I Østergård i Brovst blev et lille Barn forbyt. Det kom fra Brovst Bakke, havde stort Hoved, flad Næse, lange Arme, tykke Læber. »Sådan brygger vi ikke hos os.« »Hvor er du fra?« Det vidste den ikke.....Hun slog Barnet..... Vester-Brønderslev Realskole.
I Tyvkjær var en Skifting, og de kaldte hende en Bjærgpige. Det var sådan en bitte tyk én og en ældgammel én at se til i Hovedet. Hun gik om og tiggede, og når hun kom, løb vi Børn af Vejen, for vi var rædde for hende. Maren Sørensdatter, Klattrup.
A er født i Åstrup, og lidt i sydvest derfra ligger en dam, der kaldes Krudekones dam. Det var "ikke godt at færdes i vester fra den dam og ad noget, de kalder Åldam. Der var mange, der gik vild og væltede, når de kom over et vandløb, de kalder Skjævbro. En mand og en karl kom kjørende der, og så væltede de. Karlen hed Jens Rask, og han siger så: "Mener...
Min bedstemoder havde været henne at se til en slægtning i Halling og havde en bitte dreng med sig, og så gik de hjem til Nielstrup, hvor hun boede. Da de kom så ud over Halling hede, så siger drengen: "Se, moder, hvad er det for to mænd, der går?" Så skulde hun til at se sig for, og da var det for hende at tykke som to mænd, der gik med en lænke eller...
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Mens a var dreng, fik a det tilfælde, at niine ben blev tykke hver eftermiddag. En gammel skjersant i Århus lærte os så, at a skulde tage en gulerod og hule den ud, dernæst lade mit vand i den og så hænge den op i skorstenen. Som den der svandt, gik sygdommen væk. Hesselballe.
En mand var ved havet ud for Husby for at strænde. Så fandt har sådan en god støvle og tyk te, at den var nok værd at tage med. Men da kan kom kjem og var kommen iseng, tykte han, der var én, der råbte ved viuduet: Giv mig mit ben og min støvle I« og det råbte den tre gange. Om morgenen skulde han have seet til støvlen, og da sad der et ben i den Han...
Den nuværende ejer på Spøtrup har vist mig blodpletterne der og sagde, at de havde kalket dem over, men pletterne var komne igjen, De sad højt oppe og nær ved et skillerum. Der var pletter både efter fingrene og håndfladen, og for mig at tykke var de helt sorte. Snedsted.
På Dronninglund er der to huller ind i de tykke mure, og de er en halvanden eller to alen i firkant. De går helt ned, og man véd ingen bund på dem. De er udækkede og må være farlige at komme ned i. n. pedersen, bolle.
Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
da.etk.DS_02_G_00215
Hugormen samler gift om morgenen, mens duggen er på jorden. Kreaturerne kan undertiden blive tykke og syge ved at æde græs med duggen på, det er, når de har ædt det, for hugormen har været der at samle giften. Mikkel Sdrensen.
I mit hjem nede i Farup slog isbårrerne i stormfloden alle væggene ned så nær som et lille stykke, der blev stående for koerne. Min fader gik i vand til midt på livet o tog os børn af sengene, én for én og satte os op på lofte Der blev vi, indtil vandet var falden. En gang kom vandet s tykt, at det dækkede alle ledpælene for fennerne. Peder Madsen, Farup.
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
Seglgræs bærer smalle og tykke blade, krumme som en sabel, og sa gule blomster. Det gror i mosen, og når kreaturerne æder det, får de forstoppelse.
Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
