Min gammelfar tjente i en gård i Ty og vilde en aften gå hjem til hans kone og born. Nu vidste han, hvad lys han skulde gå efter, om også det var mørkt, men så blev der så meget for mange lys, og de flinstrede hist og her. Så havde han hørt tale om, at der var lygtemænd til, og så står han stille på pletten og siger: «Da skulde én da vel ikke tro, at...
Min gammelfader, Mikkel Simonsen, kom ved middagstid forbi en høj ovre i Ty, og den var helt overbelagt med ene silketørklæder. Så tog han hans fyrværk og kylte hen på dem, og lige med ét var alle klæderne forsvundne så nær som det, hvorpå fyrtøjet lå. Det tog han straks og bandt om hans hals, og det var næsten uopslideligt. Der var nemlig håidstål i...
da.etk.DS_01_0_00675
I Ty var der en hare, der gik og luskede ved folks huse og var til færds alle steder, de kunde næsten gå til den. De tykte så, det var bedst at gjøre rette side på det, og manden får hans bøsse ladt og skyder på den. Den blev ramt i det ene lår og lob haltende væk. Han gav agt på, hvor den løb hen, og da smuttede den ind ad hønsehullet i et bitte hus....
En mand var beskyldt for at have druknet et bitte barn i en pyt i Bredkjær sønden i Ty. Han døde og blev begravet, men ved højlys dag ved middagstid kommer der en kone gående, der hed Ane, og lige imod denher mand, der var død og begravet for flere år siden, og hun bliver helt forskrækket. "Men tu det er jo Ajs (Anders), men hvordan kan det da være ?" Da...
I den samme gård i Ty, hvor min gammelfa'r tjente, blev der sådan en malør inde i stalden om natten. Han var nu avlskarl, og så gik han ind og fik alle folkene op, og de kom ud for at se, hvad der var ved det. Da var alle studene løsnede og gik nede i grævningen. Så skulde de jo til at have dem bundet, og den ene skulde pakke i båse, og den anden binde...
Der var megen sygdom hjemme, og når folk snakkede om, at de var forgjorte, så sagde min fader, idet han pegte på et sølvspænde, han havde arvet i tredje led: Her sidder det, som nok skal holde trolden borte fra mig. Mariane Agger, Bjærgby.
Pigerne gik ikke ud at malke til kvæld nytårsaften. Den aften gjorde de det i mørkningen, det skulde være farligt at malke senere. Et sted i Flade havde de en ko, der havde fået kalv, og så kunde de ikke godt lade være at malke den ved sengetid. Da skulde karlen følge med pigen derud, at hun skulde ikke blive ræd. Da de kom ind med mælken, sagde karlen:...
Stafensmorgen skulde alle de folk, der havde været i en gård i host, derhen og have deres stafensdavre, som bestod af varmt øl og fint smørrebrod. Så spilte de kort og fik siden frokost og steg og gode sager og noget med hjem. Kvindfolkene fik en kage og et stykke flæsk. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
Inden davretid stafensmorgen havde karlene travlt ude med at få stalden gjort ren og fejet i grævningen. Dernæst skyndte de dem hen til nabostederne for at se efter, om de havde moget, for hvor det var gjort, måtte de ingen spilopper udføre, men hvor folkene var sovet over, der tog de møg af møddingen og kylte ind i stalden og fyldte den, så godt de...
Ved bryllup blev hver fremmed taget imod med skjænk og kage, og så stod spillemanden og blæste for hver, der kom. Han skulde også blæse for hver ret mad, der kom ind på bordet. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
da.etk.JAH_04_0_00169
I Fåretqft skulde deres køer være malket om natten. Manden og karlen tog sig for at ville våge en nat, og da kommer eu fugl flyvende iud ad overstalddøren og flyver sådan hen over køerne. Da rejste hver ko sig, og de bøel. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgb}',
En aften gik en karl, Johannes, fra Flade by og vilde ud i æ vang til den gård, hvor han tjente. Så kom han til en mørk skikkelse, som han ikke ret kunde se, men den havde intet hoved. Det var véd den brink, de kalder æ Sandknude. Han kunde ikke blive klog på, enten skikkelsen var levende eller død, og han blev gruelig forskrækket. De har påstået, at en...
Amtskontoret var en gang på Højris, og derfra flyttedes det til Tisted. Den, der havde været amtmand her ovre, han gik så igjen og spøgte på amtskontoret i Tisted. En præst fra Tisted kom herover på Mors for at mane ham, og det skete i Flade bakker. Da de var kommen over, skulde rorkarlene blive tilbage, men vilde alligevel følge med . . . Da de roede...
Manden hed Prøiss, og 'hulen kaldes Prøisses hule. Han havde folk med sig, og de ledte efter kul. Da de kom lidt ind, kom de til en sandmile, og den rammede da dem igjennem, men da de ingen ting fandt, tog de jo rammerne med dem igjen, og så skred hullet sammen. Vi skal forbi Handklit, så kommer Havrdals munde, og Blåbær bakke, så Store-Mortens skjæppe,...
Der var en mand, der hed Mærgård, og hans kone og han de fulgtes ad fra kirke og hjem, de skulde have boet nede ved, hvor Povl Smed nu boer. Så kom der en bitte krumme strid imellem dem, og han kom til at give hende et slag, så blodet kom af hende, og hun døde af det. Han tog nu af blodet og skrev i hendes salmebog, og så tog han sig selv af med livet....
En handelsmand, der foer om til markeder, var meget ugudelig og drikfældig. Så red han hjem en nat og var meget fuld, og da tumlede han af hesten og blev hængende i stigbojlen. Der blev nu domt hårdt over ham, og man var ræd, han ikke var salig. Hesten stod på pletten ved udsiden af landevejen, og der fandt folk den. Så vokste der en stængel op med...
En mand badede sig ved Handldit-stenen, og da så han en kat under stenen, og den blev så til en jomfru. Mariane Agger, Bjærgby.
da.etk.DS_02_D_00027
Der boede bjærgfolk underneden Havrdalshus. Hver gang de bog i huset, så lagde konen en kage af til dem, og nål* hun så var gået væk og kom tilbage, var kagen borte. Undertiden, når det var koldt vejrligt, og skruen brand i ovnen, så de bjærgkonen komme og sidde der udenfor og give barnet patte, og hun sad også og legte med det. Til sidst blev børnene i...
Hvem, der om Natten kommer ned i en Dal ved Gammelbygård i Ty, kan ikke komme derfra igen. Lærer Brams, Gundestrup. Grurup S., Hassing H.
da.etk.DSnr_05_0_00186
