Kræmmeren der i Markbæk han hængte lige osten for Bjærgmandskrog i noget, de kalder de tykke eller. En kone havde set, de kom slæbende med ham ned gjennem bækken, men det var vel hans gjenfærd. Der var også et ladevindue i gården, som de aldrig kunde holde lukt. Dørup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Kjørmisgildet gik på omgang, og til det kom blot mænd og koner med. Der blev de beværtede med en forfærdelig tyk meldmad med hakket kjod på. Kunde de ikke spise den, så puttede de den i lommen. Kristen Rasmussen, Favsing.
I Bramdrup Skov ved Kolding står et stort Træ med en tyk Stamme, men et Stykke fra Jorden deler den sig i to. Tager man Stade så langt fra Træet, at man gjennem Kløften kan se Ruinerne af Koldinghus vest om Komarksbuskene, så står man på et Sted, hvor en Skat ligger begravet. Hver Gang jeg har været der, har Jorden på det Sted, hvor Skatten skulde ligge,...
Dyvelstenen (Dyglstienen) på en Bakke norden for Byen er sendt fra Hels af en Kjæmpe, der vilde slå Nordby Kirketårn ned. De har lier gået og bildt Bornene ind, at alle nyfødte Børn kom fra den Sten, og derfor skulde de have en tyk Skive Småbrød med ud til Stenen. Hans Farver, Nordby. Nordby S., Samso.
I Østergård i Brovst blev et lille Barn forbyt. Det kom fra Brovst Bakke, havde stort Hoved, flad Næse, lange Arme, tykke Læber. »Sådan brygger vi ikke hos os.« »Hvor er du fra?« Det vidste den ikke.....Hun slog Barnet..... Vester-Brønderslev Realskole.
I Tyvkjær var en Skifting, og de kaldte hende en Bjærgpige. Det var sådan en bitte tyk én og en ældgammel én at se til i Hovedet. Hun gik om og tiggede, og når hun kom, løb vi Børn af Vejen, for vi var rædde for hende. Maren Sørensdatter, Klattrup.
Min bedstemoder havde været henne at se til en slægtning i Halling og havde en bitte dreng med sig, og så gik de hjem til Nielstrup, hvor hun boede. Da de kom så ud over Halling hede, så siger drengen: "Se, moder, hvad er det for to mænd, der går?" Så skulde hun til at se sig for, og da var det for hende at tykke som to mænd, der gik med en lænke eller...
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Mens a var dreng, fik a det tilfælde, at niine ben blev tykke hver eftermiddag. En gammel skjersant i Århus lærte os så, at a skulde tage en gulerod og hule den ud, dernæst lade mit vand i den og så hænge den op i skorstenen. Som den der svandt, gik sygdommen væk. Hesselballe.
En mand var ved havet ud for Husby for at strænde. Så fandt har sådan en god støvle og tyk te, at den var nok værd at tage med. Men da kan kom kjem og var kommen iseng, tykte han, der var én, der råbte ved viuduet: Giv mig mit ben og min støvle I« og det råbte den tre gange. Om morgenen skulde han have seet til støvlen, og da sad der et ben i den Han...
Den nuværende ejer på Spøtrup har vist mig blodpletterne der og sagde, at de havde kalket dem over, men pletterne var komne igjen, De sad højt oppe og nær ved et skillerum. Der var pletter både efter fingrene og håndfladen, og for mig at tykke var de helt sorte. Snedsted.
På Dronninglund er der to huller ind i de tykke mure, og de er en halvanden eller to alen i firkant. De går helt ned, og man véd ingen bund på dem. De er udækkede og må være farlige at komme ned i. n. pedersen, bolle.
Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
da.etk.DS_02_G_00215
Hugormen samler gift om morgenen, mens duggen er på jorden. Kreaturerne kan undertiden blive tykke og syge ved at æde græs med duggen på, det er, når de har ædt det, for hugormen har været der at samle giften. Mikkel Sdrensen.
I mit hjem nede i Farup slog isbårrerne i stormfloden alle væggene ned så nær som et lille stykke, der blev stående for koerne. Min fader gik i vand til midt på livet o tog os børn af sengene, én for én og satte os op på lofte Der blev vi, indtil vandet var falden. En gang kom vandet s tykt, at det dækkede alle ledpælene for fennerne. Peder Madsen, Farup.
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
