394 datasets found
Danish Keywords: tyk Place of Narration: Ammitsbøl ved Vejle
Den gang der var pest, døde folk så tykt som sand. Der var kun ét kvindemenneske tilbage, og da hun nu var så sorgen og så lang over tiden, gik hun op at ringe med en kirkeklokke. Det blev besvaret med en anden kirkeklokke så langt så langt derfra, og det var et mandfolk, der ringede den. De to kom sammen, og de yngledeså stærkt, at der blevmennesker...
Hullet i muren på Spøtrup er fra øverste etage og går langt ned. Murmesteren siger, at der mange stederer hul mur, så et menneske nok kunde være der inde. Muren er så tyk, at en kan sidde i æ vindessmid med sin rok og spinde. Rødding.
da.etk.DS_04_0_00871
Alle mærker tyder på, at Angautyrs kamp forefaldt nede ved Selvig. Der er en del høje, og en af dem kaldes Rævebakken, hvilket egentlig er Røverbakken. Midt imellem Bisgård og Onsbjærg ligger Råbehøj, og derfra stod de og råbte om hjælp inde i byen. Angautyrs sønner blev overvundne med møgkroge. Regnar Lodbrog og hans sønner rev benene af fjenderne til...
da.etk.DS_04_0_00097
Der var en anden mand, ham gik det ikke et hår bedre. Han så også et lys en aftenstund og gik det så nær, at det for hans øjne at tykke var et græsstrå, der stod og brændte. Så for at få kjendemærke på stedet stak han hans kjæp i jorden lige ved lyset; men da han kom der ud på anden dags morgen tidlig, før solen var kommen, så han, der stod vel over de...
Hvonup klit lidt syd for Løkken skal i følge et gammelt sagn have navn fra en landsby, som hed Hvorrup, der forend sandflugtens tid lå på dette sted omgivet af frodige marker. Men sandet overfløj dem og lagde sig i så tykt et lag, at det skal have skjult både huse og gårde. a. e. jakobsen.
da.etk.DS_03_0_02041
Det var for den gamle krig (1807), da gik to mænd en aften imellem Nielstrup og Bude kirke. Så hørte de for dem at tykke, som der kom et helt regiment ned ad vejen. De kunde høre, hestene de prustede, for det var hestfolk — og det klirrede med sablerne. Så red de fra vejen og tog ned og lagde dem og holdt rast ved et bitte krat, de kalder det hoje krat —...
da.etk.DS_02_J_00363
For nogle år siden var det en loverdag aften kort for jul, at nogle folk fra Linde kom fra Randers. De fulgte den ostre vej, og da de kjorte nede på landevejen, syntes de at se en ildlos i nordlig retning, og de kunde ikke tykke ligere, end at det måtte være i Linde; men der var ingen ting, hverken der eller anden steds. Men så om mandagen brændte...
da.etk.DS_02_J_00257
Der var så mange her inde en aften, og så kom a ind og sagde til dem: «Vil I se lygtemanden?* Ja, så kom de i doren. Han stod ovre ved Oles hus. Derfra skred han hen og stod ved deres brønd, og så gik han ad vejen til Nedergård og så tilbage over Oles gronning og så et tag vester til en gronning, der bører til Bvrholt. Nu var han bleven til to, den ene...
da.etk.DS_02_J_00046
I kjæret vel en fjerdingvej nordvest for Fovlum præstegård lige ned for gården Sønderup ligger en hoj, som kaldes Kong Gyrrihoj, på hvilken den bekjendte Holger Danske siges at være fodt. Som drenge gravede vi i den og fandt mursten, så der må nok have stået en borg. Nede i engen er der nu to åer, den ny og den gamle å. I den gamle å ost for hojen lå der...
da.etk.DS_02_G_00316
Enkelte snoge kan træffes på fire alens længde og så tykke, som en arm. De har en tommelang manke helt ned ad ryggen og et hvidt hjærte. De kaldes hæslinger.
