På en eng i nærheden af Nedergård, Ty, er der en grummme stor vildkjelde, og der står en kjedel fuld af penge. Enkelte har endog påstået i klart vejr at kunne se øret af kjedelen. Nogle mænd vilde bjærge kjedelen i land og fik ørerne over vandfladen, men så udbrød en: "Nu skal du Fajen ta mæ bii." OSY. c. jensen.
IEkvad kirke, Hellevad sogn, findes en sten, som aldrig kan mures fast . . . "Tys tys, i aften kommer Ekvad hjem med kristen mands blod." .... "Nå, Ekvad, sæt nu den sidste sten i." Den fremmede forsvandt med et bulder, og fra den tid har det været umuligt at få den sidste sten muret fast. h. f. feilberg.
Tæt ved landevejen ved foden af den ene Ashøj i Ty findes en meget stor dynge småsten. Her skal i gammel tid være henrettet en meget stor forbryder, måske to, og siden tog enhver vejfarende, der kom forbi, en sten op og kastede på retterstedet. a. c. poulsen.
På det nordvestre hjørne af Mors fandtes ved siden af fjorden en mængde store sten, der kaldtes Klingersten. Disse skulde efter et gammelt sagn være slyngede her over fra kjæmperne i Ty, der stredes mod kjæmperne i Mors. De sidste stod på Tiisbjær^ bakke i god behold, medens stenene faldt neden for bakken pa det oven for betegnede sted. mads skriver.
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
I en gård i Malle, Ty, er der i stalden en bås, hvor der aldrig kan stå rødt kvæg bundet om juleaften. I en anden gård høres ofte en hest gå i stalden, slæbende med et jærngrimeskaft, men der er dog ingen. j. c. Overgård.
Min gammelfader, Mikkel Simonsen, kom ved middagstid forbi en høj ovre i Ty, og den var helt overbelagt med ene silketørklæder. Så tog han hans fyrværk og kylte hen på dem, og lige med ét var alle klæderne forsvundne så nær som det, hvorpå fyrtøjet lå. Det tog han straks og bandt om hans hals, og det var næsten uopslideligt. Der var nemlig håidstål i...
da.etk.DS_01_0_00675
Forhen gik der mange tiggere. En, der hed Peder Bendsen, havde fået samlet sig en del brod, og så en dag han kom til en skudtørvpyt, sad han og samlede alle de små stumper af sin pose og kastede dem i pytten, og så sagde han: Stumper æ stykker i kjår å mues, men hiel brøer i Pe Bendsens pues. De slog dem gjærne sammen et par stykker for at følges ad....
På Samsø kogte man i den gamle krig salt af tang. Di engelske skibe gik rundt omkring øen og hindrede tilftfrsel af salt. En gammel mand i Alstrup fortalte mig noget om det, og han sagde, at alle folkene måtte ty dertil for at få salt til deres eget brug. Mikkel Sørensen.
Kom til land, bitte mand, vi ska ha vos en vals, se nu her, se nu der, smukke piger og enhver, som hoppe og dandse og springe på fod med en norsk og en skotsk, uden fiolen den går. Kommer hid, kommer hid. som i favn har jeg dig, tro du mig, jeg ta'r dig til min barm uden svig. Ty. A. C. Poulsen.
Den gamle pastor Katrup i Terndrup skulde vie et par folk. Bruden var enke, og brudgommen en gammel ungkarl, der var hestehandler og gik under navnet: Min Salighed Per Handler. Da præsten nu i oplæsningen af ritualet kommer til at læse: Vorder frugtbare og mangfoldige, hviskede brudgommen til ham: Tys tys, hun er 54. V. Sørensen.
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
En Gang Morsingbo-Karlene og Tyboheltene var komne op at slåes, kastede de Sten efter hinanden over Fjorden. Deraf har så Karlby (nu Karby) på Mors og Heltborg i Ty fået deres NavnTil Bevis på Sandheden heraf findes der endnu svære store Kampe, sten i Heltborg, der er komne fra Mors, og lige sådan er der Sten på Mors, der er komne fra Ty, og der er...
Det var en 2den Pinsedag i 49, da stod a inde og hørte Hunden gjøre sig gal uden for Huset. A så' ud ad Vinduet og sagde: »Hvad mon det er, Hunden er så gal for?« Så siger min Moder: »Sikke Snak, Hunden ligger jo under Bordet.« Dagen efter kom Tyskerne, og så fik Hunden noget at gjøre sig gal for. Vi havde en Hornblæser i Indkvartering, og min Moder...
Ved Byen Bjærget i Ty ligger en Bakke, som er sunken sammen i Midten i Form af en Halvmåne, og her i denne Fordybning ligger en stor Sten, hvor Folk ofte har set Lys brænde om Natten. Tit høres der også Lyde fra Bakken som af to flade Sten, der slår imod hinanden. Folk troer, at Bakken er fuld af Penge og beboes af Trolde. Mikkel Sørensen.
Klar op i Sky, la rææn i Ty, klar op for wos, læ rææn i Mås, læ Dogen dryww, læ Fowlen flyww, læ Suelen skinn, læ væær å rææn, læ fatte Mands Foer kom tøør te Bøj i Awten. Kristen Rasmussen, Egendal v. Silkeborg, ellers fra Mønsted. Marie Sanddal.
En Nisse her i Salling skulde over til Mors efter en rød Ko i Steden for den, han havde vredet Halsen om på, og den var lige så bestemt på Hårene som den anden, kun dens ene Patte var knap nok så lang som den anden. Det mærkede Pigen om Morgenen, da hun malkede. Men Nissen sagde: »Den Ko har gjort mig Ulejlighed nok i Nat, a har været både i Mors og i...
Kristen Hyldgård vilde tage Grøntørvene af en Høj på hans Mark, som kaldes Hinding Dos i Ty. Men da det var besørget, blev der sådan Uro i Gården, at man næsten ikke kunde være i Fred, og for at hævne sig sagde Høj folkene, at Børnene i Gården skulde dø en voldsom Død på to nær, nemlig den ældste og den yngste. Det skete også: en druknede, en styrtede...
Der blev en Karl væk i Sønderup på Tyholm, og i længere Tid havde ingen hørt til ham. Så kom der en Vogn kj ørende og vilde til Tisted med Korn. Da kommer den forbi en ridende Karl, og Kusken på Vognen kj endte ham godt nok, for det var netop den Karl, der var bleven væk. Han spørger ham om, hvor han var nu. Han svarer, at han var i Tybjærg. »Hvor skal...
