Første pintsedag om aftenen afbrændes en ild på højene på Ty holm, mest på de steder, som ligger nærmest Harsyssel, eller de steder, der ligger på den søndre side af Tyholm. Den ild kaldes pintsæækild. I Salling og i Harsyssel afbrændes lignende blus på højene lige overfor Tyholm. H. Bering.
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
En pranger fra Ty ved navn Kristen Knudsen kom en aften på en rejse fra Sønderjylland til et sted, hvor der var rovere. Han opdagede det ikke, før han tillige med en anden mand, der fulgte med, skulde til sengs, ti da tog de, som ledsagede ham til hans kammer, lyset fra ham og lukkede døren i lås. »Nu er vi blandt rovere,« sagde K. K. til den anden mand,...
En pranger sønder fra rejste op til Ty for at handle med kreaturer. På vejen kom han over en hede, hvor han blev angreben af en meget fint påklædt rover, men han overvandt og dræbte roveren, samt kastede liget hen på et afsides sted i heden. Derpå rejste han videre og afsluttede sin handel, men kom fra den tid ikke mere til Ty. En gang spørger hans søn...
Røvei kuler har der været mange af i Ty. Der har været én i Voldhøj, som ligger i kjæret mellem Dover og Boddum, og én i Sinderup hakher, to i Hurup sogn, samt én ved Oramstrup i Kloster sogn (Vestervig). Den høj i kjæret mellem D. og B. er omgivet af en fordybning, og en stensat vej går der ud til. De rovere i Sinderup bakker var selve bymændene i S ,...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Hvem, der om Natten kommer ned i en Dal ved Gammelbygård i Ty, kan ikke komme derfra igen. Lærer Brams, Gundestrup. Grurup S., Hassing H.
da.etk.DSnr_05_0_00186
Den sidste, der spiser ved bordet, han bliver gamel; hvællsig: styrløs, uregjerlig: hwist i æ hoive: vrovlevorn. Gudum. Ty.
IVestervig i Ty fortælles der om kirken, som er brændt to gange, at dersom den brænder tredje gang, skal man grave i en vis høj, som lig-ger på kirkegården, og som al tid er grøn; der skal man finde penge til at bygge kirken op for igjen, men den, som tager den første skovlfuld jord, hans hånd skal visne. p. hørlyk, vinding.
1860 skal man få sådanne gode tider her i Danmark, at hvem der er tredsindstyve år, skal ønske, at han var kun ti. Ty. P. U.
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
da.etk.JAT_04_0_00293
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
Lever af en gås og ikke af en ørn, min fader avlede sejsten børn, Krist give, jeg havde en ven så huld, der kunde gjøre mig snesen fuld. H. A. Bering.
Når hønsene skraber på mønningen af huset, er det et tegn på, at der snart skal én do i huset. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01631
To knive, der er komne til at ligge over kors, betyder, at der snart kommer lig i huset. H. Bering.
Når katten sidder under kakkelovnen og tørrer sig om snuden med poten, får man snart fremmede. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01173
Sofolk holder ikke af at have kvindfolk, der strikker, om bord, ti de strikker vinden sammen for dem. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01003
