Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
En gammel kones aftenbon i Ty: No hår a æt bløwen mæt, no ær ed nejer, Gu gi mæ snåer no mejer! E. T. K.
Harboøreboerne gik i grå pikkert og med hat på og langstribet vest med hvide bagstykker. Dernæst træsko og grå hoser, samt loffer på hænderne. I Ty kaldtes de grålorer. Ferring- og Trans- og Fjaltringboerne gik i hvide stakkede bugser og en hvid trøje. Mads Pedersen, Harboøre.
En Mand kom rejsende sønder fra i Ty med hans blinde Søn, for de havde hørt, at når de gav til Jannerup gamle Kirkeblok, kunde Drengen blive seende. Da de kom på Bakken imellem Snedstrup By og Jannerup Kirke, siger Drengen: »Hvad er det for et Hus? er det den Kirke, vi skal til?« Mads Moller, Hundborg. Jannerup S., Hundborg H.
Vejen fra Ty bjærg til Or up går først mod Nord og svinger så siden mod Vest. Der i Svinget står en Hjørnesten i Stengjærdet, og herpå er indhugget Navnet Frederik v. der Måse. Han var Ejer af Tybjærg og døde 1728 som Følge af et Fald med Hesten i den nuværende Kildemark. Der har været en hellig Kilde en 600 Alen nordvest for Stenen, og der var også...
En Trold boede ude i Kloster Hede og havde hans Kjæreste i Ty. Nu var han så kjed af at vade gjennem det Vand, hver Gang han skulde over at besøge hende, og så tog han og fyldte en Vante med Jord ude i Heden. Da han kom næsten til Fjorden, sprak Vanten, og der blev 5 Høje, som kaldes Trabjærg Høje. Den femte ligger lidt ved Siden af de andre. Frederik...
Klar op i Sky, læ ed rææn i Ty å læ bette Mossingbo Drænng kom i Ly. P. Chr., Kvols.
A. Kr. Povlsens Søster Kristine Povlsen fra Mors hun har fortalt om en Nisse, hun en Gang fik at se. I hendes unge Dage gik de jo sammen og kartede, og så skulde hun da også en Vintermorgen Klokken 4 et Sted hen at karte. Da hun nu var kommen ud at gå, da rendte der en lille bitte en ligesom et Barn forved hende, og den havde en rød Lue på. Den rendte så...
Svansø har en gang været en sø med svaner i. Man véd ikke, hvem der har bygget Svansøgård (v. Skive), men der fortælles, at en assessor fra Ty en gang kjøbte den. Han kjørte med seks sorte hingste for siu karet. Da han så kom igjennem Bilstrup, bad han kusken holde og sagde: han vilde se de småhytter, han kunde måske kjøbe de steder og lægge dem til sin...
På en eng i nærheden af Nedergård, Ty, er der en grummme stor vildkjelde, og der står en kjedel fuld af penge. Enkelte har endog påstået i klart vejr at kunne se øret af kjedelen. Nogle mænd vilde bjærge kjedelen i land og fik ørerne over vandfladen, men så udbrød en: "Nu skal du Fajen ta mæ bii." OSY. c. jensen.
IEkvad kirke, Hellevad sogn, findes en sten, som aldrig kan mures fast . . . "Tys tys, i aften kommer Ekvad hjem med kristen mands blod." .... "Nå, Ekvad, sæt nu den sidste sten i." Den fremmede forsvandt med et bulder, og fra den tid har det været umuligt at få den sidste sten muret fast. h. f. feilberg.
Tæt ved landevejen ved foden af den ene Ashøj i Ty findes en meget stor dynge småsten. Her skal i gammel tid være henrettet en meget stor forbryder, måske to, og siden tog enhver vejfarende, der kom forbi, en sten op og kastede på retterstedet. a. c. poulsen.
På det nordvestre hjørne af Mors fandtes ved siden af fjorden en mængde store sten, der kaldtes Klingersten. Disse skulde efter et gammelt sagn være slyngede her over fra kjæmperne i Ty, der stredes mod kjæmperne i Mors. De sidste stod på Tiisbjær^ bakke i god behold, medens stenene faldt neden for bakken pa det oven for betegnede sted. mads skriver.
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
I en gård i Malle, Ty, er der i stalden en bås, hvor der aldrig kan stå rødt kvæg bundet om juleaften. I en anden gård høres ofte en hest gå i stalden, slæbende med et jærngrimeskaft, men der er dog ingen. j. c. Overgård.
Min gammelfader, Mikkel Simonsen, kom ved middagstid forbi en høj ovre i Ty, og den var helt overbelagt med ene silketørklæder. Så tog han hans fyrværk og kylte hen på dem, og lige med ét var alle klæderne forsvundne så nær som det, hvorpå fyrtøjet lå. Det tog han straks og bandt om hans hals, og det var næsten uopslideligt. Der var nemlig håidstål i...
da.etk.DS_01_0_00675
Forhen gik der mange tiggere. En, der hed Peder Bendsen, havde fået samlet sig en del brod, og så en dag han kom til en skudtørvpyt, sad han og samlede alle de små stumper af sin pose og kastede dem i pytten, og så sagde han: Stumper æ stykker i kjår å mues, men hiel brøer i Pe Bendsens pues. De slog dem gjærne sammen et par stykker for at følges ad....
På Samsø kogte man i den gamle krig salt af tang. Di engelske skibe gik rundt omkring øen og hindrede tilftfrsel af salt. En gammel mand i Alstrup fortalte mig noget om det, og han sagde, at alle folkene måtte ty dertil for at få salt til deres eget brug. Mikkel Sørensen.
Kom til land, bitte mand, vi ska ha vos en vals, se nu her, se nu der, smukke piger og enhver, som hoppe og dandse og springe på fod med en norsk og en skotsk, uden fiolen den går. Kommer hid, kommer hid. som i favn har jeg dig, tro du mig, jeg ta'r dig til min barm uden svig. Ty. A. C. Poulsen.
Den gamle pastor Katrup i Terndrup skulde vie et par folk. Bruden var enke, og brudgommen en gammel ungkarl, der var hestehandler og gik under navnet: Min Salighed Per Handler. Da præsten nu i oplæsningen af ritualet kommer til at læse: Vorder frugtbare og mangfoldige, hviskede brudgommen til ham: Tys tys, hun er 54. V. Sørensen.