da.etk.DS_02_E_00140
Min broder så en dag, vi var ved at kjøre skudtorv hjem, en slange lige så tyk som en lasmerstang og helt kulsort. Den lå på nogle hvineagre, og da han kom nærere til den, rejste den sig med hovedet en tre kvarter fra jorden og kikkede efter ham. Den var så tyk, som hans arm. Han blev nu ræd og rendte ned over Dybdal, og da han kom overgå den anden side...
da.etk.DS_02_E_00004
Der var nisser på Staby-Kjærgård og Brunbjcerg, to gårde i Staby. Alle dem røde køer der var i gårdene, dem fodrede de så godt, og de blev så tykke og fede. En aften kom pigen der på Staby-Kjærgård ud at malke, og så var der en ko, der så ud til at ville kælve. Så fik hun en af karlene til at komme ind at hjælpe hende og være der ved den. Det stod så...
da.etk.DS_02_B_00163
Det var nede i Vesterland, der var et sted, hvor de sejlede over, og det sund var da heller ikke dybere, end den ske, a her holder, er høj. Der boede en rig og en fattig mand. Så kommer der én til den rige mand om natten og vil have ham til at sejle over, men han vil ikke. Da går han til deu fattige mand. Jo, han vilde. Så siger den fremmede: "Ja, a er...
da.etk.DS_01_0_01378
En gang gik en kone i sit kjokken og bryggede. Da kom der en stor skruptusse og vilde gå over dørtærskelen, men kunde ikke komme over. Så tog konen en bredtorv og lagde ved dørtærskelen, for at den des bedre kunde komme ind. Derpå sagde konen: "Du ei vel tørstig, din stakkel! og togen ose med ølurt'og lod tussen drikke. "Du ei så tyk, du skal vel snart...
da.etk.DS_01_0_01096
Eu mand havde stort uheld med sine kreaturer, der dode så tit nogle for ham, især i en vis bås. Det kunde han ikke forstå, men så en aften, hans kone var ude at malke, faldt hun ned i et stort hul. Da hun kom lidt til sig selv igjen, stod hun i en pæn stue, og en lille tyk mand stod tæt ved hende. Så fortalte han hende hele redeligheden om, hvordan det...
da.etk.DS_01_0_01079
Bjærgmanden vilde komme og tage små børn fra folk og lægge sit eget i steden. Et sådant tilfælde indtraf en gang med en kone, som tydelig kunde se, at hun havde fået et bjærgmandsbarn, for det blev alle tider ved at være så lille, det blev blot tykkere og tykkere. Derover klagede hun sin nød til alle og enhver. Men en dag kom en kone, som lærte hende et...
da.etk.DS_01_0_01033
Der går en hovedløs hest inde langs med en sti i Engelsholms dyrehave. Den kommer fra mollen og skrider ind til gården forbi og gjennem haven, Mauge havde set den, og ingen turde færdes med stien ved nattetid. Min fader kom en aften og skulde ind til gården, og han stod og betænkte sig lidt, om han skulde vove at gå med stien, med vejen var det meget...
da.etk.JAT_06_0_01165
En gammel præst i Vilslev havde været rektor i Ribe, og ban var en stor særling. Han sagde en gang til konfirmanterne: “Ja, børn, vi skal tage os i agt for de fruentimmer, for de vil gjærne lobe i sengen til os, og så kan vi jo gjøre dem tykke”. Han snøvlede meget og var så ligefrem i sin snak. En søndag, da præst og degn gik ud af kirken, så standsede...
da.etk.JAT_06_0_00598
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
da.etk.JAT_06_0_00540
Den præst, der har konfirmeret min moder, han hed Christensen, og han havde en tjenestedreng, som hk nogle skjænd en dag af præsteu. Det tager drengen jo helt rolig imod, men så siger han klynkende, da de var færdig: “A ska no åsse ha skyld får åldteng, no sæjer di, madammen æ tyk, de skal a wal åsse ha skyld får”. Præsten loftede fingeren med et lille...