A gik en aften fra Hjarbæk og vilde hjem til Vorde, det var tre dage før juleaften. Da a kom til skjellet imellem Tonni og Jakob Lavstsen, kom der en hel del trampende lige osten om mig, og landmålerkjæden raslede. Det blev nu lige så sort foran mig, og ingen ting kunde a se. Men så snart det kom et lille stykke forbi, kunde a se igjen, endogså Vorde...
En pige var ude at samle bær, og da så hun en orm lige så tyk som en arm, og med en manke langs hen ad ryggen. Ry.
Brakbjærg er jo en kjøn stor bakke, og det har sket mig tit, når a har ligget der, te a har tykt, der er kommen én rendende ned imod mig, og når a så lettede mig op, så a ingen ting. Det var akkurat, som den kom trædende ned ad bakken. Så var a også en gang der nede ved de samme bakker, og da så a en stor karl, for mig at tykke, komme op af en anden...
En hæl kaldes enden af brødet, uår det er skåret skjævt, og det bliver tykkere i den ene ende end i den, anden. Billum.
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv, sagde siden manden, havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen, C. Sørensen.
Søren Kristensen i Tovstrup skal have været ualmindelig rask og smidig. Der fortaltes således om ham, at han hentede en gal tyr hjem fra indelukket ved Sorring skjel ved at tage den om halen og drive den foran sig med en tyk kjæp. L. Lassen, Tovstrup.
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
Hr. Walsø var præst i Allerup og Davinde. Da han en søndag kom til sidstpræken i Davinde, siger folkene: Hvorfor kommer faer så sildig i kirke i dag? Det skal jeg gitte få sige jer, jeg har været inde at se til jordemoderens kakkelovnstud, den vilde ikke trække. Hun stod på vejen og kaldte på mig, at jeg skulde komme ind og se til den, og så måtte...
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
Kræmmeren der i Markbæk han hængte lige osten for Bjærgmandskrog i noget, de kalder de tykke eller. En kone havde set, de kom slæbende med ham ned gjennem bækken, men det var vel hans gjenfærd. Der var også et ladevindue i gården, som de aldrig kunde holde lukt. Dørup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Kjørmisgildet gik på omgang, og til det kom blot mænd og koner med. Der blev de beværtede med en forfærdelig tyk meldmad med hakket kjod på. Kunde de ikke spise den, så puttede de den i lommen. Kristen Rasmussen, Favsing.
I Bramdrup Skov ved Kolding står et stort Træ med en tyk Stamme, men et Stykke fra Jorden deler den sig i to. Tager man Stade så langt fra Træet, at man gjennem Kløften kan se Ruinerne af Koldinghus vest om Komarksbuskene, så står man på et Sted, hvor en Skat ligger begravet. Hver Gang jeg har været der, har Jorden på det Sted, hvor Skatten skulde ligge,...
Dyvelstenen (Dyglstienen) på en Bakke norden for Byen er sendt fra Hels af en Kjæmpe, der vilde slå Nordby Kirketårn ned. De har lier gået og bildt Bornene ind, at alle nyfødte Børn kom fra den Sten, og derfor skulde de have en tyk Skive Småbrød med ud til Stenen. Hans Farver, Nordby. Nordby S., Samso.
I Østergård i Brovst blev et lille Barn forbyt. Det kom fra Brovst Bakke, havde stort Hoved, flad Næse, lange Arme, tykke Læber. »Sådan brygger vi ikke hos os.« »Hvor er du fra?« Det vidste den ikke.....Hun slog Barnet..... Vester-Brønderslev Realskole.
I Tyvkjær var en Skifting, og de kaldte hende en Bjærgpige. Det var sådan en bitte tyk én og en ældgammel én at se til i Hovedet. Hun gik om og tiggede, og når hun kom, løb vi Børn af Vejen, for vi var rædde for hende. Maren Sørensdatter, Klattrup.
A er født i Åstrup, og lidt i sydvest derfra ligger en dam, der kaldes Krudekones dam. Det var "ikke godt at færdes i vester fra den dam og ad noget, de kalder Åldam. Der var mange, der gik vild og væltede, når de kom over et vandløb, de kalder Skjævbro. En mand og en karl kom kjørende der, og så væltede de. Karlen hed Jens Rask, og han siger så: "Mener...
Min bedstemoder havde været henne at se til en slægtning i Halling og havde en bitte dreng med sig, og så gik de hjem til Nielstrup, hvor hun boede. Da de kom så ud over Halling hede, så siger drengen: "Se, moder, hvad er det for to mænd, der går?" Så skulde hun til at se sig for, og da var det for hende at tykke som to mænd, der gik med en lænke eller...
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Mens a var dreng, fik a det tilfælde, at niine ben blev tykke hver eftermiddag. En gammel skjersant i Århus lærte os så, at a skulde tage en gulerod og hule den ud, dernæst lade mit vand i den og så hænge den op i skorstenen. Som den der svandt, gik sygdommen væk. Hesselballe.