Der kom en stor Øddel og lagde sig omkring Ydby Kirke, så ingen kunde komme ind ad Døren, for ingen Mennesker turde binde an med den. Så fik de fat i en Tyr, som blev bunden for Øjnene, og trak den derhen, og den stak Øddelen ihjel. Jebjærg Højskole.
Der var en mand i Ilårup, han solgte en ko. De spurgte ham jo, om den var med kalv, og dertil svarte han: Ja, den og den dag fik hun tyr, og siden har hun ikke været ovsen, så kan I selv regne det ud. Men meningen var, at den havde fået en tyrkalv, og siden havde den ikke været holdt til. Den var altså ingen kalv med.
Når en ko er heldt til tyr, så vil småfolk gjærne egne ud, hvornår den kan komme med kalven. Dette regnestykke må imidlertid ikke opgjøres straks, men forst dagen efter, ti ellers bliver koen ikke med kalv.
Der var en gammel Kone, som hed Ka Surens. Folk mente, at hun kunde meget mere end andre Folk. Hun kunde trække de Tyre, som ingen andre kunde trække. Når de skulde have en Tyr på Spøl til Maribo, og den så der var bleven rigtig fed, så skulde de have hende til at trække den hjem igjen, når ingen andre kunde. Hun var endda kun et lille bitte Menneske....
I Maskedal ved Tørslev går en Præst. Også en hovedløs Tyr. Opt. af Karen Marie Rasmussen, Linde.
Der har ligget en Lindorm om Skibet Kirke, og den er aftegnet på en Sten på den vestre Ende. Ingen kunde komme i Kirken, så længe den var levende, og så opfødte de en Tyr...... og den fik de ind til Lindormen, og den møvrede den også. Jens Pedersen Helle, Reventlovshede.
Nordvest for Vestergård i Vile er en dal, som hedder Påjjdal. Her går en hovedløs tyr, og den, der kommer i nærheden af den, bliver vildfarende og kan hverken komme frem eller tilbage. kristen strandgård, vile.
da.etk.DS_05_0_00221
Vi havde en lille tyr, der havde fået vane at rende fra vort eget kræ og op til Limskov. Så var det en aften, vi drev hjem til Tyrskind med vort eget kræ, at tyren atter løb sin vej, og da vi så hentede den, kom der et lille hvidt dyr på størrelse som en ilder og rendte efter den, og den blev så forskrækket for det dyr, at den aldrig siden løb hen. tøsby.
Ved vejen forbi Tamdrup kirke, vesten for den, på Jens Frandsens mark, er en jynovn, og dens overligger har en kjæmpe kylt efter Føvling kirke og slået spiret ned med. En karl har en gang gjemt sig under den for en mandvolm tyr. rasm. sørensen, trebj.
Der lå en lindorm om Ovsted kirke, så folk kunde ikke komme i kirke i flere år. Så opfødte de en tyr med kjærnemælk, og denne gjorde det af med lindormen. Jens Andersen, Kalvris.
Der var en lindorm i Limdbjærg. De opfødte en tyr i tolv år .....
Manden fra Lerbæk skulde have kjørsel over en mands mark, det var netop Johannes på Apholmen. Så tykte Johannes, han kunde tilkomme en smule godtgjørelse, for det han gav Lerbækmanden den frihed, og så gik han op til ham og sagde, om han ikke måtte komme derop med hans koer. når de blev jyvsen. De havde nemlig en tyr på Lerbæk. Dertil svarede manden:...
Når en ko trækkes til tyr i tiltagende måne, får en en tyrkalv, i aftagende bliver det en kviekalv. L. Nielsen.
Er en ko meget vanskelig at få i kælvet, hjælper det at stjæle tyr til den (o: få den bedækket, uden at tyrens ejer véd det). P. Jensen.
På Børglum Kloster gik der en Tyr i Kostalden om Aftenen. Røgteren så den tit, og der manglede ingen i Båsene. Når han fik den bunden, gik den altid løs igjen. Så fik de det Råd at binde den i Silketråde, og sådan stod den så bunden i flere Dage og kunde ikke komme løs. Men så var der en af Karlene, der af Kådhed eller for at se, hvad der vilde ske, skar...
Imellem Mollerup og Flensted er der er hul, som kaldes Tyiens hul, for her var det en gang lige til juleaften, at en tyr kom efter en pige. Hun blev ved at løbe rundt om hullet, og tyren bag efter hende, men da han ikke kunde nå hende, vilde han springe midt over hullet, men så sprang han lige midt deri og druknede. Til hver juleaften kan man endnu høre...
Der lå en lindorm ved Lindum kirke, og dens hoved og hale lå udenfor kirkedoren. Så fedede de en tyr i syv år, og den fik alt det mælk, den vilde drikke. Der var så mange karle om at trække den hen til ormen. L.Nielsen, Vinkel.
Søren Kristensen i Tovstrup skal have været ualmindelig rask og smidig. Der fortaltes således om ham, at han hentede en gal tyr hjem fra indelukket ved Sorring skjel ved at tage den om halen og drive den foran sig med en tyk kjæp. L. Lassen, Tovstrup.
En tyr, som er dorsk og uvillig til at springe, når det ikke kommer af sygdom eller svækkelse, gives en lille håndfuld småtskåren strandlog (syvilla) i en potte øl, og almindelig opnåes da den attråede virkning. M. Grøntoft.
Kjeld havde en mandvolm tyr, og den vilde tage selv for ham. Han var nu kjæmpestærk og tog så et tag med den. Nej, hold, bitte ven, siger han, a vil nok råde, og a vil råde to gange, og så vilde han vride halsen til side. Men den var ham for stærk og Sk ham over ende, så den kom til at stå over ham, og der stod den og brølte. Da tog Kjeld en anden...
