1071 eller og blev allerede i sin barndom bestemt til præst af sin fader. Men at han i førstningen næppe selv havde lyst dertil, derom vidner dette, at han blev siddende i skoven i et træ i steden for at gå i skole i Boptrup. Da faderen af lærerens spørgsmål mærkede sligt og derefter oplurede ham, sagde: »Lille...
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke,...
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
