Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
Seglgræs bærer smalle og tykke blade, krumme som en sabel, og sa gule blomster. Det gror i mosen, og når kreaturerne æder det, får de forstoppelse.
Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
To bosser kom en gang ind i et værtshus og forlangte to kopper kaffe. Da de havde drukket og skulde til at betale, sagde den ene: Ja, der var ellers temmelig meget af det tykke i bunden. Dertil svarede værten: Det gjør ikke noget, det er det tykke, der koster pengene. Ja, da værsgo! her er det tykke, når det er dette, vi skal betale, vil vi såmænd...
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Et par mænd havde været inde i Fuldbro mølle, og der var de komne til en tredje. Så blev de skjelagtige, og enden på det blev, at de to slog den tredje ihjel og hængte ham ude i en lavning i noget tykt eliekrat lige over for min faders mark på Hem bymark. Så fandtes han. Det var, ligesom han hængte på en stol. Dernæst hentede de Vissing præst, men de...
Min moder lavede juleaften 11 almisser, for hun vidste bestemt, at der vilde komme 11 tiggere stafensmorgen, og somme af dem kom også, før hun kom op. Almissen var: Et stort stykke (o: en tyk meldmad) smæbrød, et stykke kjød, et stykke flæsk og så et lys. De skulde desforuden have en meldmad og en dram, som de fortærede pá stedet. Nogle havde en flaske...
Et sted, hvor konen var meget knap og gav folkene så meget slag kost, skulde de en dag spise suppe, og der var jo ikke meget af det tykke i den. Så smider karlen trøjen, lige som han skal til at begynde. "Hvorfor gjør du det?" siger manden. "A vil som han kunde bande far' i bad ætte klomperen." E. T. K.
Ingen steder a kjender var det ringere end oppe på Roiun mark. Manden der gik gjærne med en lang kjole, der var knappet helt ned, og ingen bugser var han i. Sengene var der ikke andet i end halm. De fik næsten ikke andet til føden end vand og brød. Skorsten var der snart ikke længere end til bjælken, og så var der sod i den så tyk som denne her bjælke....
Krims er store kager, 6 tommer lange og 4 tm. brede og næsten 1 tm. tykke. De er lavede af sure fløde ug smør og bygmel, lige meget fløde og smør. Det er af samme slags, som ellers kaldes knæpkage. Krims er det tidligere navn og brugtes blot vest for Varde. De bruger krims i Ogsby endnu og får egentlig ikke andet kage ved gilder. Gunde Gundesen, Kjelst.
Min moder stod med brødkagen for brystet og spurgte, hvor tyk en meldmad vi vilde have. Sà skulde vi pege, og vi kunde få den så tyk, som vi vilde, men vi fik aldrig mere end én. Det kunde ikke nytte, vi klagede over, at den var for tyk. "I kan bide den tynd på den anden måde," sagde hun. Letbæk mølle.
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
I en gård i Føvlum var de små lam sa sære, de var stivbenede og tykke om munden og vilde ikke tage patten, endda de var store og magtede nok. Så kom der en gammel kone og sagde: I kan jo grave et dygtig dybt hul inde i fårestien og putte et lam levende derned og så noget halm over den, og så skal I lade alle fårene løbe ind over den. Så tager I halmen...
Her nede i Smidstrup boede en klog Mand, de kaldte Jens Kusk. For en 80 År siden var det nu Skik, at Bemontehestene skulde ud på Landet, og hvert År skulde de så synes af Kommissionen. Så en Dag kom der en 5, 6 Karle ridende med Heste ude fra Vesteregnen og skulde til Vejle og have dem synet. De kom ad den gamle Herredsvej, der går fra Give gjennem...
