Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Når Wolle Golld fra Bjerre herred kom til Thomas Pedersens gård i Gårslev, hvor de havde en streng hund, så skulde den aldrig kny ad ham. Han måtte have kunnet noget. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.
Der lå en sten på Ammidsbøl mark tæt ved krattet, og der blev 51 læs sten af den, da den blev kløvet. De blev lagt under en gård i Rugsted. På den sten brændte et lys hver eneste nat. En gammel kone, de kaldte æ Vendelbokonc, hun gik en gang med en sti, der forte gjennem krattet, og hun sagde, at hun så en sort hund ligge på stenen. Ingen turde længe...
Den tid a tjente i Starup, sagde den gamle mand til mig: «Pas på, Vilhelm, du går ikke for meget på gaden og ikke kommer til æ hvide lam.» «A, det er ikke andet, end I vil ræde mig.» Men så en aften, mig og karlen i nabogården stod udenfor, da kommer lammet ud fra kirkesiden og hen forbi Thomas Skomagers hus og så imod os. «Hvad er det ?» siger a. «Det...
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Der var en bjærgmand i Viuf en gang, og ingen vidste af, at han var der. Den mand, der boede i Hans Nielsens gård i Viuf, han sagde en dag til hans karl, at han skulde kjøre til mølle. Da han så kommer ud tilde høje ved møllevejen, så gik der en bjærgmand ude. Han løb ned i højen, men karlen tog et par sten og kylte ned i det hul, han var gået ind ad. Så...
Mig og min broder gik og ledte om vore får, og da så vi en bjærgmand ude ved Viuf møllevej. Han var i en lille grå kjole og foer af ned i højen. Vilhelm TJdesen, Ammidsbøl.
Efter 138. Man kan ikke sa børfro for tykt.
da.etk.JAT_01_0_01542
I Egebjærg hørte min broder en aften, at der kom for ham at tykke en lille skikkelse til vinduet, som sagde tre gange: «Er du inde?» Han gik hen at lukke op og så ud, men der var ingen ting. Andeu dagen kom der bud, at hans søster på Gjedved mark var død. Hun var ni år. Så troede de jo, det var et varsel for hendes død. Tåning.
da.etk.DS_02_H_00329
E hawwr ska såes så tyk, te en ka spoe en kat i en. H. P. Ilanssen Nørre-niølle.
To vinhandlere i Randers sad og talte sammen; den ene hed Studsgård, den anden Daniel Schmidt. Det var ret et par to, tykke og pludskjæbede. Som de nu sidder og snakker, siger den ene: Hvad mon Vorherre siger til dig, når du kommer der op? A, svarer den anden, han vil sige: Hvad, god-aften Studsgård, jeg vidste virkelig ikke andet, end det var...
Baron-Frederik var en søn af baronen på Villestrup og så Tyk-Henrik, sådan kaldte de et fruentimmer, der boede i Store-Arden. Han gik og læste noget for os i skolen, mens der var vakance. A kunde godt lide at gå til skole til ham. Karen Jeppesdatter, Brøndbjerg.
da.etk.JAT_06_0_00143
En væver, som boede på Mjesing mark, var en søndag i kirke, og efter tjenesten kom han i snak med præsten, og denne siger blandt andet til ham: Jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Hva'behager? Jeg siger, jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Nej, de trowe a et, hun skoe noj få, men hun æ få tyk. Mikkel Sørensen.
Når ugifte piger doer, siger man for spøg, at det bliver deres lod i den anden verden at ride på en blind buk. Th. Leth.
Da a var en lille pige på otte år, kom en anden lille pige ned til os og bad mig om at komme med op til barsel hos dem på søndag. A kom også, og det var ret et fint barsel. Der var to læs fra Århus og andre fine fremmede. Så fik vi også kaffe der, og det var forste gang, a har smagt kaffe. Det første a kom hjem, sagde a: Vi fik kaffe ovre ved Mette...
Til 13. Avisredskaberne. Efter 947. De gamle hængte op på ydervæggen et sted i gården et hjul, som var gammelt og gået i stykker, og der blev det hængende på sin knag, til det faldt selv ned. Det kaldtes et lykkens hjul, for det skulde give tykke i gården. Det var ikke alle hjul, der var lykkens hjul. Egerne skulde være noget kjort i stykker.
