387 datasets found
Danish Keywords: tyk Place of Narration: Haraldsted
Det skal være grimt at lade sig årelade i tykt vejilig, det trækker ind i blodet, og man får lungebetændelse eller svindsot. Lars Nielsen.
da.etk.DS_04_0_02239
I Guldbjærg syd for Tisse kirke, der er nedgravet et guldskib ladet med guld, og der er kun en digetørv tyk til masten. Der har været gravet efter den flere gange. johanne marie kristensdatter, ugilt.
da.etk.DS_03_0_02340
Der var en skifting i Næsbg, den blev en fyrretyve år, inden den- dode. Det var en bitte tyk én, ikke støire end som et ni års barn. Den kunde sige: <Bitte Duje, bitte Duje!" ikke andet. Der var også én her nede i to gårde ved Nibe-kanten, der kaldes Eskildstrupgårelene, men den kunde ikke gå. Slævver og snat og skidt væltede ud af den, og når de...
da.etk.DS_01_0_01011
Konen faren øring (o: lussing), fordi hun ler af en hest, som slår til en lille tyk dværg, da østerstuedøren og kjokkendøren springer op, og der både kom ridende og kjorende. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00296
Der var 5 høje på min faders mark der hjemme i Bislev, de kaldtes Korshbje, og der var narrestreger ved dem. Vi søskende kjørte og samlede sten der på marken, og så falder det mig i munden, lige som vi var ved en af højene, at sige: "Hvad er klokken?* Min søster Mine svarte lige straks : "Deu er 10," og lige med det samme var det for os at tykke, som en...
da.etk.DS_01_0_00100
De havde en gammel degn i Ormne, der hed Fogh, og han fulgte med præsten her ned til tjeneste, for vi havde jo ingen degn. Hans kone var så fed og så tyk, og han vilde gjærne tigge en snes æg til hende eller en kylling. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
da.etk.JAH_06_0_00667
Lavst Svendsens Kone på Lindknud Mark har set, te Bjærgmændene de har dandset oppe på Præsthøj, der ligger ved Vejen efter Præstkjær. Det var små tykke Mænd med røde Luer på. Ingeborg Kruse, Lindknud.
da.etk.DSnr_01_0_00522
A gik en aften fra Hjarbæk og vilde hjem til Vorde, det var tre dage før juleaften. Da a kom til skjellet imellem Tonni og Jakob Lavstsen, kom der en hel del trampende lige osten om mig, og landmålerkjæden raslede. Det blev nu lige så sort foran mig, og ingen ting kunde a se. Men så snart det kom et lille stykke forbi, kunde a se igjen, endogså Vorde...
da.etk.DS_05_0_01418
En pige var ude at samle bær, og da så hun en orm lige så tyk som en arm, og med en manke langs hen ad ryggen. Ry.
da.etk.DS_02_E_00150
Brakbjærg er jo en kjøn stor bakke, og det har sket mig tit, når a har ligget der, te a har tykt, der er kommen én rendende ned imod mig, og når a så lettede mig op, så a ingen ting. Det var akkurat, som den kom trædende ned ad bakken. Så var a også en gang der nede ved de samme bakker, og da så a en stor karl, for mig at tykke, komme op af en anden...
da.etk.DS_01_0_01283
En hæl kaldes enden af brødet, uår det er skåret skjævt, og det bliver tykkere i den ene ende end i den, anden. Billum.
da.etk.JAT_06_0_01000
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, “Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv”, sagde siden manden, “havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen”, C. Sørensen.
Søren Kristensen i Tovstrup skal have været ualmindelig rask og smidig. Der fortaltes således om ham, at han hentede en gal tyr hjem fra indelukket ved Sorring skjel ved at tage den om halen og drive den foran sig med en tyk kjæp. L. Lassen, Tovstrup.
da.etk.JAT_02_0_00172
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00455
Hr. Walsø var præst i Allerup og Davinde. Da han en søndag kom til sidstpræken i Davinde, siger folkene: “Hvorfor kommer faer så sildig i kirke i dag?” — “Det skal jeg gitte få sige jer, jeg har været inde at se til jordemoderens kakkelovnstud, den vilde ikke trække. Hun stod på vejen og kaldte på mig, at jeg skulde komme ind og se til den, og så måtte...
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
Kræmmeren der i Markbæk han hængte lige osten for Bjærgmandskrog i noget, de kalder “de tykke eller”. En kone havde set, de kom slæbende med ham ned gjennem bækken, men det var vel hans gjenfærd. Der var også et ladevindue i gården, som de aldrig kunde holde lukt. Dørup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
“Kjørmisgildet” gik på omgang, og til det kom blot mænd og koner med. Der blev de beværtede med en forfærdelig tyk meldmad med hakket kjod på. Kunde de ikke spise den, så puttede de den i lommen. Kristen Rasmussen, Favsing.
I Bramdrup Skov ved Kolding står et stort Træ med en tyk Stamme, men et Stykke fra Jorden deler den sig i to. Tager man Stade så langt fra Træet, at man gjennem Kløften kan se Ruinerne af Koldinghus vest om Komarksbuskene, så står man på et Sted, hvor en Skat ligger begravet. Hver Gang jeg har været der, har Jorden på det Sted, hvor Skatten skulde ligge,...