Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var tiendegilde, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
Forhen satte de børnene i gangvogne, der var fastgjorte til en stang, som gjærne stod midt i stuen, for oven og for neden var forsynet med jærnpigge, og med den ene pig var fastgjort til bjælken, med den nederste i en træklods i gulvet. Hele apparatet kunde dreje sig rundt, altså stangen med, og den var rund og et par tommer tyk. Selve gangvognen kunde...
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på...
Der var en gammel Kone i Skovby, de kaldte Ma Svottes, hun var Moder til Hans Svot, og hende var a lige så ræd for som en Hare for en Hund. A gik jo meget i Skoven og samlede rådne Pinde, og det gjorde hun også. Men a turde ikke følges med hende og heller ikke gå fra hende. A stræbte at samle Pinde, til a svedte, men det kunde være det samme, hvor meget...
Der levede i Brøndum tre Piger, som havde Ord for at kunne hegse. Så var det en Dag, vi Børn legede ude ved Huset, da kom der en gruelig stor Tusse, a troer, bitte Børn, hvert Ben var et Kvarter langt. Den stod og gloede på os med et Par store Øjne. Vi blev bange og løb ind og sagde til Moder, at vi ikke kunde være ude for en Tusse. »Hvad er det for...
Jeg var i Kjøbenhavn og var Opsynskone i Fængselet på Kristianshavn. Hver Aften gik jeg mig så en lille Tur over Knippelsbro op imod Kristiansborg Slot. Så en Aften ser jeg henne langs med Gammelstrand to hvidskimlede Heste komme for en Karet, og det så ud, som den var overlæsset, for Fjedrene klappede sammen, og Hestene de dampede og stod ligesom i...
På Skibsledgård var en Stue, de kaldte den blå Stue, og der kunde ingen ligge i, for der gik noget Spøgeri. Endnu levende Mennesker kan fortælle om, at de har været i Spektakel med det, og enkelte sprang af Sengen midt om Natten. Noget gik der, det er nu vist nok, for æ har selv set det. De så en Menneskestøtte, eller en mork Skygge, der var spids...
Borrevejle Skov ligger midt imellem Roskilde og Holbæk. Her var en Gang 12 Røvere, som boede i en Jordhule tillige med deres gamle Moder. Det var nær ved Vejen, og de havde spændt Klokker over den, så de kunde høre, når Folk kom kj ørende, og så foer de jo frem og overfaldt dem. Der gik nu en lang Tid hen, og Egnens Folk kunde ikke få fat i dem, for de...
I min Oldefaders Tid var en Bonde i Varnæs en Dag ude på Marken tillige med alle sine Folk for at rive Hø. Der iblandt var også en Kone med et Barn på en tre Fjerdingår. Da de nu kom derud, sagde Konen: »Det er, ligesom der forestår mig noget ondt, jeg véd ikke, hvordan jeg har det i Dag.« Så var der en temmelig rask Karl, der siger: »Det skal du ikke...
En Del af Jorderne i Ulfborg Sande skal oprindelig have været gode, men så mener man, at Skovene er afbrændte, og derefter er Sandflugten kommen og har på sine Steder lagt et tykt Lag Sand over den gode Jord, hvad der ofte viser sig at være Tilfældet. Mange Steder er der nemlig Spor af gamle Agerfurer, og Folk, som arbejder der, træffer ofte på Steder,...
Da Grundene skulde graves ud til en Gård i Vejlo By, og Folkene var ved at lægge en af Grundstenene ned, sank den pludselig ned i Jorden og blev borte. De kunde da forstå, at der måtte være en Huling i Jorden, og de gav sig til at grave og fandt, at der førte en Løngang fra Kirken og hen under den nordlige Del af Byen og under Fjorden helt over til...
