Jannerup kirke var i mange år så faldefærdig, at folk, der havde sot og syge, tit gav til den for at blive helbredte. En mand, hvis søn var blind, besluttede [dog] at ofre en fed stud og begav sig på vei med sønnen; men da de kom nær til stedet, siger drengen: "Fa'r, er det den kirke, vi skal til?" "A, kan du se, så vil vi marri trække vor stud hjem...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af...
Da Kjøbenhavns vold skulde påbegyndes, sank den stadig hver dag så meget, som den den foregående dag var hævet over jordfladen, men så tyede man til det i gamle tider almindelige middel at indmure et uskyldigt barn. Det blev gjort, og volden sank ikke mere. borge janssen.
En af dværgenes anførere besluttede at lægge bro over Vilsund, så de kunde komme over til Ty. I den hensigt fyldte han sin ene bulvante med jord, men da han kom derned til fjorden, slap der hul på vanten, så han tabte det, men deraf blev de store sundøer, som når langt ind i fjorden og letter overfarten, men nu opgav han bestemmelsen, da han ikke havde...
Vilsund har fået navn efter en kjæmpe ovre i Ty, der hed Ville. Så vilde han en tur til Mors og fik sine lange støvler ned fra knagen. Han gik nu tværs igjennem vandet; men da han så gik hjem igjen, havde han fået en dragt på ryggen der vides ikke, hvad det var og så sank han så dybt, at der gik vand i hans ene støvle. Da skal han have bandet over...
Møllerens son fra Linå gik en aften med en kar 1 t'ra Mollerup, og de satte sig ved Linå kirkegård og snakkede sammen, forend de vilde gå hver til sit. Da så de tydelig begge to en skikkelse lig en hovedløs hest komme nede vest fra over engen, og den gik op over vestre kirkegårdsdige lige tæt forbi dem og så ind på kirkegården. Det var midt om sommeren...
I Morke fik nissen smor i sin grød hver aften. En gang var det kom toet for langt ned, og han kunde ikke finde det. Så kvælld han to røde køer, men siden måtte han skaffe to igjen. Om morgenen, konen kom ud at malke, tykte hun, de to køer var så skidt tilpas, og så gik hun ind og snakkede med sin mand om det. Det hørte nis, og så sagde han: »Maren,...
Dværgenes flytning fra Ty. Manden så en uhyre skare af dværge, som nåede fra Branden og lige til Narre-bakke, som ligger en fjerdingvej fra Pinen i Humlum sogn. C. M. Carstensen.
Gråswærk: råddent, dårligt tøj; a ska grås dæ: knuse dig; tåZd: skjel imellem to marker; slæjjning: lav slette: æ tæ?e: den frosne jordskorpe: håwwtaung kaldes enhver knibtang både stor og lille ; brøssel: dårlig landmand ; plooser : stundthoser. Bedsted, Ty.
Jet nu Jeg Sige vill, denne bog hør mig Madtz Jensen falsi Thill med rette och schiell, ocb bleff jeg den forærit Aff Min Sjeilesørgere, Hederlige och Vellerde Mand Hr. Eschi Elissen, prest till Nauer och Sier Sogner. Gud Vnde mig den Att lere, lesse* och forstå, At jeg med Alle gudtz børen sallig bliffue må Amen. Madtz Falsi. Som mandens efternavn...
I Tamårup gik det sagn, at der til højmesse blev sunget i kirken midt om natten. En nat ved midnatstid gik huslærer Frantsen på Bisgård over kirkegården og hørte da tydelig sangen. Når han var på søndre side, hørte han den, men på den nordre side hørte han ikke noget. Han var bleven noget ængstelig, da han selv var kirkesanger, idet han vikarierede for...
da.etk.JAT_06_0_00275
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Det skal fore til ulykke for en barselkvinde at kolde sin kirkegang sondagen før jul eller sondagen før påske. Disse to sondage hørte jeg i min barndom kalde bands-søndage, men jeg véd ikke hvorfor. Jeg har siden læst, at det blev pålagt at lyse band fra prækestolen disse to sondage over alle hårdnakkede syndere. Fylla ur. 36. 1871. Rasmus Hansen,...
Min bedstemoder, Maren Nielsdatter, tjente i Balle ved Odder. En dag, de havde vasket, fik hun lov til at gå hjem om aftenen. Det var en vinteraften, og der var et tykt lag sne på. Som hun så går på vejen efter Hvilsted, kommer der en ulv frem og holder sig i en afstand af et par hundrede alen. Endelig satte den sig på enden og tudede. Da der ingen huse...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
Tæt ved Ashøjene det hojeste punkt i Ty boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
Mads Kristian og Snøvle-Kristiane, der også kaldtes Hem Jomfru, var en gang her på egnen at tigge. Hun var af æ kjæltringslaww. De havde set, at både mine og Anders Kristians støvler hængte i gangen, og en tid efter kom han så, det var jo om aftenen, og vilde ind. Han kommer imod mig i gangen, idet a kommer med et lys i hånden og vil gå ind i storestuen....
